By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Er det virkelig tyve år siden?
Alle husker sekunderne, minutterne, timerne, dagene – som det var i går – alle husker, hvor de var da to kaprede passagerfly i en koordineret terroraktion, borede sig ind i World Trade Centers 415 meter høje tvillingetårne på Manhattans spydspids. Næsten 3000 mennesker led en barsk skæbne og blev dræbt.

De grufulde tv-billleder ligger stadig oplagret på nethindens indre filmrulle. De kan ikke deletes. Sådan har forfatteren til denne artikel også.
De gruopvækkende billeder dukker op igen og igen. Sådan har de fleste menensker på kloden det – og måske var det i virkeligheden også meningen med angrebet.

Alle i denne verden har set tv-billederne igen og igen – og hver gang har vi spurgt os selv; “hvad skete der lige dér, og hvad skulle det nu til for – og hvad har de fat ud af det”.  Det voldsomme scenarie er mejslet ind i bevidstheden på milliarder af mennesker uanset religion og nationalitet – rundt på kloden.

Om aftenen på katastrofedagen 11. september sagde CIA-direktør, James Woolsey i New York Times: “Vi er i krig, men vi ved ikke med hvem, vi er i krig imod…” – og så kunne han ikke mere.

Vi som fulgte de direkte tv-billeder, mindes ikke alene den 11. september 2001, men også præcist, hvor vi var da vi første gang hørte, hvad der var sket. Vi husker præcist hvad vi lavede, den dag to 110 etagers kontor- og butikstårne blev ramt af flyvende selvmordsmissiler – og styrtede i grus. Midt i New York.

Angrebet som ændrede historien
Nu, hvor vi har fået begivenheden på 20 års afstand, kan vi se og høre om de omfattende konsekvenser, terrorangrebet fik – også langt væk fra USA’s grænser. Og konstatere, at de kyniske angreb ikke blot ændrede USA’s historie, men hele verdenshistorien.

Siden er der skrevet millioner af artikler og bøger og beretninger om angrebet på The Twin Towers, om terrorisme i al almindelighed ligesom tusindvis af konspirationsteorier har gået analyseret – teorier der som Fugl Fønix opstod i de uoverskuelige bunker af murbrokker på Lover Manhattan.
Det gigantiske krater, som World Trade Center efterlod, fik betegnelsen Ground Zero – eller slet og ret Memorial mindepark, som siden 2011 var været New Yorks mest besøgte område. Et besøg i mindeparken er en stærk oplevelse, her hvor tårerne får frit løb fra omkomnes pårørende, venner og bekendte og andre besøgende fra hele kloden, der mindes den skæbnesvangre dag.

Der er skrevet bøger i hobevis og der er skabt adskillige film og teaterstykker om vor tids mest omfattende terrorbegivenhed som ikke alene ændrede USA’s historie, men hele verdenshistorien.

Den første danske teaterforestilling, som handler om den 11. september 2001 – opføres på Odense Teater. Det nyskrevne drama åbner den nye sæson in Jernbanegade – meget rammende med premiere den 11. september 2021. På dagen 20 år efter terrorhandlingerne.

Teaterdirektørens første udspil
“Terror/is/me”, som forestillingen hedder, betegnes som et stykke teater-dokumentar, som samtidigt bliver teaterdirektør Jacob Schjødts første på sin ny arbejdsplads. Flere “gennemspillede” forestillinger blev aflyst som følge af Covid-19. Schjødt, som blev ansat i maj 2020, kendte i forvejen til teatret fra flere opgaver som instruktør.

Jacob Schjødt har ambitiøst valgt den prisbelønnede iscenesætter Sargun Oshana som dramaets instruktør. Sargun Oshana, der oftes betegnes som “teaterkunstner”, står sammen med forfatter og podcastskaber Sigurd Hartkorn Plaetner, bag idé, manuskript og opsætning.
Schjødt fortæller, at Plaetner formår at indfange og nedfælde historien, som er forestillingens fundament – set og hørt ud fra øjenvidneberetninger og interviews med såvel danske som udenlandske nøglepersoner. Forestillingens stærke lydkulisse sættes iøvrigt i scene af det internationalt anerkendte vokalensemble IKI.

Louise Davidsen – bl.a. med i den aktuelle film “Madklubben”og “Buster”. Foto: Odense Teater,

Hvad er terrorens væsen
Om baggrunden for valget af “Terror/is/me” fortæller teaterchefen bl.a., at “terrorisme spreder stadig frygt overalt. Den inficerer os alle. Den er desværre blevet en del af hverdagen – fra familiens samtaler ved spisebordene, til byplanlægning og nationernes  sikkerheds-beslutninger og til nye internationale alliancer.
Hvad er terrorens væsen? spørges der i forestillingen. Hvordan bevarer vi vores menneskelighed i en verden, hvor det er terror, frygt og frihedskamp for andre?

