By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Ingen bygning i denne verden ligner tilnærmelsesvis det nye H.C. Andersens Hus. Og den kendsgerning bør Odense være stolt af.

Det fastslår arkitekt-ikonet Kengo Kuma og hans europæiske departement af designere.

“Det levende træ” og egne konstruktioner er lig med dele af den nye bygning. Skitsen er en del af Kengo Kumas HCA-vinderprojekt

Fra dag 1 i projekt-processen var Odense Bys Museums førsteprioritet at skabe rummelige lokaliteter, der især skulle have rigeligt med plads til den nytænkende digitale udstillingsteknik, som. formidler H.C. Andersens liv og værker på 139 sprog. Så mange sprog er digterens eventyr oversat til.

“Nu hvor museet er klar, men hvor vi stadig mangler publikum fra den store vinde verden, føler jeg mig  overbevist om, at publikum ikke alene vil lade sig tryllebinde af helt nye indgangsvinkler til ny viden om den altid nysgerrige og rejseglade digter og verdensmand. Det først og fremmest, hvad jeg vil kalde et oplevelseshus, hvor gæsterne fascineres af det unikke byggeri, hvor områdets fantasifulde udformning allerede nu begejstrer med sine særlige træsorter, fortæller museets  formidlingschef Asger Halling Lorentzen.

“Det var været forrygende arbejde i verdensklasse-lokaliteter, hvor kun væggene er lodrette”´, lyder det fra Britiske Event Communications.

Der drages visse paralleller mellem Odense og Tokyo
Vel er der forskel på et eventyrmuseum midt i Odense og et superstadion i Tokyo med 14 millioner indbyggere. Alligevel spores finurlige byggetekniske paralleller. Det gælder arkitekternes hang til at sænke byggeriet til “kælderniveau”.

HCA-projektets oprindelige tegninger er korrigeret flere steder, for at få området integreret i bymiljøet – der gælder bl.a. de runde bygninger i hver ende af haven.

HCA-haven i fugleperspektiv med letbane-sporene nederst – og Mindehallen øverst t.v. – nu i hvidt. Den runde sokkel t.h. er café-pavillonen med facader i træ og glas med et karakteristisk bindingsværk. Den cirkulære bygning t.h. er børneuniverset io to etager. Foto: Arkitekterne Kengo Kuma and Associates, Cornelius Vöge og MASU Planning.

Både japanske og danske træsorter
Kengo Kuma har opnået verdensberømmelse for sit dristige brug af naturens egne byggemateriale.

Hans brug af sit hjemlands  japanske træsorter til bl.a. beklædning af vægge, vil kunne ses på såvel det olympiske stadion som på HCA-museet. I sandhed to vidt forskellige størrelser.

Japan med til Odense
Kengo Kuma har taget japanske byggetraditioner med til Odense, idet han mener de harmonerer fint med H.C.Andersens univers.
Den fremtidige eventyrhaves fire markante cirkelrunde bygninger beklædes med trækonstruktioner. En enkel og visuel teknik, han har hentet i den japanske tempeltradition.

Også klassisk fynsk byggetradition
“Det er dog ikke japansk det hele, således udføres træbeklædningen i fynsk lærk”, fortæller Asger Halling Lorentzen – og tilføjer:.

“Om kort tid pågår arbejdet med at støbe ventilationsskakte i terræn, hvor efter byggepladsen gøres klar til næste entreprenør, som skal opføre trækonstruktionerne”.
“Den arkitektoniske udformning af træfacaden i den del af beklædningen, som knytter sig til de bagvedliggende glaspartier, er for eksempel inspireret af dansk, eller rettere fynsk bindingsværk-traditi0n samt  af træernes organiske struktur. Specifikt har bindings-værket i Davinde Vandmølle, som kan ses i Den Fynske Landsby, været den konkrete inspiration for Kuma. Vandmøllen menes bygget i 1585. Indtil 1829 var den ejet af Sanderumgård. I 1943 solgte mølleejer Peter Jensen den bindingsværksbyggede møllebygning til Odense Kommune og Den Fynske Landsby, som åbnede fire år senere – med en genopbygget vandmølle.

