By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

De historiske nattevægterne er i fuld gang med at vandre i gyder, gader og stræder, torve og smøger – og de synger frejdigt de flere hundrede år gamle vægtervers og fortæller nye og gamle historier.

De gamle vægtere kunne blive trætte og tørstige efter nattens dont”, fortæller kunstner og formand Lars Peder Marcussen, som har kreeret Odense-vægternes nye plakat og postkort, produceret af Ann Larsen & Co, Medieværkstedet, Farvergaarden. Kan købes hos vægterne eller ved “Det gule bord” hos “Kunst & Håndværk” , Claus Bergs Gade, hvorfra der også kan udleveres en vægterfolder. Foto:John Borgkilde.Turen udgår traditionen tro fra genopstandne Den Gamle Kro i Overgade, hvorefter de i let tempo går rundt i kvarteret.

Dog er alt ikke som det plejer, hvad mandskabet angår. For ganske vist er det erfarne vægtere som Dennis Jørgensen, Jan Pedersen, Per Henrik Jepsen (sygemeldt) og Niels Steenfeldt, der tager en tørn til – men sidste års vægterlærling Kevin Sean Burke gjorde det så overbevisende på sine ture, at han nu er optaget som fuldgyldigt medlem af det stolte laug. Dermed har man også vægtet fremtiden.

(Tilføjelse: Per Henrik Jepsen har med dyb beklagelse meldt sig syg og han deltager ikke i rundgangen mere i år)

“Det er en stor udfordring at få gæsterne til at lytte til mine historier og samtidigt en fantastisk oplevelse at være med til at føre en god Odense-tradition videre i dette skønne kvarter”, fortæller yngste skud på vægterstammen.

Alting bliver dyrere, alting ændrer sig. Bare ikke denne tradition, som stadig er en gratis sommeroplevelse for fynboere og turister, en rundtur med flere holdepunkter,  som med en smule fantasi foregår som på H.C. Andersens tid i 1800-tallet.

Hov Vægter! Klokken er slagen Ni!
Kom Elskede! Lyd mig i det!
Et Kys for hvert et Klokkeslæt!
Ni Kys, ak, vil Du bare see,
Det er jo kun tre Gange tre;
Giv fra hver Muse et til mig,
Og saa et lille et fra Dig!

Hov Vægter! Klokken er slagen Ti!

Sådan lyder første af vers af H.C. Andersens digt “Kjærlighedens Vægtervers”, som ligner en kærlighedserklæring – eller i det mindste en gestus til det københavnske vægterkorps, han satte så stor pris på mens han boede i Nyhavn.
Vægtersangen (digt) udkom i 1833, som en del af “Samlede digte…”.
Det 8. og sidste vers begynder kuriøst nok med ordene “klokken er slagen fire”, altså et godt stykke tid ud på natten. 

“Æresvagt” foran “Den Gamle Kro” , hvorfra vægter-gangen igen afgår når klokken er slagen 9. Foto: John Borgkilde

 

28 år gammel lod digter Andersen  sig inspirere af vægterens modige arbejde og deres smukke vægtersange – og så skrev han versene som hyldest til vægteren, som vagtmanden der opretholdt ro og orden i nattens mulm og mørke.

H.C. Andersen lagde aldrig skjul på, at han var rædselsslagen, når han gik ud efter mørkets frembrud. Og det gjorde verdensmanden, når han ikke kunne få fat i en hestedrosche. Alene vægterens tilstedeværelse beroligede Andersen i hans voksne år.
Og når vi nu er ved H.C. Andersen, mon så ikke den nysgerrige knægt, som løb omkring med træsko på, måbende fulgte vægterens agéren i gader og stræder i fødebyen og i dét kvarter, hvor nutidens historiske vægtere går deres gang.

Den 28. sæson – i streg
De historiske nattevægtere vandrer på 28. sæson ud i aftenskumringen i det centrale Odense, hvor byens senere æresborger, Hans Christian Andersen, i 1805 fødtes i et lille bitte hus på hjørnet af Bangs Boder og Hans Jensens Stræde.

Han voksede op i Munkemøllestræde, henne bag domkirken, hvor han blev konfirmeret ganske få måneder før han, stadig 14 år ung, men rejsemoden, tog postvognen fra enden af Overgade til hovedstaden. En rejse på 2. klasse over to dage, men han ville altså være rig og berømt. Og det blev han. Først i Hovedstaden og siden ude i den store verden.

Nu 189 år senere, er det “Odense Historiske Nattevægtere” som med vægtergang og fortællinger hædrer fortidens stolte vægterkorps.
Ud over at passe på borgerne og holde fulderikker og ballademagere på afstand, så sang de vægtersange, ligesom de også syngende angav tiden på hvert timeslag.

Kendte man ikke klokken, så kunne man gå ud på gaden og lytte efter vægteren – og så vidste man, hvad klokken var slået.

Odense-vægternes fornemme funklende stolthed, den guldbelagte morgenstjerne.

