By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Efter UngOdenses succesrige opsætning af “The Blues Brothers” kaldte instruktøren Carsten Friis to 25 års jubilarer, Kasper D. Gattrup og Rudy Tom Due, op på scenen – begge tidligere ungdomsskoleelever, som siden er nået vidt på hver deres scener. Og begge havde i sin tid Carsten Friis som lærer, instruktør og inspirator.

Mens Gattrup og Due var på vej på scenen introducerede Carsten Friis dem og tilføjede, hvor værdifuld ungdomsskolernes musical-, teater og performance-undervisning var dengang i midt-halvfemserne, hvilket en perlerække af tidligere elever er et smukt bevis for. Og som den stadig er.

Derfor var det oplagt, at Carsten Friis bad d’herrer blive på scenen, for at levere et forrygende ekstranummer a’la blues-brødrens legendariske forsangere Jake og Elwood Blues – iført mørkt jakkesæt, hat og solbriller – præcist som de gjorde i musicalen for 25 år siden  – som også foregik på Magasinet og også med Carsten Friis som engageret instruktør.

Efter den overraskende optræden, skrev Kasper D. Gattrup begejstret på et Facebook-opslag, at “vi havde en fest… og at ekstranummeret var en sjov gimmick….” Og roste samtidigt “de unge mennesker, som han kaldte “skide gode, så de havde på ingen måde brug for os – og så takkede revy- og musicalstjernen “alle de unge for at lade sådan et par gamle tosser som os bade i deres spotlight”.

Publikum kaldte det intermezzo for en stjernestund ….

Friis begyndte på ungdomsskolen
Carsten Friis var stor teenager, da han begyndte at instruere og undervise på Dalum Ungdomsskole, som efter en fusion nu en del af  UngOdense.
I sine 34 hektiske år har ukuelige Friis iscenesat over 150 musicals på amatør- og professionelle scener. Kendt og respekteret som idérig kunstnerisk leder og instruktør af især H.C. Andersen Festspillene og “lillebror”, vintermusicalen på Magasinet.
Han instruerer desuden Frøbjerg Festspil og Varde Sommerspil – og han går aldrig på kompromis. Altid er han 110 procent involveret. I 2017 tog han et dristigt kvantespring, da han debuterede i en for ham ny kunstnerisk genre – nemlig som revy-instruktør i Rottefælden. Det gjorde han så godt blandt landets mest garvede revystjerner, at han har været med lige siden.
Med sit lyse sind og nærmest kroniske sans for humor, passer han perfekt til revyens væsen. Snart skal han igang med at instruere “fælden” for femte gang.
Carsten Friis fik en fornem folkelig blåstempling, da han i 2015 blev kåret til Årets Fynbo – især takket være hans pædagogiske evner og utrættelige arbejde med børn og unge, der vil teatret. Carsten Friis har i flere i år undervist på University College Lillebælt samt på efter- og højskoler – ligesom han ofte har sat den årlige ungdomsmusical i Middelfart i scene.

Tom Dues fantastiske alsidighed
Netop Kasper D. Gattrup og Rudy Tom Due, der som kunstnere er vidt forskellige, er typiske eksempler på de elever, som har gået i Carsten Friis “skole”. Rudy Tom Due har forlængst afsløret sit uomtvistelige talent på odenseanske scener – med masser af komik og sang. Alsidigheden aflæses hans underfundige “The Travellers-figur i Teater Gyda’s gågade-performance. Den ydmyge skribent indrømmer gerne, at jeg er vild med Rudy Tom Dues skæve karakterer i den årlige crazy-forestilling på Teater96B. Det er ikke sjov og ballade det hele. I hans daglige arbejde har Rudy Tom Due titel af pædagogisk souschef på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense.

Også Kasper D. Gattrups fornemme scenekarriere bærer præg af alsidighed – fra komiker til revy- teater-, stemme- og musical-skuespiller samt stand up’er samt en væsentlig del af inpro comedy gruppen “Specialklassen”. Altid travle Gattrup vil afprøve det meste. Han er født op opvokset i Odense, hvor han også bor.

Julekalenderen og international karriere 
Det mest kendte ansigt i Carsten Friis’ helt egen talentparade, er uden sidestykke Martin Greis-Rosenthal, 41, som senest har været identisk med den nervøse og fumlefingrede fysiker, Panda Søren i TV2’s julekalender “Kometernes Jul”.
Martin Greis debuterede allerede som 10-årig i H.C. Andersen Festspillene i landsbyen – med Carsten Friis som instruktør. I 2000 var han en af de yngste nogensinde, som er optaget på Statens Teaterskole. Han har bl.a. spillet Kaj Holgers driftige barnebarn, Henrik i DR’s tv-serie Krøniken samt den hjemvendte hotelarving i Badehotellet Poul Andersen – og spillet Kong Frederik IV i “Tordenskjold og Kold” samt har roller i krigsfilmen “9. april” og i boksefilmen “Den bedste mand”.
Martin Greis, først og opvokset i Nr. Broby, gør også fornem karriere i udlandet. Bl.a. i Thomas Vinterbergs fransk producerede ubådsdrama “Kursk”, den amerikanske “Whiskey Cavalier” og  ARD’s “Usedom” og RTL’s “Alarm für Cobra 11” og den tysk-engelsk-producerede Netflix-satsning “1899”. Bare for at nævne noget af det, han har arbejdet med – og som i sidste ende relaterer til Carsten Friis talent som mentor, inspirator og rådgiver.

Som rigtigt odenseaner, er man selvfølgelig OB-tilhænger, uanset hvad. Det er ikke kun et suverænt sangtalent med hitpotentiale unge Andreas Odbjerg har tilfælles med den anden top-artist, MØ – de er nemlig begge officielle OB ambassadører. Foto: OB.