Kengo Kuma har bl.a. ladet sig inspirere af den 350 år gamle Davinde Vandmølle og vandmøllegården i Den Fynske Landsby. Foto: Odense Bys Museer

Hårdhed og blødhed
I et interview med det internationalt anerkendte arkitekturmagasin “Dezeen” fortæller perfektionisten Kengo Kuma blandt andet, at de visuelle effekter er vigtige, men kun en lille del af det færdige design. Helheden inkluderer også den fysiske beskaffenhed – materialernes hårdhed og blødhed, akustikken samt  materialernes dufte. Fra design-processens begyndelse tænker han ikke alene i former, men lige så meget i brugen af materialer”.
Og så fortæller mesterarkitekten, at han og teamet, hvis nogle skulle være i tvivl,  i designdelen selvfølgelig også gør brug af moderne computerteknik, samt at teamet altid tager naturens originale materialer, bl.a. træstykker, med ved bordet. Han tilføjer, at “det vigtigt, vi i den fase mærker, føler og snakker om, hvad materialerne kan”.

Rundt og skævt
Hvad angår HCA-projektets spektakulære udformning, så har Kuma ladet sig inspirere af digterens poetiske idérigdom. Derfor sværger han til det overraskende, skæve, underfundige og runde i byggeriet, hvor altså kun væggene er lodrette. Alene den kendsgerning må kalde på alles nysgerrighed.

Når den sidste store kran og diverse byggeredskaber om kort tid er kørt væk, så rykker havearkitekter og gartnere ind med jord og muld, for at plante og anlægge den kuperede labyrintisk have som med små stier, høje hække, store buske og stedsegrøn bevoksning, bliver en ny oase i midtbyen. Den offentligt tilgængelige have åbner sammen med museet i sensommeren 2021. Eller hvis alt går vel allerede i juni.

Skæbnen vil, at Kengo, nyskabende arkitekt og designer, har to værker som åbner næste sommer.

Skal ligge ved fødehjemmet
Årsagen til museets placering netop her, mellem Hans Jensens Stræde, Bangs Boder og letbane-kvarteret, er Odense Bys Museers særønske om, at museet integreres med det ikoniske gule hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder. Som regnes for H.C. Andersens fødehjem.

Den 75 kvadratmeter lille bygning fra 1780’erne er sammen med den ottekantede Mindehallen fra 1929, lige bagved fødehjemmet, eneste bevarede bygninger fra det oprindelige museum, som blev revet ned for to-tre år siden.

Odense Byråd købte i 100 året for digterens fødsel 1905, det lille nedslidte hus. I 1908 åbnedes et lille museum i huset. I de følgende år voksede samlingen som følge af en ihærdig indsats. Det samme gjorde besøgstallet godt hjulpet på vej af den store nationale og internationale interesse for digteren og hans liv. Andersenmania-interessen førte til, at digterens barndomshjem i Munkemøllestræde erhvervedes og åbnede som museum i 1931. Det sidste sted Hans Christian boede med moren, inden han i 1819 drog til København med postvognen fra Overgade – for at blive rig og berømt.

På kompromis
Projektledelsen og museerne samt kommunen som bygherre, har i hele forløbet været i kontakt med arkitekten og hans europæiske samarbejdspartnere, blandt andet med henblik på at afstemme forventninger og virkelighed. Som museets repræsentant i byggefasen bemærker Asger Halling Lorentzen, at “parterne indtil videre har haft et positivt og konstruktivt samarbejde og der har været forståelse for, at man på nogle punkter må afvige fra de oprindelige tegninger”.

Og så er der turismen
Ifølge beregninger fra Odense Kommune og  VisitOdense vil det nye H.C. Andersen Hus tiltrække mellem 250.000 og 300.000 nye turister til Odense. Flertallet af de besøgende vil være internationale turister – næsten 70 pct.
Alene H.C. Andersen Museet  20.000 betalende gæster. Men om kineserne får lov til at forlade deres land de næste par år – eller i længere tid, kan man kun gisne om.

Og så må den stort anlagte markedsføringsstrategi lægges om – og sigte på nye markeder, når verden engang ser anderledes nu.

Af
John Borgkilde

 

 

 

Related Posts

For 75 år siden realiserede Kathrine og hendes mand Poul Andersen deres ungdoms drøm om at skabe et...

Det nye H.C. Andersens Hus har international topstatus som museums- og...

En kridhvid flagstang med Dannebrog blafrende til tops vil kaste glans over den kuperede...