By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Efter 52 år i dvale er ikke alene Overgade forlænget med 60-70 meter og forvandlet til et lille centralt torv, men et for de fleste glemt stræde er nu også genopstået – ganske, hvor det lå i sin tid. Nemlig lige bag byens rådhus. Strædet åbner om kort tid som gågade-strøg fra Vestergade til Albani Torv.

Dermed strækker Overgade sig nu – eller fra om kort tid – fra hjørnet af Pjentedamsgade og Sct Jørgens Gade, til Vestergade – ved det nydesignede Fisketorvet.
De gamle husnumre fungere skam stadig – supermarkedet har f.eks. adressen Overgade 5.

Kuriøst
Forunderligt af borgmester Peter Rahbek Juel under afdæmpet festivitas med sang, musik og taler foran undrende forbipasserende besteg en blokvogn og erklærede gaden for åbnet. I de mellemliggende to måneder har gadeforløbet været mere eller mindre lukket af for fodgængere. Der hamres, regeres og arbejdes ihærdigt med at lægge sten og fliser og spule og rense ud mellem dem, samt opsætte specialdesignede udstyr, træer, bænke og kunstværker. Lige nu er det kloakerne der arbejdes med.
Modsat Føtex Food åbner en større café, men også den lader vente på sig – der er endnu ikke sket noget i det store lokale.

Byggeriet af midtby-kvarteret med op til 7 etagers-karréer, har de senere år skabt markante ændringer af bybilledet med nye pladser og gadeforløb – det gælder bl.a. Skomagerstræde, som er vendt tilbage i det centrale bybillede samt  nydesignede lokaliteter som Fisketorvet, Nørregade (nu gågade), Torvegade (med letbane-station), Thomas B. Thriges Gade (ved HCA Haven), Albani Torv – og altså Overgade.

Selv ærke-odenseanere vil sikkert spørge Skomagerstræde? Hvor ligger det – eller måske rettere. Hvor lå det? Svaret er, at Skomagerstræde bogstaveligt talt har været ude af gadebilledet lige siden Thomas B. Thriges Gade’s historiske gadegennembrud i 1969.
Når tusindevis af fliser og chaussésten i granit er lagt, så åbner – eller rettere genåbner – strædeforløbet for fodgængere. Dermed er Skomagerstræde genskabt mellem den nye såkaldte Rådhuskarré og bagsiden af rådhuset – og er dermed tilbage på bykortet.

Men det trækker ud med at få lagt sten og fliser i strædet. Enten mangler man materialer eller også arbejdskraft. Noget er sket som ikke må ske – og mange undrer sig.

Der arbejdes med at lægge sten og fliser i sirlige rækker. Og den slags tager tid – meget lang tid, skal vi hilse at sige – til almindelig forundring for forbipasserende. T.v. anes ruinens bagside og bagved den ikke særligt interessante ejendomsvæg. Foto: John Borgkilde.

Med det færdige Skomagerstræde kan resultatet af syv års intenst byggearbejde og støjende maskiner afsluttes – projektet inkluderede tre lange år med afspærrede gader, lige indtil forårets bløde åbning af et midlertidigt sti-forløb fra højhuset til Overgades delvise gågade, som har været flere måneder forsinket.

Indtil da måtte fodgængere i årevis finde sig i, at gå besværlige omveje for at komme fra det ene kvarter til det andet, hvilket især gik voldsomt ud over omsætningen i Overgade-kvarterets butikker og caféer som kommunen lod i stikken uden nogen form for “hjælpepakker”.

Gadegennembrud i maj 1959
Den korte historie: De første skitser til “motorgaden” Thomas B. Thriges Gade blev præsenteret i byrådet tilbage i 1947, men der var ikke råd til at sætte arbejdet igang – og kun få politikere troede på projektet.
Først midt i 1960’erne kom der skred i “storbyplanerne” og efter politisk tovtrækkeri fik stærke embedsmænd de afgørende ord at skulle have sagt, arbejdet blev sat igang og det første gadegennembrud var en realitet i maj 1969.

Den efterhånden landskendte gade, som på dramatisk vis skar gennem det centrale Odense, stod færdig i sin fulde bredde og længde i sommeren 1970.
Samtidigt blev adskillige markante ejendomme fra Nørregade og Vestergade til Albani Torv, Albanigade og Overgade revet ned – deriblandt det landskendte Brockmanns Hotel og Nationalbanken – ligesom Skomagerstræde led den skæbne, at blive udslettet af bulldozere. Men er altså nu genopstået som Fugl Fønix.

Billedet fra 1930’erne oser af ro og nostalgi. Det er fotograferet fra Albani Torv, bl.a. med borgere, nogle mere opmærksomme end andre, og en sporvogn, som kommer fra Skomagerstræde. Sporvognene var begyndt, at køre i strædet i 1928. Til højre en charmerende tidstypisk kiosk og bagved det landkendte Brockmanns Hotel (Stadsarkivet).

Werner og Lotze er ikke nævnt i det nye Odense
Som et trist resultat af det totale gadegennembrud opstod der en ucharmerende åben plads mellem rådhuset og Torvegade, som symbolsk blev cementeret, da byrådet valgte at give området navn efter historiens længst siddende borgmester Ignatius Vilhelm Werner (1937-1958).
Nu, mange år senere, viser det sig at kommunens særlige  “gadeudvalg”, hverken har Werners eller en anden stor odenseaner, Gustav Lotzes hæderkronede navne, nævnt i det nye kvarter. Det kan undre, at disse navne er helt væk fra bylivet, som de satte så stor præg på i mange årtier.

