By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Selv om det efterhånden er 76 år siden, at 2. verdenskrig sluttede, så er der ingen ende på historien om besættelsen af Danmark. Nu sættes der mere end nogensinde fokus på de dramatiske fem år i Odense.

“Folk i alle aldre løb i panik ned ad Klosterbakken. Heriblandt otte-årige Bent og hans mor, der var taget ind til byen for at fejre befrielsen. I baggrunden hørtes et inferno af skud fra rifler, maskinpistoler og maskingeværer og indimellem chokerende eksplosioner fra håndgranater. Bent løb, alt hvad de små ben kunne klare, men i svinget ved elektricitetsværket faldt han pludselig. Hans mor forsøgte at få ham på benene igen – men forgæves. Bent var ramt af et projektil. Dagen efter afgik drengen ved døden. Moren slap med livet i behold. Bent blev besættelsens sidste yngste offer i Odense.

Den historie fortæller, Johnny Wøllekær, Odenses stadsarkivar, som i samarbejde med samtidshistoriker og arkivar Andreas Skov har opbygget en udstilling i Historisk Hus, en udstilling, hvor der endnu engang sættes fokus på besættelsestiden i Odense.
Denne gang omfatter udstillingen i tekst og billeder flere nye detaljer fra de fem dramatiske år – og for første gang bruges det nyeste it-isenkram inden for formidling.

Baggrunden er nedsættelsen af den sidste af en halv snes såkaldte snublesten, som nu er lagt rundt i Odense. Snublesten er en moderne slags mindesmærker.

Håndlavet messingplade
Hver enkelt snublesten er identisk med en 10 x 10 centimeter betonkube med en messingplade, hvorpå det er skrevet navn og data på ofret for nazismen. Hver enkel sten er håndlavet og den unikke sten bevarer mindet om det unikke individ som mistede livet som følge af nazisternes forbrydelser i Europa.

På baggrund af den tiende og sidste snublesten i Odense åbnes “Besættelsestidens ofre”, en udstilling som i tekst og billeder vises i foredragssalen i Historiens Hus frem til den 30. september. Flere fotos er farvelagt ved hjælp af et særligt billedbehandlingsprogram.

Billeddokumentation. En trækiste er i sommeren 1945 gravet op på det militære øvelsesterræn ved Seden Strand. I trækisten lå liget af en af de i alt 14 fynboer, som nazister et par år forinden havde dræbt og begravet. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Drengen Bent Emanuel Hansen, som på ulykkelig vis blev skudt på befrielsesdagen den 5. maj 1945, blev ikke alene det yngste offer, men også det sidste under den tyske besættelse.
Selv i dag, 76 år senere, ved ingen med sikkerhed, hvem som affyrede det dødbringende projektil. Ingen kan udelukke at skuddet kom fra en modstandsmands gevær. Netop den dag var mange modstandfolk i ekstase og de skød nærmest til højre og venstre – i jubel og glæde.

Gik værst ud over Odense  
Odense var den by i Provinsen, det gik værst ud over under besættelsen, hvad angik optøjer, strejker, schalburgtager, likvideringer, drab og mord.

I Odense samlede frihedskæmperne og mange andre sig om morgenen den 5. maj.
Det skulle have været en festlig dag som skulle markere frihed efter fem års tysk besættelse. Men befrielsesdagen blev aldrig nogen fest i Odense. Tværtimod blev det den blodigste dag i byens nyere historie. Ikke færre end 23 borgerne mistede livet og 80 blev såret.
Over 100 odenseanere mistede livet under besættelsen.

Udstillingen fortæller også om de dramatiske hændelser – blandt dem, var dem som allerede udviklede sig på besættelsens første dag, den 9. april 1940. Den dag blev de første seks odenseanske soldater dræbt – og 13 såret. Fynske Livregiments 4. bataljon var flyttet til Sønderjylland allerede i februar måned og det var dem, som tilfældigvis var udset til at stoppe tyskerne, da de væltede ind over grænsen. Og 4. bataljon var fremme i forreste linje, ved Haderslev og som følge deraf også fik de hårdeste tab.

Sidste odenseaner døde i Sverige
Historien fortæller også om den sidste Odense-borger, som på grund af nazisternes besættelse bukkede under. Efter et umenneskeligt ophold i koncentrationslejren Neuengamme, var modstandmanden syg og dårlig transporteret til Sverige, hvor han åndede ud på et lazaret den 11. maj 1945. Dermed blev der sat et tragisk punktum på Odenses besættelses-historie – i Sverige.

Odense-ofrene kom fra alle samfundslag: Der var unge soldater, midaldrende kommunister og idealistiske modstandsfolk. Der var jøder, fremtrædende forretningsfolk, politifolk, kriminelle, subsistensløse, tilfældige husmødre – og altså en otte-årig knægt.

Odense er den første by uden for København som har fordelt snublesten i byen. Det er baggrunden for den tankevækkende udstilling “Besættelsestidens ofre”. Johnny Wøllekær oplyser, at der åbnes for en ny hjemmeside www.besættelsestidensofre.dk samt for en nyudviklet web-app, som kan benyttes ved de enkelte snublesten og hvor man tilmed kan få information om ofrene og om, hvorfor snublestenen er placeret netop på den pågældende adresse.

For Danmark var befrielsesdagen den 5. maj 1945 en festdag. Bare ikke i Odense, hvor der var  blodige optøjer med mange ofre. På dette stærke billede ses i hundredevis af odenseanere løbende i panik og afmagt ned ad Klosterbakken. Der var netop udbrudt voldsomme kampe og skyderier omkring Flakhaven. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Historien om snublesten
Den tyske kunstner Gunter Demnig fik idéen til de såkaldte snublesten, som man skal være meget uheldig for at snuble over. Det kan stort set ikke lade sig gøre.

Dog henviser det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, til Demnigs intention om, at beskueren bogstaveligt talt skal snuble over fortiden og på den måde blive mindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl ved det sted, hvor stenen er lagt.

Demnig lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln tilbage i 1992. Og det, som startede som et lokalt projekt til minde om enkelte ofre i Köln, har siden udviklet sig til Europas største decentrale mindesmærke. ​

De første snublesten blev lagt for roma-sintier og der findes nu snublesten til minde om udvisning og udryddelse af roma-sintier, jøder, homoseksuelle, politisk forfulgte, Jehovas Vidner, samt ofre for det såkaldte “eutanasi”- program og for mennesker tvunget på flugt eller sendt i koncentrationslejr.

Der er flere end 74.000 snublesten i Europa – og Danmark er det 26 land. På projektets tyske hjemmeside findes flere informationer, læs mere på stolpersteine.eu.

Web og snublesten i Odense
Tilbage til den aktuelle udstilling. På hjemmesiden www.besættelsestidensofre.dk findes biografiske oplysninger på flere af de over 100 odenseanere, der i perioden 1940-45 mistede livet. På siden kan man dykke ned i de enkelte ofres barske historier, ligesom man kan indhente viden om de ti snublesten i Odense. Der kan desuden hentes undervisningsforløb og tjekkes kilder og der kan lyttes til podcasts. Man kan i det hele taget skaffe sig ny viden om besættelsestidens Odense – 76 år efter befrielsen. Johnny Wøllekær tilføjer, at med web-app’en https://snublesten.historienshus.dk/ på telefonen bliver man guidet rundt til de odenseanske snublesten.

 

 

Related Posts

Nash. Et navn som i al sin enkelthed emmer af musik og sender direkte referencer til Nashville,...

Da Anders W. Berthelsen for nylig kom på kaffe-visit her i privaten, havde han taget en lille koket...