By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Apropos julemarkedet, så er denne artikel fra december 2019 og den kan med fordel læses igen. Der er foretaget små redigeringer. 

 

Der var engang en have. En offentlig park, som oprindeligt var en urtehave som apoteker, æresborger, etatsråd og mæcén Gustav Lotze anlagde i 1855. Da Thomas B. Thriges Gade, opkaldt efter en anden af byens stolte sønner, åbnede i slut-60’erne som led i et gigantisk gadegennembrud, blev det meste af Lotzes oprindelige apotekerhave inddraget til motorgade. Den sidste trediedel af Lotzes Have, som for 50 års siden overlevede massakren, fremstod siden som en frodig lille park med andedam, eventyrslot og indgangsportal til H.C. Andersen-museet. Det eventyr er forlængst overstået.

For efterhånden tre år siden blev Lotzes Have udslettet – uden nogen form for markering i øvrigt. Efter 162 år som en markant del af Odenses seværdigheder og byens historie, blev såvel haven med de over 100 år gamle træer som børnekulturhuset og H.C. Andersens Museum, med undtagelse af Mindehallen og det gule hjørnehus, bulldozernes bytte.
Da alt var jævnet med den fynske muld, blev der skabt plads til det spektakulære byggeri af et underjordisk digtermuseum, som er i fuld gang.

Hele det supermoderne museum skulle efter de seneste planer åbne i sommeren 2021. Det blev ikke til noget. Så skulle det være den 1. december. Det bliver næppe til noget. Pris: cirka 320 millioner kroner og det løse.

Men minderne har vi vel lov at ha’. Det fik denne signatur at mærke, da jeg modtog en usædvanlig hædersgave, må det trods alt være.

Da træskiltet er imprægneret og har klaret sig gennem al slags vejr ved 14 julemarkeder, så sker der nok ingen skade ved at placere det på en hædersplads – her på udsigtsplatformen. Pilen skal selvfølgelig pege nedad, mod bygge-pladsen – hvor Lotzes Have lå gennem 160 år.   

En meget stille ceremoni
“Værsgo, denne unikke og eksklusive julegave får du, som et skulderklap for dit ukuelige engagement og idérigdom i bl.a. de digitale medier, med hensyn til “al det der sker” lige uden for dit vindue i Bangs Boder, hvorfra du jo holder øje med begivenhederne”.

Med nogenlunde disse velvalgte ord og blink i øjet overrakte det ny tidligere byrådsmedlem et historisk “vejviserskilt” til blogredaktøren – et skilt som ifølge økologisk gartner Trine Hannibalsen, som kom tilfældigt forbi, er fremstillet af økologisk træ og imprægneret med økologisk bejdse.

Trine udelukker ikke, at der er tale om en særlig juletræs-sort. Det pågældende skilt blev i sin tid bestilt af et kommunalt julemarked.

Dermed løftede Anders W. Berthelsen sløret for en statshemmelighed, idet forfatteren, foredragsholderen og sprogdoktoren m.m. henviste til, at årsagen til den ærefulde gestus, er blogredaktørens særlige interesse for nye H.C. Andersen Museums multibyggeri.

Selve “overrækkelsen” skete ved en meget lille ceremoni i Odeons foyer. Faktisk i al stilhed, som stod i skarp kontrast til den volumemæssige og mentale støj, som vi naboer in Bangs Boder dagligt har hørt på i over sitrer år. Hvadenten vi ville eller ej – og som for mange af os, har været belastning og udfordring.

Anders W,. Berthelsen er tilbage i Odeons foyer med sine nyeste bøger – ved det kommende julemarked.
Han fortalte, at skiltet i 14 år var sat op på Sortebrødre Torv og viste tusinder af H.C. Andersen Julemarkeds gæster den rette vej, hen over toppede brosten af Bangs Boder til Lotzes Have, som var en integreret og børnevenlig del af den familievenlige begivenhed, hvor haven og dammen med børnekulturhuset som medspiller, var smukt illumineret, ligesom der var plads til markedsboder og masser af børneaktivteter.

Sandhedens time
Når sandheden skal frem, og det skal den nu, hvor vi er tæt på den tilstundne højtid og hvor vi skal være gode ved hinanden, så skyldes idéen med at forære det mindeværdige træskilt slet ikke Anders W., men derimod de senere års ukueligt arbejdende julemarkedskoordinator Henrik Kragh.

Trine Hannibalsen kom tilfældigt forbi, og som  øko-gartner kunne hun straks fastslå, at skiltet er udført i økologisk træ og imprægneret med økologisk bejdse. Foto: AW Berthelsen.

Det har aldrig været min mening, at påtage mig æren og iføre mig lånte fjer“, forklarer Anders W. Berthelsen, som tilføjer, at da Henrik Kragh for nylig fandt det ubrugelige skilt på det kommunale julelager, skal han spontant have udbrudt, at “det skal John Borgkilde have”.
Motiveringen må forblive i det uvisse.

Henrik Kragh henvendte sig straks til Anders W. Berthelsen, som i øvrigt sælger bøger på markedet og bad ham overrække skiltet ved først givende lejlighed. Det hermed gjort. Jeg fik skiltet og jo vist er jeg beæret. Det manglede bare.

Det er ikke alle, som kan skilte med Lotzes Have på sin altan.

Først lader man haven med det ikoniske navn afgå en stille død, for derefter at lade det genopstå “inde hos naboen” ved siden af,  faktisk lige dér, hvor den oprindelige apotekerhave i sin lå, indtil det drastiske gadegennembrud lavede om på bykortet.

På dette friareal skabes nemlig et grønt rekreativt område fra det ny HCA Museum og Hans Jensens Stræde til Nørregade og fra Carl Nielsen Kvarteret til den nye seks etagers karré til butikker og beboelse på det hedengangne Fisketorvet. Den nu forsinkede letbane skal med sine spor skære lige igennem det grønne område, Lotzes Have ? – mellem stationerne Odeon og Albani Torv.

Fisketorvet vender tilbage
Det nye Fisketorv, som tager sit udgangspunkt fra den irske pub, får stort set samme udformning, som Fisketorvet har haft i hundredevis af år, indtil Thomas B. Thriges Gade blev anlagt.
Vandkunsten “Legende Drenge”, som tidligere stod på pladsen, vender tilbage og hele torvet bliver belagt med små, skårne chausse-sten.
Der bliver plantet flere træer omkranset af runde træbænke.

Interessant er det, at vandkunsten “Legende Drenge”, som senest stod ud for pubben og indgangen til Sparekssen som nu er blevet til restaurant, vender tilbage i stærkt restaurerer udgave – dog placeret lidt mere centralt på pladsen. Det nye byrum, torvet, belægges  med små, skårne chausse-sten ligesom der plantes træer om runde træbænke.

Al dette, “bare” fordi der dukkede et gammelt træskilt op igen kommunal kælder, og som nu er i blogredaktørens sikre varetægt.


 

 

 

 

Related Posts

Der er datoer, som står stærkere i erindringen end andre. Onsdag den 29. september 1994 er en af...

Mandag den 2. januar 1967 var en underlig dag. Den meget tidlige morgenstund, tog jeg søvndrukken...

Det var i nittenfireoghalvfjerds eller cirka der omkring, da jeg forsøgte mig som arrangør. Ikke...