Katastrofal trist husmur
Tilbage til Skomagerstræde, som nu dukker op bag den ene af de mastodontiske ejendomme med en nærmest katastrofal trist husmur ud mod det genopstandne stræde.

Arkitekterne bag Rådhuskarréen, som altså inkluderer Føtex Food og den indbyggede fredede ruin, skal ikke forvente hæder og priser for kreativ opfindsomhed. Som ellers er meget in i den branche.

Man skal ikke være et byggeteknisk unikum for at kunne se, at de pågældnede arkitekter hverken har tænkt strædets historie eller genboskabet til byens rådhus ind i det bygningsmæssige helhedsbillede.

Virkeligheden er derimod identisk med en trist murstensvæg med bagindgangen til supermarkedet og et par jerndøre som formentlig hører til nogle tekniker-lokaliteter. Det ligner en husmur, som hører hjemme i en baggård og ikke som en del af en moderne gågade anno 2021 – midt i Odense. Det er synd.

Da Smedestræde flyttede 
Historiebøgerne afslører mange fortællinger om en svunden tid, hvor Skomagerstræde – og til dels om Smedestræde spiller en væsentlig rolle.
Tilbage i 1700-tallet hed gaden nemlig Smedestræde, fordi smedenes lavshus og flere smedeværksteder lå her. Da pladsen blev for trang, flyttede smedene til en ny sidegade et par hundrede meter derfra – mellem Vestergade og Mageløs.

Til gengæld fik flere og flere skomagere adresse i strædet ved Brockmann og rådhuset, så det var ikke overraskende at byrådet i 1939 blev enige om give gaden det offcielle navn Skomagerstræde, som i rigtig gamle dage hed Sankt Albani Stræde, fordi den hedengangne Albani Kirke var nabo til strædet. Men i allerede i 1600- 1700-tallet omtales strædet som Smedestræde. Her blev smedelaugets første lavshus bygget i 1448.

Strid om strædets navn i byrådet
Spørgsmålet om strædets navn var oppe i byrådet så sent som for to år siden. Forvaltningen havde tjekket historiebøgerne og foreslog derfor navnet Skt. Albani Stræde. Men det navn synes by- og kulturudvalgets Anders W. Berthelsen (S) ikke om. Han har som forfatter arbejdet med byens historie i flere år og kendte også  historien om skomagerne. Berthelsen slog fast, at det ville være naturligt at give strædet det navn det havde, da bydelen blev revet ned for et halvt hundrede år siden. Berthelsen satte sagen på dagsordenen. Venstre stemte som eneste parti imod forslaget. Derfor hedder det stadig  Skomagerstræde.

Først Larsen så Brockmann’s Hotel
I 1853 åbnede der et hotel lige bag byens rådhus, dér hvor karréen ligger idag. Det var byens største, opført af gæstgiver Frederik Larsen som ikke overraskende navngav det “Larsen’s Hotel”. H.C. Andersen har overnattet dér flere gange, har han beskrevet.
I 1874 købte Heinrich August Brockmann hotelkomplekset, som derpå skiftede navn til Brockmann’s Hotel. Det blev udbygget i 1915.
Fra 1955 og frem til lukningen i 1969 var det nok at sige Brockmann eller Brockmann’s Restaurant, så vidste enhver fynbo med respekt for sig selv, hvad der var tale om.
Mange voksne odensenere mindes hotellets øverste etage, kaldet “Høloftet”, som var et ungdommeligt tilløbsstykke med pigtråds-bal hver søndag i de hektiske 1960’erne.

Bymidten i udvikling. Brockmanns kendte hjørne set fra det sted, hvor Overgade og Vestergade mødtes. En blomstersmykket sporvogn med bivogne på slæb – på sin allersidste tur hen ad Skomagerstræde den 1. juli 1952. Til højre ses Rådhusets store udvidelse under opbygning – med nysgerrige håndværkere på taget. (Stadsarkivet).

Der skulle være plads til rådhus-udvidelsen
Allerede sidst i 1930’erne købte kommunen en række ejendomme ene og alene for at rive dem ned og skabe plads til en omfattende udvidelse af byens rådhus.

På H.C. Andersens 150 års fødselsdag den 2. april 1955 blev tre nye rådhusfløje indviet. Mod Rådhusstræde.

Det var årsagen til, at husene langs Skomagerstræde, inklusive flere butikker samt smedenes og skomagernes oprindelige lavshuse, blev revet ned allerede sidst i fyrrene.

På billedet til højre kan man se, hvordan rådhusbyggeriet satte præg på området.

Livets gang i Odense. Der bygges og rives ned og der skabes nyt liv i al det gamle.

Byhistorien længe leve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

MÆRK’ FÆLLESSANGENS MAGI FRA STORE SCENE Da Jacob Schjødt for et par år siden tiltrådte som chef for...

De jyske indvandrede har det udmærket i Odense. Og de fleste har vist ikke hjemvé. Derimod er...

Odense nyeste julemarked er vokset op som en festlig del af Odense Zoo – og tusindvis af fynske...