By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Man nåede bogstaveligt talt bunden, om ikke andet så på byens største byggeplads i Odenses eventyrkvarter, hvor Det ny H.C. Andersens Hus åbner i slutningen af juni. 

For at blive en smule klogere på det som skete den 2. april 2019, fordyber jeg mig i bloggens bunker af arkivmateriale og finder ud af, at digterens 214 års fødselsdag ikke alene blev fejret behørigt med en højtidelig grundstensnedlæggelse – uden en grundsten.
Ceremonien fandt sted bare 30 meter fra det lille gule hjørnehus, hvor faderen, der var en fattig, men forstandig  friskomager, drev sit lille værksted. 

Den dag i 2019 var det 214 år siden, skomageres drikfældige kone, Anne Marie Andersdatter, fødte en søn.
Dengang i 1805, var der stuvet fire familier sammen i det lille hus, hvor der altså også var plads til det lille skomagerværksted. Samme hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder som 103 år senere blev indrettet til museum – og som årene gik, og Andersens eventyr blev en omfattende verdenssucces, blev det mest fotograferede huse i Odense.

Det var altså dér, at ikke alene digteren fødtes, men også selve eventyret kom til verden lige dér. Det fortæller overleveringen. Og sådan ér det.
Også selv om sandheden stadig er, at selv de mest anerkendte HCA-eksperter er ikke helt enige i den påstand. Altså; Hvor Hans Christian i virkeligheden er født. Ganske enkelt fordi det er svært at finde holdbare beviser.

Nå, men nok om det.
Tilbage til den såkaldte grundsten, som skulle graves ned i den fynske muld i forbindelse med det store museums-byggeri. Grundstenen var slet ikke nogen sten, med var derimod identisk med en fornem kasse i det pureste sølv. En speciel konstrueret kasse, som i dagens eventyrliger anledning blev kaldt en rejsekuffert – helt i gamle digter Andersens ånd. Det er ganske vist, at han engang skal have sagt noget i retning af, “at rejse er at leve” – og deri havde den rejselystne ungkarl ret. Han rejste ud i den vide verden i både knirkende postvogn – og med dampende tog.

Sikkert og vist er, at han rejste til København som bare 14 årig for at blive rig og berømt.

“Sandsynligheden for, at han skulle være slået igennem på samme måde, som forfatter og digter på verdensplan,  hvis han var blevet boende i Odense, er ekstrem lille”, mener Johannes Nørregaard Frandsen, professor i litteratur- og kulturvidenskab og leder af H.C. Andersen  Centret.
“Han havde brug for den inspiration, han kunne få i København. Han havde brug for den københavnske scene, og at de derovre var nogle mennesker, der så ham – og hørte ham”.

En kasse med mystik og magi
Den eventyrlige kasse, som denne eftermiddagsstund var omgæret af mystik og magi, var fyldt remedier, som var typiske for tiden – i 2019. Den slags hører sig til, sagde de lærde ude fra byens universitet.

Sådan tager HCA byggeriet sig ud lige nu – den 21. maj – fem uger før den store åbning af Danmarks mest spektakulære museum. Dette er området, hvor HC Andersen Haven bogstaveligt talt vokser op. Foreviget med webcam’s fiskeøje-teknik – i fugleperspektiv.

Såvel by- og kulturrådmand Jan Jegind (V), som borgmester Peter Rahbek Juel (S) og bestyrelsesformand for Odense Bys Museer, Henrik Dam, fik hver for sig den ærefulde opgave, at lægge ting og sager fra tidens danske hverdag i den såkaldte “rejsekuffert”.

Det var blandt andet en lille hermetisk lukket kuvert med en portion aktuelle mønter – blandt andet en blankpoleret mønt med Dronning Margrethe II’s kontrafej.

Denne signatur berettede i den lokale avis, at borgerne blandt andet valgte at fylde tidskapslen med en Albanipilsner, en cykel, en OB-trøje, en reklameavis fra Rosengårdscentret, et H.C. Andersen eventyr, en lægekittel fra OUH, billede af TV2, et buskort, noget om Facebook, en mobiltelefon, et par løbesko, havehandsker, et gadeskilt fra Thomas B. Thriges Gade, en aktuel cd med Kim Larsen, der var genbo, et kompendium fra SDU, oversigt over de grønne områder i Odense samt grønne blade, hud fra zoo’s søkøer, en IKEA-pose, penge med dronningens kontrafej og en parabol. Så der bliver virkelig noget at arbejde med, for fremtidens arkæologer,

Holder onde magter væk
Brugen af mønter som gemmes i forbindelse med store nybyggerier, er en over tusinde år gammel skik, forlød det den dag i udgravningen.
Det hedder sig nemlig, at når der lægges mønter ind i en grundsten, så fungerer den som byggeoffer, der beskytter den kommende bygning imod onde magter og sikrer dens varighed”. Også selv om der, som i dette tilfælde er tale en underjordisk bygning.

Det skal lige med i ligningen, at et par talere højt på strå, proklamerede, at de med stor glæde så frem til HCA-husets åbning i begyndelsen af 2021″.

