By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Vi har skabt området som en dynamisk kombination af en eventyrhave
og et underjordisk museum. 
Det har vi gjort, for på den måde at tilgodese
de relativt snævre pladsmæssige muligheder og de ambitiøse tanker”.

Citat: Chefarkitekten Kengo Kuma og hans assistent Yuki Ikeguchi.

Der var engang en fin gammel apotekerhave og en lille sø, som nogle mente var en dam.
Den væk nu – men der er kommet et lille rundt bassin i den anden ende af H.C. Andersen Haven.
Dengang baskede stolte ænder og grimme ællinger rundt og rundt i vandet og det skete også, at den lille havfrue fandt hvile på en sten i dammen – og Tommelise satte sig til rette på et åkandeblad. Og så blev hun fotograferet af alverdens turister.

For efterhånden længe siden blev søen tømt for vand, ænder og magi, men eventyret lever stadig lige her, hvor der, som Fugl Fønix, er vokset en ny eksotisk have op – i digterens eget navn, selvfølgelig.

En diskret, men markant detalje
Fra H.C. Andersens magiske have kan man bogstaveligt talt kigge ned gennem vandspejlet i det lille runde bassin, helt ned til selve eventyret – og dernede, hvor museets hjerte banker. Dernede fra kan man til gengæld kigge op gennem vandet, helt op til det virkelige liv.
Magiske oplevelser som skaber associationer i det ufuldendte eventyrland.

Hvad der er virkelighed og hvad der er illussion, er helt op til beskuerens indlevelse – og fantasi. Man behøver ikke nødvendigvis, at definere det ene og det andet. Bare bruge alle sanser.

I bloggens hungrende higen efter sandheden, spurgte vi museumsinspektør Jan Bo Jensen, der som arkitekt, kender enhver arkitektonisk detalje i projektet. Han konkluderede blandt andet, at selvfølgelig skal der være en sø, når det handler om en eventyrlig H.C. Andersen Have.

“Bassinet forekommer som en diskret og alligevel en markant detalje i det grønne univers, hvor alt er cirkelrundt, lige bortset fra det fem-kantede vandspejl i glas. Her er der ikke et bølgende vandspejl, men altså et glat glasspejl”
Til gengæld må det være ganske tilfældigt, at afskillige museumsgæster fortæller om et nærmest “bølgende gulv”. Det er som gå på et skibsdæk i høj sø. Fortælles det.

“Jeg ser de visuelle brud, som om de bevæger sig mellem det eventyrlige og det virkelige, et sted mellem oppe og nede, ude og inde. Gennem vandspejlets bevægelse og slørede overflade vil gæsterne kunne ane den underjordiske verden, som H.C. Andersen ofte beskrev med fascination – og lod sig inspirere af”, lyder Jan Bo Jensens forklaring.

Som et strejf af en dråbe
“I det underjordiske univers former vandets evige forandringer aldrig samme visuelle oplevelser af virkeligheden. Når lyset f.eks. brydes i vandspejlet, så formes vanddråben, som H.C. Andersen fortæller om i eventyret Vanddråben”, fabulerer Jan Bo Jensen.

Oppe fra haven kan man ikke alene spejle sig i bassinets vand, men også sende nysgerrige blikke ned til den magiske eventyrverden med al det digitale grej – og dernede fra kan lige så nysgerrige blikke se opad og måske endda få øje på det virkelige liv. Netop den vekselvirkning søgte de japanske arkitekter Kengo Kuma og Yuki Ikeguchi at skabe fra allerførste pennestrøg.
I havens forskudte planer, som hælder op til halvanden meter, veksler kurvede blomsterrækker, hække og træer med de karismatiske cirkelformede bygninger som har facader af glas og forgrenede træskeletter.

Dagslys ned i en verden af eventyr
Ved projektets introduktion i sin tid fortalte Yuki Ikeguchi om filosofien med at trække dagslyset ned i eventyret, “uden helt at adskille det underjordiske fra det liv vi har ovenfor – lidt som yin og yang”. Som han udtrykte det.

Tidligt i processen udtænkte arkitekterne et diskret placeret bassin i den overjordiske have, for at skabe i en arkitektonisk helhed med det underjordiske museum. På billedet her kan vi se, hvordan dagslyset legesygt spiller med i magiens univers. Foto: John Borgkilde

“Du mister fornemmelsen af grænsen mellem inde og ude, oppe og nede. En tankegang som vi mener, er i tråd med Andersens digteriske filosofi”, lød det fra Yuki Ikeguchi og Kengo Kuma.

