By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Hvordan mon H.C. Andersen ville have beskrevet livet i nutidens corona-epidemi og Covid-19 – om restriktioner, symptomer, smittekæder og risikoen for at blive alvorlig syg – og for at dø.
Digteren 
var kronisk bange for alt. 

Jeg læste for nylig en artikel om H.C. Andersens dagbøger fra 1859, som han med svedig hånd skrev mens kolera-epidemien hærgede i Europa – og også rundt i Danmark. Det havde den gjort siden 1829.

Epidemien nåede Danmark omkring 1845, da Andersen var 40 år, og den uhyggelige sygdom var en del af den danske hverdag helt frem til 1861. Den var årsag til mange hundrede registrerede dødsfald her i landet. Måske mange flere end man fik at vide. Dengang havde danskerne ikke SSI og Søren Brostrøm til døgnet rundt at kommentere og opdatere sygdoms- og dødstal på diverse medieplatforme.

Velinformeret
H.C. Andersen var sædvanligvis godt informeret – via sine lærde rådgivere. Ikke mindst om smittefaren i det Preussiske rige, som han skulle køre gennem for at komme under palmerne i de sydeuropæiske lande, hvortil han ville rejse. Men ikke for enhver pris. Han ville ikke sætte livet på spil.

Om koleraen var årsag til at den rejseglade digter i 1859 valgte udlandet fra, vides ikke. Det har været umuligt for den nysgerrige blog-skribent at finde dagbøger, breve eller citater, som fortæller historien om årsagen til, han valgte at blive hjemme. Og ta’ til Jylland i stedet.

Men der var også registreret adskillige kolora-tilfælde rundt i Jylland. Bare ikke så mange som sydpå. Og digteren, han ville ud – og opleve og skrive.

Sådan så H.C. Andersen selv sin dagvogn trille ad Rosensgade i Aarhus. I digterens egen streg. 

Derfor valgte han i 1859, 54 år gammel, at fokusere på projektet, han siden kaldte “Den store Jyllandsrejse”.
Det skulle vise det sig, at heller ikke den blev uden udfordringer. Alle de skærmydsler, som dukkede op, er der ikke plads til at beskrive her.

Selvfølgelig valgte han, høj i hatten som han var, at frekventere adelen på diverse herregårde og slotte. Fint skulle det være. Og det var det.

Ude i den store verden var Andersen en højt respekteret litteratur-personlighed. Det vidste jyderne, højt på strå, så alle døre og porte stod åbne for ham. Alle var adviseret om hans besøg – og flere byer var pyntet op, når han ankom til byporten.

Dirrende angst
“H.C. Andersen Information” omtaler nogle dagbøger, hvori digteren beskriver sin dirrende angst for at blive smittet af den omsiggribende kolera-epidemi. Som hærgede store egne af Danmark. Så angsten kunne han ikke slippe, trods den jyske festivitas til hans ære.
I et brev til en veninde, beskriver han frygten for at blive ramt af sygdommen og om at undgå, “at komme i nærheden af mennesker eller ting, der har været i koleraområdet”.

På den tid, havde de fleste danskere en mening H.C. Andersen som i folkemunde betegnedes som alt fra et geni og en krukke til en hypokonder. Han skriver flere steder, at han ikke føler sig ikke tilpas i det jyske.
Et sted skriver han sågar, at han hellere ville have været i Rom eller Napoli end i Aarhus eller Hobro. Han var psykisk ramt og lagde ikke skjul på, at han følte sig utryg og syg. Alene ved tanken om at han kunne blive ramt af kolera.” Og hvad ville der så ske”, funderede han

Men det kunne han jo også i Rom og Napoli. Blive ramt.

Da H.C. Andersen under sit Aarhus-ophold, hvor han bl.a. mødte beskoppen og borgmesteren, mærkede han, trods en smuk modtagelse af byens finere folk, “ubehagelig uro og symptomer” i sin langlemmede krop.

Den sindstilstand var årsagen til, at han uden for det planlagte program, valgte at tage dagvognen til  herregården Vilhelmsborg, hvor han indlogere sig i et kammet hos greven – “med den mest bedårende udsigt over haven”. Det ophold betegner han som en opmuntrende oplevelse. Fordi han føler sig velkommen.

Dér lykkedes det digteren for en stund at abstrahere fra den lurende kolerafare ved at fordybe sindet i klipning af finurlige silhuetter. De smukkeste forærede han kammerpigen – og dem der blev til overs, gav digteren til greven og grevinden, som tak for husly.

“Den store Jyllandsrejse” er forøvrigt tryllebindende læsning.

 

H.C. Andersen og Jylland
På sin første Jyllandsrejse i sommeren 1830 overnattede H. C. Andersen hos gæstgiveren Franz Fulling, der ejede Vinkældergaarden. Et gæstgiveri, som bestod af et kompleks af forskellige bygninger, er for længst revet ned. Gæstgiveriet lå med facaderne mod Sankt Clemens Torv og strakte sig fra hjørnet af Kannikegade/Søndergade til rytterstatuen af Christian X, hvor den oprindelige Vinkældergaard lå.

Svedekassen
Under sit ophold på herregården Vilhelmsborg i 1853 besøgte H. C. Andersen en sommeraften byens gamle teater i Kannikegade. Teaterbygningen lå, hvor den senere og nu nedlagte postbygning blev bygget i årene 1902-04. Andersen tilbragte en festlig aften med gamle venner og bekendte fra Det kgl. Teater, der var i byen på sommerturne. Det gamle teater gik under navnet ”Svedekassen”.

Mejlgade
H. C. Andersen var til middag i Mejlgade nr. 48 torsdag den 3. juni 1830 hos A. F. Elmquist. Denne agerede bl. a. turistfører for HCA med en udflugt til Riis Skov.
Elmquist var ejer af Aarhuus Stiftstidende. Han udgav også tidsskriftet Læsefrugter, hvor H. C. Andersen fik trykt adskillige digte.
Den næste dag lånte HCA Elmquists ekvipage og kunne fortsætte sin første Jyllandsrejse til Randers og Viborg.

H. C. Andersen ankom i sommeren 1853 via Skibsbroen til Vilhelmsborg på flugt for koleraen i København. Han opholdt sig på godset i et par uger og fik rig lejlighed til at besøge oplandet og venner i Aarhus. Han tilbragte en herlig nat i byens gamle teater med teatervenner fra København.
Han blev også udsat for stor dramatik på en tur hjem fra et besøg på Moesgaard. Den ene af lensbaronens hestevogne, hvor HCA er med, væltede ved broen over Giber Å.

Frijsenborg
H.C. Andersen havde tre længervarende ophold på Frijsenborg Slot ved Hammel – få kilometer fra Aarhus. Detr var i 1863, 1865 og 1868. Hver gang ankom han via Aarhus – med damperen fra Korsør . I hans korrespondance ses, at han havde planlagt yderligere et besøg, men han blev hver gang forhindret af sygdom.

 

 

Related Posts

“Jeg er ikke alene lykkelig over, at det relativt hurtigt lykkedes at sælge min skønne forretning,...

DE fleste rigtige mænd har prøvet det. Men ikke ret mange taler om det. Måske er det tabu? JAMEN...

HALLØJ PÅ GOLFBANEN Så har vi hørt det med. Rottefældens garvede revy-mager Jan Schou spiller golf...