By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

LEGENDARISK SPORTSJOURNALIST FYLDER 70 – OG BLIVER TV-KOMMENTATOR
Tommy Poulsen, legendarisk sportsjournalist, som i imponerende 50 år har været ansat på Horsens Folkeblad, siden 1985 som avisens sportsredaktør, har forlængst taget ét af sit travle journalistlivs store beslutninger. Han stopper på avisen den 1. september – en måned senere, den 3. oktober, runder han 70 år – still going strong.

Tommy Poulsen fylder 70: “Så er det vist også på tide, at prøve et nyt medie”.

Det er ikke så underligt, at en personlighed som “kuglelynet”, der som han selv udtrykker det, altid har arbejdet i døgndrift, nu skruer ned og abdicerer. Det vil være passende, set i lyset af den store runde dag. Men nej, det kunne han aldrig finde på. “50 år på avisen må være nok. Nu er tiden inde til at prøve noget nyt”, lyder den overraskende melding fra den gamle avisskrædder, der som skribent i årevis har nydt stor respekt blandt adskillige af sportens stjerner, såvel udøvende som ledere og trænere, for såvel sin leksikale viden, sin loyalitet og velskrivende pen.
En af hans personlige venner var fodbold-dikonet Harald Nielsen, som døde i 2015,

En ganske særlig årsag
Mange vil sikkert undre sig over, at den altid imødekommende perfektionist – og pensionist, allerede vil slutte på avisen den 1. september. Men det er der en ganske særlig årsag til.
“Den dag debuterer jeg nemlig som kommentator på “viaplay sport”. En kæmpe udfordring, som jeg glæder mig vildt meget til. Jeg er lykkelig over, at Kim Mikkelsen, chefen på Viasport, giver mig mulighed for nu også at lære tv-mediet at kende”, fortæller Tommy Poulsen til borgkildesblog.dk
Er der seere, som mener de tidligere har hørt stemmen fra Hornsyld, så kan det skyldes at Poulsen i 44 år har været speaker ved cykelløb som Danmark Rundt, flere DM-løb og Fyen Rundt.
“Nu er tiden altså inde til at prøve noget helt nyt – at lave tv. Vi er to mand som primært skal dække de jyske 1. divisionskampe. Og med ambitiøse klubber som Hobro, Esbjerg, Horsens, Fremad A., Hvidovre, Lyngby, Køge, Vendsyssel, Nykøbing F., Helsingør og Fredericia bliver det sikkert ikke kedeligt”.

NÆSBY-SPILLERE PÅ SAMME TOPHOLD I HOLLAND
Nikolai Baden Frederiksen, 21, der trådte sine barnestøvler i Næsby Boldklub, har efter et par lærlingeår i mægtige Juventus og et år i WSG Swarovski Tirol (18 mål i 32 kampe), skrevet kontrakt med hollandske Vitesse i Arnhem. Ved præsentationen af fynboen på direkte tv, gav teknisk direktør Johs. Spors udtryk for, at “Nikolai som målsøgende angriber, er den profil vi har manglet”.

Næsby-drengen Nikolai Baden Frederiksen, som kom til Arnhem fra Juventus via WSG Tirol, har fået stjernestatus fra dag ét. Så der bliver noget at leve op til.

Første holdkammerat som bød Nikolai velkommen til Vitesse var kuriøst nok Jacob Rasmussen, 23, som har været i Arnhem et år. Nikolai og Jacob kender hinanden fra deres fælles fortid i Næsbys talentfabrik. Nikolai Baden var et kæmpetalent og bare 15, da Næsby solgte ham til Nordsjælland for næsen af OB. Han nåede 11 superligakampe inden han skrev en fornem talent-kontrakt med “den gamle dame” i Torino.
Også Jacob Rasmussen, som spillede i Næsby fra han var fire til han kom på U 16-landsholdet og på ungdomskontrakt i OB, var 17, da han begyndte sit fantastiske udlandseventyr.
Helt alene rejste han fra Odense til Gelsenkirchen, hvor han blev tilknyttet Schalke 04’s ungdoms-akademi, og efter et kort mellemspil i St. Pauli skrev han kontrakt med Rosenborg i Trondheim, hvor han vandt det norske mesterskab med bl.a. Nicklas Bendtner. I 2018 tog han til mægtige Fiorentina, som udlejede ham til Empoli i Toscana. Nu er Jacob Rasmussen så nået til Holland på sin opdagelserejse. Nærmere betegnet Vitesse, hvor Næsby-drengene Jacob og Nikolai optræder i den ikoniske gul-sorte tricot på stadion GelreDome (24.000 tilskuere). “Fantastisk, at jeg takket være fodbolden får lært nogle sprog”, siger Jacob Rasmussen, som taler tysk, norsk og engelsk – og nu er han i færd med at lære det svære nederlandske sprog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Sommerrevyen vil underholde det odenseanske kulturliv – hele året. Allerede for et par år siden...

Den farverige entertainer, revyskuespiller og eksil-odenseaner Jan Schou, 69, har udgivet sine...

Leave a Reply