By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Den Fynske Landsby er lukket indtil den 1. april 2022. Alligevel er der høj aktivitet bag hegnet, hvor stråtagene tjekkes – og et par gårde og et stuehus males inde og kalkes ude. Piletræer og stokroser trimmes og dyrene lever videre i staldene, gadekæret og på markerne. Heste, grise, køer, får, ænder, høns, gæs og gårdkatte følger døgnrytmen, uanset om de bliver beskuet eller fotograferet. Det eneste dyrene forlanger er føde og lidt kæleri. S0m de plejer.  

Dog er ikke alt som det plejer i det lukkede frilandsmuseum, hvor der er ved at blive gjort klar til stort rykind af lys-, lyd- og kamera-teknik og andet udstyr fra filmselskabet Mastiff Film – dertil kommer en perlerække skuespillere. Såvel børn som voksne.

Når hovedparten af Familien Danmark om præcist et år sidder tryllebundet foran tv-skærmen, så er det fordi de følger med i DRs familie-julekalender 2022 “Julehjertets hemmelighed” som er optaget på Fyn.
Julekalenderen fokuserer på en magisk juletid i midten af 1800-tallet, dengang julen var et sjældent og kærkomment pusterum på landet. Og på den fine herregård.

Julekalenderen produceres for DR af Mastiff Film, som står bag en række aktuelle spillefilmsucceser.

Optagelserne i fuld gang på Sydfyn til en aktuel film, som FilmFyn har været en væsentlig del af. Foto. FilmFyn.

Ledte i hele landet – valgte Fyn. Igen
Holdet bag optagelserne af de 24 afsnit har i over et år været på jagt efter de mest oplagte locations, som passer til den romantiske, dramatiske og tankevækkende julefortælling. Efter at have søgt i alle kroge af landet, fandt filmfolkene de to mest egnede på Fyn – nemlig Erholm Gods fra 1400 tallet og turistattraktionen Den Fynske Landsby midt i Odense.

Autentiske lokaliteter, som visuelt skal løfte den historiske stemning og  julefortællingen, som instruktøren har skrevet i samarbejde med forfatteren Jesper N. Christiansen.

“At julekalenderen 2022 foregår i midten af 1800-tallet kræver en kæmpe udfordring, hvad angår location, men efterhånden som vi gik på opdagelse på Fyn, var vi enige om, at det var her vi villle finde det miljø, som vi skulle bruge til at sætte billeder på fortællingen”, fortæller Mie Marie Borup, som er producent på julekalenderen.

———————————————————————————————————–

FILMFYNS STØTTEPOLITIK
FilmFyns formål er at skabe erhvervsmæssig vækst og beskæftigelse ved investering i produktioner, der helt eller delvist produceres i det fynske område, der omfatter Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner samt øvrige associerede kommuner, der yder direkte eller indirekte driftstilskud, alt med henblik på fremme af filmkunst og filmkultur i området. Derved støtter den regionale filmfond FilmFyn og samarbejdspartnere udviklingen og produktionen af danske spillefilm, animationsfilm, kort- og dokumentarfilm samt tv-serier med det formål at understøtte produktioner af høj kunstnerisk og populærkulturel kvalitet med en relevant fynsk fortællemæssig og/eller produktionsmæssig dimension. 

—————————————————————————————————————-

Siden julemånedens begyndelse har filmholdet arbejdet i såvel selve godsets lokaliteter som i dele af det smukke haveanlæg.

“Efter adskillige forberedelser flytter produktionen til landsbyen, så optagelserne kan begynde kort efter årsskiftet”, fortæller Nina Brandt Jacobsen fra FilmFyn. Og ligesom filmfolkene er hun meget spændt på, hvordan vejrguderne arter sig i perioden, der er sat af til optagelser.

FilmFyn ikke I tvivl: En gave for Fyn
“Økonomisk, kreativt og produktionelt er det er en gave for os og for Fyn, at man har valgt godset og landsbyen”, mener Nina Brandt Jacobsen, som på vegne af den regionale filmfond er stolt over, at filmproducenterne igen har valgt “de fynske muligheder”.

Mange filmfolk kalder Fyn for “juleøen” – bl.a. fordi den 6. julekalender nu optages på Fyn. Det er dog ikke en sekvens derfra. Foto: FilmFyn.

“Det er dog ikke et særtilfælde, at branchen vælger at filme i en af FilmFyns ni ejerkommuner. Det er for eksempel sjette gang at en familiejulekalender optages i Den Fynske Landsby. Så er der noget at sige til, at filmfolket kalder Fyn for “juleøen”. En ren foræring til turisme-myndighederne.

Den fynske filmvenlighed, som Nina Brandt Jacobsen udtrykker det, er et kendt fænomén blandt danske filmproducenter. Lige nu – i optakten til optagelserne i landsbyen – glæder man sig over, at museumsfolket endnu engang byder ind med viden om den tidsperiode, produktionen fokuserer på. Det gælder ud over haver, marker, bygninger og interiør også originale dyrehold og rekvisitter.

Landsbyen den perfekte kulisse
Den Fynske Landsby er den perfekte kulisse til 1800-tals-film. Det kan Erik Clausen tale med om. Han valgte i 1994 som manuskriptforfatter og instruktør at omdanne den odenseanske frilandsperle til midlertidig “filmby”, da han skabte “Min fynske barndom”, filmen om Carl Nielsens liv fra gåsedreng og spillemand til regimentsmusiker, komponist og verdensberømmelse.

I 2001 blev dele af filmen “Grev Axel” om fidusmageren Axel optaget i landbyen og i 2018 blev flere scener til storfilmen “Lykke-Per” – hans barndomshjem er optaget her. Senest enkelte scener til “Du som er i himlen”, som får dansk biografpremiere den 6. januar. Også scener til tv-serier som “Håbet” og “1864” er optaget her. “1864” fortæller historien om Laust og Peters opvækst langt ude på landet – i den lille gård, kaldet Melby-huset, der står, som da tv-holdet forlod den.

Tilbage til de snart aktuelle optagelser, så er der ingen tvivl om at arbejdet, der strækker sig over årets første to måneder, vil sætte sit præg på det odenseanske byliv. Bl.a. hvad omsætning angår.

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

“Vemodigt, ja, men det eneste rigtige”, lød det fra bassisten Ole Beldgaard Larsen efter Odense...

Efter UngOdenses succesrige opsætning af “The Blues Brothers” kaldte instruktøren Carsten Friis to 25...

“Jubelåret kunne altså godt være begyndt lidt bedre”. Dansk revys nestor Jan Schou, 69, funderer og...

Leave a Reply