Grundstensnedlæggelsen set i fugleperspektiv. I højre hjørne ses indbudte gæster, bl.a. naboer og nederst en lille ydmyg gravko, som lægger fynsk muld oven på “grundstenen”. Foto: John Borgkilde

Der var visuel symbolik i den gravko, som møjsommeligt lagde nogle af de formentlig sidste jordbunker på plads, mens den historiske begivenhed fandt sted, ved siden af den ikoniske ottekantede mindehal fra 1929 – hvor Niels Larsen Stevns historiefortællende fresker stadig er intakte.

Den koboltblå bygning, som i mellemtiden er kalket hvid, er sammen med fødehjemmet, de eneste bevarede bygninger fra det tidligere museumskompleks.

Gravkøer, gummigeder og bobcats
De evigt brummende gravkøer, gummigeder, bobcats og andre maskiner er så småt ved at kunne se en ende på graveriet. Man skal ikke længere ned – selve museets gulv, lægges cirka en meter over – og derunder lægges de tusindvis af elektriske installationer.

Det er så dér Andersens verdenskendte klenodier placeres og der historien skal fortælles i et magisk, fantasifuldt og fabulerende underjordisk eventyrhus, som ifølge museets pr-afdeling, bliver en oplevelse for alle sanser, for alle aldersgrupper.

Nogle af de sidste lange ladvogne, som i måneder er fyldt med udgravet jord, og kørt væk i pendulfart er så småt ved at have kørt de sidste ture. Nu venter der sommeren igennem hundredevis af transporter med byggematerialer. Skrev bloggen – med mange følgere.

Byggeriets midtvejsfest
I forbindelse med de fleste store byggeprojekter i dette land, er der tradition for, som en slags midtvejsfest, at markere byggeforløbet med nedlæggelse af en grundsten. Så får alle involverede mulighed for at opdatere byggeforløbet.

Med særlig sans for at placere ceremonien på en historisk korrekt dato, havde bygherren Odense Kommune valgt at nedlægge grundstenen, der altså var en kasse, tirsdag den 2. april.

Netop dette ikoniske hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder, har haft åbent i hele byggeperioden,
Resten er revet ned, inklusive børnekulturhuset, for at give plads til museet samt et fantasifuldt parkområde, med meterhøje hække, labyrintiske kringelkroge og blomster og urtebed – samt en moderne café, der bygges i forlængelse af museet og parken, ud mod Carl Nielsens Kvarter og letbanen.

Et ceremonielt rituel
Nedlæggelse af en grundsten, er et ceremonielt rituel som er en vigtig del af ethvert dansk storbyggeri. Akkurat som et rejsegilde er.

Så kan byggefolk og entreprenører med rette konstatere, at “så er vi da nået så langt”.

En grundsten kan rent fysisk være et fundament af en kampesten eller en indmuret hjørnesten. Det er meget forskelligt. Da der den 23. september 2011 var grundstensnedlæggelse på bymuseet Møntergården, havde Odense Bys Museer fået hjælp fra byens borgere, der udvalgte genstande, som de mente kendetegnede Odense på den tid.

Fantasien må ha’ slået gnister i den japanske arkitekt Kengo Kumas kreative hoved, da han designede HCA-haven, med dens høje hække og labyrintiske kringelkroge. Neden under det grønne indrettes HCA Museet.

Når vi nu er ved hovedpersonen, H.C. Andersen og årstal, så er det i år 202 år siden, at den 14 årige Hans Christian mutters alene og med tornyster, rejste med postvognen fra den nedre del af Overgade til Kongens Kjøbenhavn for at søge lykken – med 13 rigsdaler og et anbefalingsbrev fra bogtrykker Iversen i inderlommen – og dertil masser af mod på tilværelsen.

Bristede illusioner
Han ville så gerne være sanger, balletdanser eller skuespiller. han gik så grueligt meget igennem, før det gik op for ham, at sådan blev det ikke. for den 1,87 meter høje fynbo, som længe havde haft udlængsel.

Men hans mor, som havde hang til flasken, var også en klog kvinde, som så ofte havde fortalt sin fremmelige søn, at han først ville få lov at rejse, når han var konfirmeret.

Det blev han den første søndag efter påske i 1819. Og det sørgede domprovsten for i byens domkirke. Derefter kunne han så småt begynde at pakke tornystret – og forberede sig til sit livs eventyrlige rejse. Først ville han søge optagelse på Det kongelige Teater – for han ville være sanger og balletdanser.

Men ikke alt gik efter planen.

Den 4. september om morgenen, sagde han farvel til moren og til fødebyen, da han tog postvognen fra den østlige ende af Overgade. To dage senere lå København for hans store fødder.
En guldrandet epoke i dansk litteratur- og kulturhistorie kunne begynde.

 

 

 

 

Related Posts

Mandag den 2. januar 1967 var en underlig dag. Den meget tidlige morgenstund, tog jeg søvndrukken...

Det var i nittenfireoghalvfjerds eller cirka der omkring, da jeg forsøgte mig som arrangør. Ikke...

FANTASTISK HISTORIE OM EN HÆDERSMAND, SOM ODENSE GLEMTE AT HÆDRE Hvem var egentligt Gustav Lotze,...