By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Odense nyeste julemarked er vokset op som en festlig del af Odense Zoo – og tusindvis
af fynske familier vil frem til jul valfarte til den 90 år gamle dyrehave på Sdr. Boulevard.

Som noget helt nyt blænder Zoo op for intet mindre end 400.000 glitrende julelys som er med til at forvandle zoologisk have til den smukkeste julekulisse med hygge, stemning og juleboder, der både dufter og smager af god gammeldags jul, som vi alle kender og elsker.

Ikke færre end imponerende 27 kilometer lyskæder lyser sammen med adskillige fantastiske installationer haven op.

Zoo vil frem til jul emmer af hygge og julestemning og det siges, at selv dyrene har julelys i øjnene. Det gælder ikke mindst havens rensdyr, der, hvad årstiden angår, er på hjemmebane. Der er skønne velduftende julemarkeds-boder med hjemmelavet juleknas og boder som byder på unikke julegaveidéer. Og så er der ikke at forglemme stemningsfuld optræden med drillenisser og masser af juletræer. Fine gamle juletraditioner går hånd i hånd med den moderne oplevelseshave.

“Og så har vi skabt en imponerende flot juledekoration, der både er smuk om dagen og om aftenen, og som er meget mere end blot lys….”

De idérige kvinder, som står bag iscenesættelsen af det store julermarked i Zoo, er projektlederne Mette Hesseldahl Laubel og Christina G. Wiuff. Foto: Zoo.

“Frem til jul kan hele familien opleve Zoo på en ny og hyggelig måde”, forklarer projektlederne Christina G. Wiuff og Mette Hesseldahl Laubel, som kalder arbejdsprocessen med at skabe historiens første store juleevent i Odense Zoo, for en super spændende opgave.

“Og nej, vi har ikke et sekund været trætte af hverken jul, lys, pynt, juletræer eller nisser. Tværtimod forudser vi, at vort julehumør kulminerer, når vi ser gæsterne skal opleve magien”.

Et juleeventyr af Flemming Jensen
Blandt de visuelle overraskelser er julemandens kane, en seks meter høj julegave og et fire meter langt hjerte – som en del af havens kæmpestore lysdekoration – og dertil kommer en imponerende
podcast-julekalender, så de moderne tider vil også spille en rolle og kan blive det helt store tilløbsstykke.
Ingen ringere end Flemming Jensen, skuespiller og forfatter og manden bag mega-succesen “Nissebanden, har specielt til “Jul i Zoo” skrevet et juleeventyr med 24 forrygende afsnit – som podcast. Og så midt inde i Zoo – det bliver helt vildt at opleve”.

Drillenisserne Zoofus og Zoofie
“Jul i Zoo” har også sin helt egen pap-julekalender, også som podcast og nyhedsbrev – og i weekenderne præsenteres drillenisserne Zoofus og Zoofie alias Lasse Krintel, 21 og Alberte Linea Borup, 20.
De optræder bl.a. med dans og en spritny julesang, skrevet af odenseanske Albert Laubel, også kendt som musicalstjerne in spe. Carsten Friis har instrueret løjerne og Line Friis koreograferet Zoofus’ og Zoofies optræden, som foregår på plateauerne ved spisestedet Chunga midt i haven.

Zoologisk Have betegner selv “Jul i Zoo” som en enestående julegave til familien Fyn. Og det er vel ikke for meget sagt.

“Jul i Zoo” er skabt ud fra tesen om, at intet kommer af sig selv, kun lommeuld. Derfor tog Zoo-ledelse taget affære og iscenesatte ambitiøst et imponerende setup og investerede i kreative hoveder og en pose klingende mønt. Der er dækket op til en årlig tilbagevendende jule-tradition.

Eventyrlige boder og Prices suppe
Store som små inspireres til at gå på opdagelse blandt farverige mad- og drikke, kunst-, kunst- og livsstilsboder – og
mon ikke gæsterne kan finde inspiration til årets juledekoration. Og vel kan gæsterne, nærmest som en selvfølge, stille sulten og få varmen ved madboderne, hvor der er bygget små opvarmede hyggehjørner op.

Fantasien har ingen grænser, når det gælder søde sager – som hører julen til. Julen er jo hjerternes tid.