En tur med i historiens kringelkroge
I fem kvarter eller mere inviterer vægterne lyttende og vandrende Odense-borgere og turister med ud i historiens og bydelens kringelkroge. Vægterne har hver sine anekdoter og herligt skæve historier med på deres rundgange.
Ud over at høre et væsentlig stykke byhistorie, så betragtes rundgangen også som hyggelig, informativ og inspirerende underholdning.
“Igen i år lufter vi nogle nyfundne vægterhistorier, og vi tager også fat på nogle af de gamle, som vi kan huske gæsterne kan li’ “, fortæller Per Henrik Jepsen alias vægter Jepsen, der som historisk interesseret bruger meget tid på at researche.
Gæsterne der vandrer med kan lytte til anderledes historiefortælling – og de fleste med et glimt i øjet.

Varmt klædt på – uanset vejret
“I en lind strøm og med blink i øjet, fortælles om vægternes, byens og bydelens historie, og om de gader, smøger og stræder vi går ad – ligesom anekdoter og sande historier om folk og fæ, som har boet her – fra den tidlige middelalder og frem til i dag. Og så krydrer vi fortællingerne med vægtersange mens vi går i rolig gang”, lyder det fra vægter Jepsen også kaldet “letvægteren”.

“Man skal høre for meget, når man som jeg ikke ikke er større”, siger han med et lunt smil.

Med en funklende guldbelagt morgenstjerne i den ene hånd og lampe med levende lys i lanternen i den anden, går vægterne deres ture iført reglementeret kasket og uldfrakke, uanset vejr og vind. Godt at være garderet hvis vejret skulle slå om.

Flere af vægtersangene er skrevet af præsten og salmedigteren Thomas Kingo, som interessant nok kom netop i dette kvarter – og det gjorde han for ikke færre end 343 år siden – har han selv beskrevet.
Thomas Kingo blev 1677 udnævnt til biskop over Fyens Stift og var derefter fast tilknyttet Sct. Knuds Kirke (Odense Domkirke) i årevis. Han døde 26 år senere. Han er begravet i Fraugde.

Klokken NI – stadig fra Den gamle Kro
Med udgangspunkt ud for Den Gamle Kro i Overgade, når klokken er slagen NI lokkes en hale af fremmødte turister, odenseanere og andet godtfolk med på vægterens tour de force i kvarteret.

Bag initiativ, produktion og tilrettelæggelse står støtteforeningen “Vægterens Venner”, hvis ukuelige formand Lars Peder Marcussen, der driver Kunst & Håndværk i Claus Bergs Gade, og står for de vigtige sponsorater som i høj grad skaber vægtertraditionens fundament.

“Det er vigtigt for os, på den måde at holde liv i en meget vigtig del af byens kulturliv. Vægtergangen er en øjenåbner for kvarteret, og en vigtig del af Odenses gratis-tilbud.

Store og mindre sponsorater kommer blandt andet fra kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning, Den Gamle Kro, Cityforeningen, Lørups Vinstue, Grønttorvet, Albani og Casino.

“Nu går vi så igang med den 28. sæson. Det er da imponerende, og det er vi rigtig stolte af”, påpeger Lars Peder Marcussen

Uanset vejr og vind gennemføres vægtergangen med samme sind. Hver aften dog søndag undtaget frem til slutningen af august. Hver onsdag afsluttes runden med tyve minutters højtidelig vægterandagt i Vor Frue Kirkes genbo, den såkaldte Latinskole – fra klokken 22. Også Latinskolen emmer af historie.

En træt og stolt vægter med sin lysende morgenstjerne i formandens muntre streg.

Den 27. august samles alle vægterne igen – denne gang til vægtergudstjeneste i Skt. Hans Kirke i Nørregade. Det er første gang denne kirke, bygget sammen med slottet, danner den smukke ramme om dette særarrangement. Ganske enkelt fordi Vor Frue Kirke er lukket på grund af omfattende renovering

Det var forøvrigt i den kirke, skomageres spinkle søn blev døbt – og fik navnet Hans Christian Andersen.

Tilbage til vægterne – som går årets sidste runde den 31. august.

Stadig udgangspunkt ved Den Gamle Kro
I alle årene har det været et fast tradition, at samles og lægge ud fra Den Gamle Kro, der nu fremstår i ny og opdateret kro-udgave.Ak ja – ritualer og traditioner er til for at blive overholdt. 

Historisk fakta
I 1770 blev nattevagten i Odense organiseret. Med en vøgtervagtmester, 14 gadevægtere, to tårnvægtere som fire betjente til dagvagten.Ved ansættelsen skulle vægteren aflægge ed på. at han ville udføre sin vagt trolig, flittig og uden svigt. Meget at love på én gang.

De næste hundrede år stod nattevægter stod nattevægterlauget for: Opretholdelse af ro og orden, tænding af tran-gadelamperne, udsynge- eller ligefrem råbe klokke og time – og dertil bestemte vers.

Og så var det vægterens pligt at holde byens vandforsyning i orden – især om natten.

 

.

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Med SKYGGER I ODINS BY skaber Møntergården og Sans-1 en unik og byvandring, hvor fiktion og fakta...

“Jeg er ikke alene lykkelig over, at det relativt hurtigt lykkedes at sælge min skønne forretning,...

Hvordan mon H.C. Andersen ville have beskrevet livet i nutidens corona-epidemi og Covid-19 – om...