By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

HAN sad og lurede, så sig omkring, som han tænkte; ”hvad er det her dog for noget”. Og løb så løb han en halv snes meter, satte sig igen og tog endnu et vue ud over vildnisset. Som harer jo har det med at gøre.  

SKUMRINGEN viste sig fra den mest charmerende side, da der ud af ingenting dukkede en hare op ved udkanten af den ufuldendte H.C. Andersen Have. Kort efter forsvandt vor nysgerrige ven ind i haveanlægget, tilsyneladende hen mod indgangspartiet for det lige så ufuldendte HCA Museum. Måske var der nogen at lege med derhenne?

EN  lille familie som gik aftentur ad den brostensbelagte Bangs Boder var hurtig til at kalde den lille fyr for Harry – haren Harry. Så det hedder han altså fra nu af. Uanset om det er en han eller hun.

DESVÆRRE kan bloggens departement for udkik efter særlige dyr ikke bekræfte, om der gemmer sig en eller flere harer i H.C. Andersen Kvarterets oase. Indrømmet, så kan det jo være den samme hare som dukker op – og som vi har set flere gange.

Liv i den bløde åbning
VI ved heller ikke om lystige Harry er en indtil videre hemmeligholdt del af den bløde åbning (soft opening) – “sat ud” for at skabe lidt liv i mellem de frodige træer, blomster, hække og andet grønt.

ANDRE forbipasserende på stenbroen spurgte forundret; “hvordan i alverden disse smånervøse dyr, kan finde vej til de eksotiske buske og træer fra Langeskov Planteskole, som nu vokser i hjertet af storbyen”. Samme spørgsmål stillede vi. Uden at finde svar.

DOG kan Harry i månelysets skær have spankuleret ad letbanesporene fra etc sted i udkant-Odense, funderede en ungersvend. Og jo, man ved aldrig.

En europæisk babyhare ligner til forveksling den som blev spottet i midtby-oasen. Den nægtede dog at lade sig fotografere. Bloggen udelukker ikke at ham her er i familie med haren Harry – bare langt ude. Foto: Arkiv.

Letbanen er for dyr
NÅR der ikke er tale om marker eller parker eller de store vidder med spiselige lækkerier, så begiver evig nysgerrige Harry og dens artsfæller sig ud, når mørket falder på. Så tror de nemlig, at der er fred og ingen farer. Det er godt at blive i troen.

“JEG har jo sagt, at letbanen er for dyr”, kom det fra faren – og dén grinede han selv af.

HARRY blev spottet på springtur udi eventyrets forunderlige univers. Formentligt uden at ane, at der ud på morgenstunden vil dukke larmende bobcats op, som ikke har tid eller lyst til at lege med harer.

IFØLGE videnskabelige undersøgelser foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser og Naturhistorisk Museum i Aarhus, så er det slet ikke så sensationelt, at der dukker vilde harer op i større byer som Odense – ej heller, at det sker ved højlys dag.
Ud over tal og statistikker om bestanden, så meddeler vor hjemmelsmænd fra smilets by, at ”i provinsens befolkede by-kvarterer med græsarealer og ukrudtsplanter”, har harer relativt let ved at finde grøntsager til en fornuftig frokost. Derfor dukker de op i villahaver, parker og i græsrabatter- fordi haren som regel ikke er bange for os mennesker.

Andersens fascination for harer
APROPOS H.C. Andersen, så var den gamle digter fascineret af haren, som han endda vælger at tildele hovedrollen i eventyret ”Hurtigløberne” (1858).   

Der var udsat en Priis, ja der var udsat to, den lille og den store, for den største Hurtighed, ikke i eet Løb, men saadanne, i at løbe hele Aaret. Jeg fik da første Priis!” sagde Haren; “Retfærdighed maa der dog være, naar Ens egen Familie og gode Venner er i Raadet; men at Sneglen fik anden Priis, finder jeg næsten fornærmeligt mod mig!”.
Sådan indleder H.C. Andersen eventyret fra dyreriget som slutter godt for haren. Den får den store pris og masser af mad efter   hård kamp med flere af naturens andre underlige dyr.
Og så kan haren leve til sine dages ende. Og det gør den.

Via det evigt arbejdende webcam fastmonteret på bloggens udsigtspavillon har vi forsøgt at spore haren Harry, men det har vist sig at være umuligt, når den lille fyr er camouflage-klædt. Foto fra søndag kl. 14.35,

 

 

 

 

Related Posts

Sorry, nothing here!

Leave a Reply