Et af de mest originale gastronomiske tilbud, er “Jul i Zoo”‘s helt egen vintersuppe,  som er udviklet og tilsmagt af gastronomen James Price, som siger, at netop denne julerigtige suppe får verdenspremiere i Odense. “Den varme og smager godt”, siger han – og skulle suppen ikke være nok, så kan man sagtens stille sulten med friskbagte klejner og æbleskiver og dertil varm glögg, som smager af noget – og som en særlig  specialitet er der også risengrød og honninghjerter på spisekortet – og børnene skal ikke gå glip af en sød candy floss.

“Lige fra arbejdsprocessens første dag, har det været vores overordnede mål, at skabe en unik og hyggelig oplevelse og frem for alt et julemarked, som ikke tidligere er set på Fyn”, fortæller projektlederne – identiske med kreative og initiativrige Christina Geertsen Wiuff, som til daglig driver event-bureauet “State of Mind” og Mette Hesseldahl Laubel, som har sit eget firma, “Laubel Grafisk”. Begge er fra Odense.
“Udfordringen har været”, sifer de, “at skabe en original juleoplevelse som er integreret mellem havens dyr, frem for alt uden at det går ud over den særlige charme​ ved zoo og ved formidlingen af havens tusindvis af dyr”.

Juleoplevelse med 24 julekalender-historier
Et af de mere originale indslag er “søskendeparret Zoofie og Zoofus” alias skuespillerspirene Lasse Krintel og Alberte Linea Borup som gennemgående figurer. De underholder hver lørdag og søndag fra klokken 10 til 16. Og juleaftensdag kl. 10 til 13.

Lasse Krintel er glad for Zoofus-figuren. Han fortæller at de 24 afsnit bl.a. handler om, at Zoofie og Zoofus, skal jagte julemandens rensdyr – og jeg kan love, at det ikke kommer til at gå stille af. Zoofus og Zoofie afslører overfor bloggens juleredaktion, at de har boet i den zoologisk have i flere hundrede år. Men, tilføjer drillenisserne, “så er vi heldigvis blevet rigtig gode venner med de fleste dyr”.

Den cool storesøster Zoofie ved ALT om dyrene og hun elsker at fortælle lillebror det, hun ved – hendes lange fletning kan gemme på lidt af hvert fra haven. Når hun sætter en fjer eller knogle fra et bestemt dyr fast i huen, så ved hun pludselig alt om netop dét dyr.

Søskendeparret” lægger heller ikke skjul på, at når gæsterne er gået hjem og porten låst, så går de på opdagelse rundt i haven. De har nemlig fået en særlige opgave af julemanden him self, så derfor får publikum chancen for at møde dem i virkeligheden! De må gerne fotograferes.

“Det er et fantastisk projekt og spændende at være med til at starte det op og jeg er håber, at vores figurer kan udvikle sig, og at de vil dukke op som fast tradition mange år frem”, lyder det fra Lasse Krintel, som man kan læse mere om under blog-rubrikken “Noget ved musikken.

Alle interesserede kan hente en gratis julekalender i de fynske REMA 1000-butikker samt i Odense Zoo’s butik – ved indgangen. Vil du vide mere om ”Jul i Zoo”, kan du tjekke Odense Zoo’s hjemmeside https://jul.odensezoo.dk/

Zoo-historien kort
Odense ZOO har årtier været en af de mest besøgte attraktioner op Fyn. Enkelte år den mest besøgte. Zoo åbnede første gang portene Store Bededag 1930. Havens opfinder og første direktør, Christian Jensen, havde i en årrække opdrættet fasaner, høns og duer i sin baghave. Den innovative dyreven besluttede sig for at åbne en dyrehave, som den dengang blev kaldt. Han var stolt, over at vise sine dyr til byens borgere. Havens første eksotiske dyr var to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr samt et utal af skader – og nogle marsvin. Derved var fundamentet til en institution skabt.
Den første dag noterede Odense Dyrehave et imponerende besøgstal på 5620 gæster. Selv sammenlignet med aktuelle besøgstal var det et imponerende tal. I 1933 omdannedes haven til et aktieselskab og kom nu til at hedde Odense Zoo.
Som en del af haven har der tidligere været tivoli, cirkus og en koncert- og show-scene, med tusindvis af publikummer, og optræden med dresserede dyr – men det er første gang haven huser et stort julemarked.

Related Posts

MÆRK’ FÆLLESSANGENS MAGI FRA STORE SCENE Da Jacob Schjødt for et par år siden tiltrådte som chef for...

De jyske indvandrede har det udmærket i Odense. Og de fleste har vist ikke hjemvé. Derimod er...

Der var engang, da enhver købstad, forstad eller bydel med respekt for sig selv, havde hver sin...

Leave a Reply