Det er sådan det forholder sig. “Terror/is/me” udstiller vores fordomme og frygt, som forstærkes af beretninger fra den skæbnesvangre dag. Som et terror-rekviem sætter forestillingen gang i vores sanser og følelser – med musik, lyd, ord og krop – og skuespilkunst”.

Velkendte ansigter
De to store roller spilles af Anders Gjellerup Koch og Louise Davidsen, kendte profiler på den fynske scene, som ikke alene er kolleger, men også ægtepar i det virkelige liv.

Louise Davidsen, 41, blev ansat på teatret i 2011 efter uddannelsen på teaterskolen. Hun skulle tidligere i år have haft betydelige roller i “Bonnie & Clyde” og “Misantropen”, men de blev begge corona-aflyst. Louise Davidsen medvirkede senest i “Blue Jasmine”, “Ronja Røverdatter” og “Den store Gatsby”. I 2020 var hun med i filmene “Far til fire og vikingerne” og “Madklubben” – og “Buster”.

Over hele verden reagerede såvel trykte som digitale medier på angrebet.

Mens hundredevis at radio- og tv-stationer og digitale medier over hele kloden havde været på med direkte billeder og kommentarer hele døgnet, den skæbnesvangre dag, fulgte trykte medier dagen efter op med kommenterende reportager, baggrund og teorier og politiske og økonomiske vinkler. Her er forsiden på Østrigs største dagblad.

Glemte alt om frokostmødet med DSB
Hvordan husker denne skribent så den 11. september 2001?

Husker det præcist. Minut for minut. Jeg havde som Stiftstidendes  jernbane-medarbejder et frokostmøde på Brandts med DSB’s områdechef (nu afdøde) Bent Ankersen.
En fjernsynsskærm som hang oppe under loftet kørte på en tilfældig kanal. Det var fem år før TV2 News blev lanceret.

Husker mine øjne flaksede mellem mad, drikke, notater, Ankersen – og det irriterende tv. Jeg følte mig overbevist om, at det var en science fiction-film der kørte – indtil jeg fik øje på den grafiske bjælke med “LIVE: Direct from New York” oppe i højre hjørne af billedet.

Anede ikke hvad vi var vidne til
Fra nu af hørte jeg intet af det DSB-chefen Ankersen fortalte og lancerede som “gode nyheder”.

Pludselig viste tv den kaprede (viste det sig senere) Boeing 767 fra American Airlines, der som det rene vanvid, tog et let buet sving ind over New York skyline inden flyet med uhyggelig præcision styrede direkte ind i WTC-kompleksets nordlige tårn. Det føltes uvirkeligt.

Vi anede ikke, hvad vi var vidne til.
Jeg var lamslået og kunne, såvidt jeg husker kun fremstønne; “det er da løgn det dér … neeej, fandme nej…”. I al sin gru viste det sig, at være en direkte reportage – og ikke en katastrofe B-film.

Jeg glemte alt om notaterne med aktuelle passagertal og prognoser. Maden blev kold, øllerne varme. Hjernen var sat på stand-by.
Forsøgte at fortælle småpludrende spisende gæster ved par andre borde om den virkelighed, vi kunne følge  på tv’et oppe under loftet. De blev sure over, at “jeg blandede mig”.

Skræmmende virkelighed
Næste morgen skulle fruen og jeg til Sydspanien. Vi mellemlandede i “Josep Tarradellas Barcelona–El Prat Airport” for at skifte fly til Malaga. Lige dér undrede det os, at bevogtningen af passagererne var ikke-eksisterende – uden at ane, hvordan den terroraktionen ville ændre verdensbilledet for altid – med øget tidkrævende sikkerhed ved alverdens offentlige bygninger, ved landegrænser, i lufthavne og transportcentre.

Da vi ugen efter skulle hjem fra Malaga var situationen ekstremt anderledes. Dér mærkede vi for første gang, at der var overvågning og mistænkeliggørelse overalt – dertil irriterende lange køer og ulidelig ventetid. Sikkerhedsapparatet med skarpladte våben kunne ses overalt – det var chokerende.
Lige siden den 11. september 2001 dukke terrorismens hæslige ansigt op overalt.

Det var min helt egen private flash back til de verdenshistoriske dage for tyve år siden – en voldsomt kapitel i verdenshistorien, som nu dramatiseres i den prisbelønnede iscenesætter Sargun Oshanas forestilling “Terror/is me” – og som har Danmarks-premiere på Odense Teater. Den 11. september.

——-

Vidste du, at selve “terror-dagen” omtales forskelligt. For eksempel “September eleventh”,  “Nine-eleven”, “11. september 2001”, 11.09.01, 9/11 – eller “nine-eleven” – fordi man på amerikansk altid sætter måneden før dagen i datoer.

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Den kunstneriske leder Mikkel Schrøder har sat holdet, som næste sommer skal få Rottefælden til at...

Der er bud efter Stig Rossen – så meget, at han bogstaveligt talt er flyvende. Kalenderen bugner af...

Anders Gjellerup Koch deler sit travle liv op i tre kapitler. Familien, teatret og...