By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Da Anders W. Berthelsen, 68, under en ceremoni på det nye Fisketorvet genindviede den 7-kantede vandkunst “Legende drenge”, da var det hans sidste indsats i kunstens tjeneste – som socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for kunstrådet.

De sidste tolv år har han, udpeget af byrådet, været en engageret formand for Odense Bys Kunstfond, som sidste år blev forvandlet til slet og ret Odense Kunstråd, som er et udvalg, der holder styr på kommunalt ejede kunstværker rundt i byen. Rådet rådgiver kommunen i forbindelse med indkøb og placering af kunstnerisk udsmykning.

“Odense er i evig udvikling, hvor alt forandrer sig. Byens kunstværker er i særlig grad med til at trække tråde fra fortid til nutid. Det er vigtigt, at vi ikke forandrer alting, og at vi stopper op og lader kunsten gro, så vi ikke bliver fremmed i vores egen by. Det vil vi ikke være. Man skifter ikke kunsten ud fra den ene dag til den anden, men kunsten må gerne flytte sig – fra sted til sted. Velovervejet finde nye placeringer, som skaber nysgerrighed og overrasker i bybilledet – al kunst har godt af at blive set fra nye vinkler”, funderede Anders W. Berthelsen, da han genindviede et par markante kunstværker i bymidten.

Efter sit forlængst planlagte politiske farvel i november, vil han bruge mere tid på familien, skrive flere byhistoriske bøger og arrangere guidede tema-vandringer i fødebyen.

Den første “genindvielse” foregik i Eventyrhaven, hvor billedhuggeren Gerhard Hennings frodige “Stående pige” efter en omtumlet tilværelse, nu har fundet sin femte og smukkeste placering – i en hyggekrog på plænen, tæt på åen og lige bag pergolaen. Der står “Susanne”, som hun også hedder, i al sin frodige nøgenhed og ser ud til at nyde oasens stilhed.

Fra mørkt lager ude i den friske luft
“Susanne” har bl.a. ladet sig forføre til et mørkt lagerlokale og som om, at det ikke var ydmygt nok, så blev værket flyttet til en plæne bag plejehjemmet i Albanigade, hvor hun aldrig kom til sin ret. Vel er “Susanne” en bedaget pige, men hun strutter stadig af sundhed og ligner ikke en, som er klar til hjemmet for gemte eller glemte kunstværker.

Efter en omflakkende tilværelse siden ankomsten til byen i 1960, kommer Gerhard Hennings frodige pige til ære og værdighed i et hyggehjørne i Eventyrhaven, som er femte placering i Odense. Foto: John Borgkilde

Takket være den dybt by- og kunstengagerede Lis Andreasens velargumenterede forslag til en ny og attraktiv placering, har skulpturen nu fået sin femte og formentligt sidste hjemsted. Lis Andreasen fortæller iøvrigt, at det er journalisten Samuel Rachlins mor Rachel som sidst i 1950’erne stod model til skulpturen. 

Iøvrigt omtalte dansk-svenske Gerhard Henning (1880-1967) ofte sine  nøgne, frodige og livskraftige kvinder. “Der er mange som mener, at mine piger har for tykke ben – det kan såmænd godt være, men jeg kan nu lide dem sådan. De står så godt på dem”.

Ny Carlsberg-fondet skænkede helt tilbage i 1928 “Susanne’s” lige så sensuelle “søster”, skulpturen ‘Danaë’, til Odense kommune. Som også Gerhard Henning skabte. Den blev først opstillet i Munke Mose og så flyttet til Eventyrhaven. Der blev den så medtaget af vind og vejr og den i 1959 kom på skulptur-rekreation – på Fyns Stiftsmuseum.
I 1965 skænkede Ny Carlsberg-fondet en nystøbning i bronze af “Danaë” – og så blev den igen placeret i Eventyrhaven. Men 1984 blev pigen placeret i udkanten af Kongens Have ved teatret og der har hun været lige siden.
Drengene er tilbage efter syv år
I sin tale ved genindvielsen fortalte Anders W. Berthelsen, at når såvel drengene som “Susanne” i Eventyrhaven fremtræder ganske nøgne, så er det et stilistisk udtryk for en genre, som mange kunstnere i ind- og udland dyrkede i 1930’erne. “Man kan placere skulpturerne i genren vitalisme, der dyrkede kroppen som en reaktion mod den stigende industrialisering og instrumentalisering af kroppen”.
Vandkunsten blev oprindeligt placeret på “det gamle Fisketorvet” i 1932 i forbindelse med Fyns Stifts Sparekasses 100 års jubilæum. Sparekassen, som var Fyns største pengeinstitut, var netop flyttet fra Overgade til den renæssancebygning, som stadig pryder området. De mondæne lokaliteter har stået aldeles tomme siden gastronomiske lykkeriddere måtte lukke “Restaurant Ilden”.
Sparekassen, som havde de fleste af byens spidser som kunder, udskrev en arkitektkonkurrence om en såkaldt springbrønd – på Fisketorve, som skulle være en gave til byen. Foran det nye klassiske hovedsæde.
Bedømmelseskomiteen måtte arbejde sig gennem hele 64 udkast fra ind- og udland, inden Sparekassens ledelse valgte springvands-værket, som var udarbejdet af billedhuggeren Svend Rathsack (1885-1941) og professor Ivar Bentsen (1876-1943).
De lod to nøgne drenge stå på en smal sokkel i midten af springvandet. Den dag i dag holder de fast i hinanden med hver deres venstre hånd, mens de trækker i hver sin retning. Ifølge kunstnerne, så skabte de en oplevelse af, at drengene roterer rundt om vandkunstens akse – og dermed indtryk af bevægelse og dynamik, der som begreber blev dyrket intenst i 1930’ernes kunst.

Springvandet blev i 2014 fjernet, da det stod i vejen for storbyggeriet og anlæggelsen af klinker til den nye torveplads. Nu er springvandet klar til at blive integreret i den irske pubs udeservering – og mon ikke det forfriskende springvand, mangen en sommeraften vil lokke pub-gæsterne til at sidde på kanten og nyde den visuelle vandplasken – og forfriskende genstande.

For at den 7-kantede skulptur eller vandkunst om man vil, døgnet rundt skal fremstå som et unik forskønnelse af området, har kunstrådet, som ejer det nu restaurerede kunstværk, fået bevilget et større beløb fra kommunen, til etablering af en spektakulær lyssætning.
Related Posts

MÆRK’ FÆLLESSANGENS MAGI FRA STORE SCENE Da Jacob Schjødt for et par år siden tiltrådte som chef for...

De jyske indvandrede har det udmærket i Odense. Og de fleste har vist ikke hjemvé. Derimod er...

Odense nyeste julemarked er vokset op som en festlig del af Odense Zoo – og tusindvis af fynske...