By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

H.C. Andersen Museet, Bangs Boder og eventyr-kvarteret har i al stilhed fået fast forbindelse for gående og cyklister på tværs af letbanen til Fisketorvs- og Nørregade-kvarteret via en endnu unavngiven smøge.

Et vigtigt kapitel i Odenses nyere byhistorie, fortæller om den midnatsstund mellem 28. og 29. juni 2014, da den tids borgmester Anker Boye (S) placerede et rækværk på tværs af kørebanen. Fra det ene minut til det andet stoppede han trafikken på den ellers stærkt befærdede Thomas B. Thriges Gade. Derved blev der sat et stille, men effektivt punktum på den 44 årige epoke med en såkaldt motorgade skærende gennem Odenses midtby.

Byens teste gade, “Smøgen,” set fra Nørregade – med Bangs Boder i baggrunden.

Historisk forvandling
Anker Boyes improviserede handling var startskuddet til den historiske forvandling af bymidten – fra Vestergade til Overgade og fra Albanigade til Østre Stationsvej.
En omfattende transformation med flere store bolig-, kontor- og butiksblokke samt anlæggelse af H.C. Andersen Museet og letbanen med “lokale” stationer ved Overgade og Odeon.

Byggeprocessen som varede syv år orm som ikke er helt færdig endnu, fik stor indflydelse på bylivet i kvarteret. Såvel den kørende som gående trafik mellem de centrale bydele blev voldsomt besværliggjort. En uoverskuelig lukning af flere gader gik ud over omsætningen i butikker og caféer. Flere bukkede under og lukkede.

På vej mod færdig bydel
Et af de nye små vigtige fremskridt er det aktuelle af, hvad man kan kalde den uprætentiøse bløde åbning af førnævnte gadeforløb mellem  bydelene. Da bloggen kom forbi og spurgte en hårdt arbejdende mand iført gul vest og skovl i hånden om arbejdets udvikling, svarede han målbevidst, at med den nye sti er man nået et vigtigt stykke vej mod en færdig bydel.

Faktum er, at bydelen hastigt er vokset op på begge sider af letbanen, som indtil videre fungerer som en populær cykle- og gangsti . Banelinjen løber i en let bue fra Østre Stationsvej forbi TBT Tower og Hotel Odeon, videre gennem Carl Nielsens Kvarteret, langs Oluf Bagers Gård på den ene side og H.C. Andersen Haven på den anden.
Dristigt integreres museets plæne, buske og café-område med sporarealet, som løber videre langs ”Smøgen” og Torvegade, Overgade og Føtex-pladsen, forbi det nyanlagte Albani Torv og Sct. Albani Kirke til p-kælder-nedkørslen og Albanigade – her fortsætter letbanen videre til Benedikts Plads.

Pladserne og Overgade ikke færdig endnu
Lige nu arbejdes med at gøre Skomagerstræde bag rådhuset færdig og det samme gælder Fisketorvet. Sidste rest af Overgade fra Skjolden og Cafe Nelle’s mod letbanen, domineres af jordbunker, arbejdsredskaber og overskydende fliser i skrotlignende bunker. Der anlægges lige fortov ad Torvegade fra Overgade til kirken og Albanigade ligesom der i Overgade stadig mangler gadeudstyr som lamper, træer og bænke.

Tilbage til den banebrydende (undskyld) forlængelse af Bangs Boder (HCA Haven) til Nørregade, så har den korte smøge ikke fået noget officielt navn, ligesom den nærliggende plads ved Føtex. Den har dig en over 50 år gammel postadresse – Overgade 1 og 3.

På den anden side af banelinjen mod HCA-haven og brostensbelagte Bangs Boder arbejdes med anlægs- og gravearbejder på det lige nu mudrede og regnvejrs-bløde gadeforløb som belægges med fliser og klinker.

Gråvejrsbilledet med det nye stiforløb, bag om “lystræet” og børneuniverset til café-pavillonen – forrest i billedet er jorden gjort klar til flisebelægning.

Det ligner en eventyrlig bydel
Snart vil mesterværket af en nabobygning bygget i japansk træ, ”Børneuniverset Ville Vau” komme til sin ret – i den eventyrlige helhed, som den japanske arkitekt Kengo Kuma for flere år siden forudsage.

Den runde bygning ligger nærmest i ly af ahorntræet, i folkemunde kaldt lystræet, der overlevede savskærerdøden, som det eneste af Lotzes Haves fredede træer.

Adskillige borgere kikkede i julemåneden forgæves efter lysene i træet. Måske forbi blokken havde adviseret lusenes genkomst. Det skete bare ikke. Såvel HCA Museets ledelse som den kommunale bygherre lovede på et par møder med nabofølgegruppen i 2019, at de tusindvis af LED-pærer i det ikoniske træ ville blive tændt op mod jul 2021. Det skete ikke.
“Julelyset” kunne have været en smuk manifestering af det nye eventyrmuseums naboskab med “det nye Odense”. Men det kommer nok.

Da ahorntræet blev reddet
Et hold dygtige gartnere fra kommunens drift- og anlæg reddede ahorntræet fra aflivning, da de klogt valgte at klippe de mange hundrede grene fri af de lyskæder og ledninger, som i flere år bogstaveligt talt var vokset ind i træet og nu hang i vejen for hinanden. Derved fik grenene ikke alene den nødvendige luft til at grønnes, men også til at træet fik en slags kunstigt åndedræt og voksede sig til et nyt sundt liv .

Mon så ikke, at tusindvis af odenseanerne og byens gæster håber, at lysene tændes om 9-10 måneder – og dermed vil være med til at sprede juleglæde. Ganske som det gjorde i mange år – indtil 2014.

 

 

 

 

Related Posts

I fem årtier splittede Thomas B. Thriges Gade såvel det centrale Odense som tusinder af...

The Minds of 99 giver det næste halve år hele to koncerter i Odense. Fem barndomsvennerf er...

Der var engang, da enhver købstad, forstad eller bydel med respekt for sig selv, havde hver sin...

Leave a Reply