De har alle sammen været forrygende elever
Direkte adspurgt, hvem Carsten Friis kan husker bedste blandt sine elever udi sang, dans, musik, sang og performance fra Dalum Ungdomsskole, så svarer han imponerende hurtigt.

“Allesammen…. ud over Rudy, Martin og Kasper, kommer jeg straks i tanke om en af tidens mest promoverede sangere og komponister Andreas Odbjerg.

“Jeg er helt vildt imponeret over al det Andreas allerede har nået på ingen tid. Andreas er som genial hitmager måske det varmeste navn lige nu på den rytmiske scene”, lyder det fra den gamle læremester. Ikke helt uden stolthed.

“Men okay, så er der jo også musicalperformeren Sara Gadborg, som i sommer får sine fortjente revydebut i Ganløse. Jeg har fulgt Sara siden hendes barndom og hun har virkelig udviklet sig. På enhver scene formår hun mere end de fleste, at komme ud over kanten. Sara har et kæmpe potentiale”.

I en helt anden boldgade har vi så operasangeren Tessa Kiilsholm, som også var med i The Blues Brothers-musicalen for 25 år siden. Det samme var faktisk Christine Astrid Nielsen, som siden er blevet en etableret musical- og revyskuespiller. Hun har spillet en række store musicals og revyer. Hun er gift med kollega Mikkel Schrøder og sammen driver de Svendborg Sommerrevy Rottefælden”.

” Og ja, hvem er der så”, funderer Carsten Friis: “Og en enkelt gang så vi da også Fyns internationale stjernenavn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen alias MØ”.

En overbevisende Jean De France
“Husker også Kasper Hougaard, som var blandt landets mest talentfulde mimikere, inden han stoppede i en ung alder. Der var også skuespilleren Patrick Nielsen, som har optrådt i en række teaterforestillinger og tv-serier – samt ikke at forglemme skuespillertalentet Nicolai Jørgensen, som virkelig kan på langt.

“Han er virkelig god. Nicolais kendes tv-seere, som f.eks. har set Badehotellet, Herrens Veje og Mercur.

Lige nu er hans gamle læremester er super glad for, at Nicolai fået fremragende anmeldelser for sin overbevisende hovedrolle i “Jean De France”.

“Nicolai Jørgensen har endelig fået lov at vise sit talents kolossale spændvidde i titelrollen. Hans Jean er uimodståelig og helt ulidelig på samme tid. Et forvokset curlingbarn, der lader sig fragte rundt på sin spinkle fars skuldre. Narcissistisk, forkælet og latterlig i sin følgagtige forgabelse i alt fremmed“. Sådan skrev Kristeligt Dagblads anmelder efter premieren på Grønnegaards Teater.

“Lad mig nu se” siger Carsten Friis og klør sig under hagen – og i det hår, han ikke har  …

“Oh ja, så er der sangeren Nanna Bottos, som er ved at skabe sig en lovende karriere i udlandet. I 2017 blev hun signet af Warner Bros – og lige nu som sangskriver hos Gl Music, hvor hun samarbejder med danske og udenlandske artister, sangskrivere og producere. Senest har Nanna haft en sang med i Netflix-serien “Tiny Pretty Things”.

Anders Skov Madsen er nyuddannet og fast medlem af ensemblet på Odense Teater, hvor han betegnes som et af  de største scenetalenter. Fotograf: Emilia Therese

Fra ungdomsskolen til Odense Teater
“Vi må heller ikke glemme Anna Mathilde Jessen, 41, som har været med i flere år og som stadig sprudler af talent og spilleglæde. Hun er med i en række musicals.  Sidst men ikke mindst har jeg arbejdet med Anders Skov Madsen, som understregede sit vidtfavnende talent, da han i 2019 blev udannet på skuespillerskolen i Odense. Siden har han været fast ansat i teatrets ensemble”.

“Nå…. det var dem, jeg lige kan komme på i denne stund. Men der er flere som brugte deres lærdom fra ungdomsskolerne som springbræt til at få scenedrømmene udlevet inden for skuespil, sang, dans, sang og musik. Det har på mange måder været en fantastisk proces at opleve… ” funderer Carsten Friis, som husker de fleste “som det var i går”, og han har det helt fint med at følge sine gamle elever – så godt han kan.

Stolt, når jeg ser det lykkedes
“Der er mange som spørger om jeg er stolt af al det mine gamle elever har nået? “(pause)
“Men nej – egentligt ikke stolt – men glad, når jeg kan se, at jeg har gjort mit arbejde godt nok. Det harte jeg, når de unge har hørte efter. Det har de minsandten gjort”.

“Jeg tror, det mest handler om evnen til at lade sig inspirere, til at lytte, og til at arbejde sammen. Og første  og derefter til at tro på sig selv. Det er det allervigtigste”.

“Så nej, når jeg er stolt, så er det altid på den unges vegne. Det er den unge selv, som skaber sit livs rolle gennem vedholdenhed, ihærdighed og mange mange timers intenst arbejde. Vi andre har blot været små “hjælpere”, som har været heldige med at byde ind med idéer, som de kunne bruge på deres vej”.

 

 

 

 

Related Posts

“Vemodigt, ja, men det eneste rigtige”, lød det fra bassisten Ole Beldgaard Larsen efter Odense...

“Jubelåret kunne altså godt være begyndt lidt bedre”. Dansk revys nestor Jan Schou, 69, funderer og...

Den Fynske Landsby er lukket indtil den 1. april 2022. Alligevel er der høj aktivitet bag hegnet,...

Leave a Reply