By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Umiddelbart er der et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i den lumre herreloge Ørkenens Sønner til den stærke karakter som lægen Tomas Stockmann i Henrik Ibsens klassiske drama “En folkefjende”, skrevet for 140 år siden og stadig aktuel – opføres fra 4. til 30 november på Odense Teater / “Teatersalen” på Odeon.    

Vist er der kunstnerisk et stykke vej mellem de markante roller, og vist spilles begge af Søren Pilmark, 65, som i adskillige år har afsløret et alsidige scenetalent med skæve og skrammende karakterer, men også som den poetiske og charmerende herre på film og teater. Ligesom han stadig, men alt for sjældent, kan opleves i sin glansrolle som magiens  mester – siden barndommen har han været fascineret af tryllekunsten.

“Med sit charmørsmil, sine spektakulært alsidige entertainer-evner og et imponerende “formel-1 gén, er Søren Pilmark en sublim profil på enhver scene. (Citat: Nikolaj Lie Kaas).

Efter nogle sæsoner på Århus Teater, hvor han blev uddannet, kom Søren Pilmark allerede i 1980 til Det Kongelige Teater, hvor han hurtig slog igennem som en af sin generations største scenekunstnere. Det er første gang Søren Pilmark, 66, medvirker i en opsætning i Odense Teaters regi. I dette tilfælde dog på Teatersalen på Odeon. Det er altså også en af de sjældne gange, hvor den fynske publikum får mulighed for at opleve Pilmark i stærk scenerolle. Det ligner et teatralt scoop.

Rampelyset sat på vågeblus
Søren Pilmark trak sig i 2010 tilbage fra rampelyset, med showet Ørkenens Sønner og enkelte markante filmroller som velvalgte undtagelser. Pilmark fortalte dengang, at han følte, han havde prøvet det meste, og at han ifølge ham selv havde en fornuftig opsparing, der gjorde det muligt, at sige nej tak til de fleste roller han blev tilbudt. Dette meget personlige princip bryder han dermed med en sjælden optræden på teatret – her endda i en legendarisk Ibsen-rolle
Siden har Pilmark sagt nej tak til flere generøse tilbud fra store teatre og revyer. Han kunne heller aldrig finde på at dukke op i diverse tv-quizzer, gæt en vind eller falden på halen-tv. Aldrig.

Søren Pilmark alias Omar Papa, her med fez på – holder sammen mad resten af herrelogen ufrivil-lig  corona-pause med “En Fez I En Hornlygte”-tournéen.

Klassikeren “En folkefjende” er en af Norges store national-dramatikers mest berømte på verdensplan. Handlingen bevæger sig knivskarpt mellem intelligens og fanatisme. Idealisten dr. Tomas Stockmann i skikkelse af Søren Pilmark kæmper trodsigt for den ilde hørte sandhed, der ikke synes at have mange chancer i kampen mod småborgerlighed og den kommunale profit- og vanetænkning.
Dramaet foregår i en havneby i det sydlige Norge, hvor lægen Tomas Stockmann er nyansat på kurbadet, som er byens stolthed og vigtigste indtægtskilde.
Det viser sig imidlertid, at adskillige badegæster bliver dødsyge efter de har svømmet rundt i badesøen. Dramaet udvikler sig. Tomas sætter sig for, at undersøge sagen og det viser sig, at vandet er giftigt.
Da han vil offentliggøre sin opdagelse, møder han voldsom modstand fra de kommunale myndigheder og selv fra sin søster, som sidder i byrådet. Der udvikler sig noget så nutidige problematikker som mediernes magt og idéalernes sammenstød med virkeligheden. Historien kunne være skrevet i forgårs.

Har været verden rundt
“En folkefjende” har som tidløst og evig aktuelt teater, været opført på en række store scener rundt i verden – blandt andet tre gange på Det Kongelige Teater.
Forestillingen produceres som co-produktion mellem Odense Teater og Nørrebro Teater, der spiller i september og oktober – og den opføres på Odense Teater i november og december. Det fremgår af rollelisten, at der medvirker skuespillere fra begge teatre. Det er ud over Søren Pilmark, Githa Lehrmann, Malene Melsen, Benjamin Kitter, Frank Thiel, Nicolaj Kopernikus, Patrick A. Hansen, Marianne Høgsbro og Camilla Lau. Viktor Tjerneld instruerer.

Samtidsdramatikeren Henrik Ibsen som skrev “En folkefjende” i 1882, er stadig verdensberømt for epokegørende skuespil som “Et dukkehjem”, “Peer Gynt” og “Hedda Gabler” producerede over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

Inden “En folkefjende” kommer til Odense med teaterkaravanen, opføres forestillingen med præcist samme hold fra 18. september til 23. oktober på Nørrebro Teater i København.

Fez i en hornlygte
For helhedens skyld, skal det nævnes, at Ørkenens Sønner genoptager sin “Fez i en hornlygte”-tourné efter corona-lukningen. Fra begyndelsen af december er de herlige galninge igen på landevejen. Så meldes alt håb ude! Skeletterne vælter ud af skabene, og fortidens dæmoner lurer bag hvert et hjørne. I en tid, der er opfyldt af angst og usikkerhed, er der brug for virkelige helte, der tager affære! Sønnerne rammer Odense 10., 11. og 12. december – og så er Søren Pilmark, denne gang i skikkelse af Omar Papa, atter tilbage på Odeon – nu i den store sal. Og nu noget af grine af.

 

 

 

 

Related Posts

The Royal Danish Theatre Ballet School i Odense er traditionen tro tidligt på stikkerne for huske...

Der er bud efter Stig Rossen – så meget, at han bogstaveligt talt er flyvende. Kalenderen bugner af...

Anders Gjellerup Koch deler sit travle liv op i tre kapitler. Familien, teatret og...