De fortalte også, at allerede tidligt i processen havde de udtænkt det diskret placerede bassin, integreret som en helhed med haven og museet nedenunder.

Ved præsentationen af den ambitiøse projekt for fem år siden, slog Kuma og Ikeguchi fast, at meningen ikke har været, at skabe et museum i klassisk forstand, der vil fremstå som et monument, men til gengæld skal det være et område, som vil vokse naturligt ind i det omgivende landskab”.

“Vi valgte en dynamisk kombination af en eventyrhave og et underjordisk museum, fordi vi ville tilgodese såvel de relativt snævre muligheder som de ambitiøse tanker”.

Her bagefter, hvor det hele snart må være klart til en grand opening, da er det et interessant fremadskuende citat, som er svaret på de mange daglige spørgsmål om museums-områdets størrelse.

Fascinationen af flertydigheden
Arkitekterne fortalte ved første introduktion om de grundlæggende idéer og at de var fascineret af den flertydighed, som præger flere af H.C. Andersens eventyr. De havde begge læst mange af Andersens eventyr i skolen.

Som oplagt eksempel nævnte de eventyret “Fyrtøjet”, hvor soldatens grådighed og brutalitet ikke ligefrem gør digteren til en entydigt elskelig helt. Intet er sort eller hvidt i en verden med udviskede grænser, lød det fra makkerparret Kuma og Ikeguchi.

Kengo Kuma har ofte fortalt, at han som barn læste meget H.C. Andersen og at han elskede mystikken i de mange eventyr – så meget, at han “hele tiden var bevidst om, at arkitekturen skulle spille sammen med digterens eventyrverden. Og skabe associationer. Det gælder ikke mindst de fem runde bygninger”

De fortalte, at de netop havde eventyret “Vanddråben”i tankerne, da de valgte at placere et bassin ude i det ene hjørne.

På dette fantastiske billede af eventyrkvarteret og “det nye Odense”, fotograferet af bloggens flyvende fotograf, kan man ikke se HCA-haven, men man får til gengæld et imponerende indtryk af de relativt snævre pladsmæssige muligheder, som arkitekterne har arbejdet med for at kunne leve op til de ambitiøse tanker og krav. Odense Bys Museer og bygherren Odense Kommune insisterede fra første færd på, at museet “Det nye H.C. Andersens Hus” skulle integreres med det originale gule hus, hvor digteren (måske)  fødtes, den 2. april 1805.  

Underlige dyr i forstørrelsesglasset
Bloggen har læst “Vanddråben”, som handler om Krible-Krable der udfordrer en trold som sættes til at gætte, hvad der er i forstørrelsesglasset – er det København eller en dråbe grøftevand?
H.C. Andersen indleder det mystiske eventyr med ordene; “Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større end det er? Når man holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet. Men de er der og det er virkeligt…”, skrev han.

Måske vil man med det blotte øje kunne se tusinde underlige dyr – eller måske ligefrem en lille havfrue. Det vil vise sig.
Fantasi og drømme kender ingen grænser. Er det i virkeligheden ikke dét, som en selve meningen med eventyret. Det er ganske vist.

Når vi nu er ved “Vanddråben”, sa var det H.C. Andersens 39. af 156 eventyr. Eventyret, som hører til de lidt ukendte, er skrevet da digteren var 43 år – i 1848. En meget produktiv periode,

Fakta om træer og buske
Træer og buske fra Langeskov Planteskole og andre eksotiske adresser, er de senere år passet og plejet og de fleste er færdigudvokset.
I forsommeren meldte informations-personalet ud, at der plantes og placeres ikke færre end 1200 såkaldte hækplanter, 12.500 andre planter, over 11.000 stauder samt ikke færre end 28.000 blomsterløg. Altsammen efter design som er udarbejdet af havearkitekter fra det internationalt anerkendte britiske “Landscape Design by MASU Planning”.

Målet har hele tiden været, at den grønne oase skal fremstå som et stemningsfuldt, poetisk og kuperet haveanlæg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

For 75 år siden realiserede Kathrine og hendes mand Poul Andersen deres ungdoms drøm om at skabe et...

Det nye H.C. Andersens Hus har international topstatus som museums- og...

En kridhvid flagstang med Dannebrog blafrende til tops vil kaste glans over den kuperede...