By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

JEG skuttede mig i det positive hjørne på den stormomsuste plads, stadig uden navn, da en skinnebus adstadigt kom trillende og minsandten om ikke den standsede på Overgade Station.
“Det er testkørsel. Der testes i lyd og rystelser langs banen”, lød en tilsyneladende klog forklaring fra en forbipasserende.

JEG SKUTTEDE mig og tænkte i mit stille sind, at vel vil der ud i al fremtid forekomme nye lyde fra spor og motor og hvad ved jeg. Ikke ret meget. Men mon ikke, vi også vænner os til dem – lydene. Nogle har i årevis øvet os i et sandt lydinferno.

OG SÅ skal cyklister, pensionister og turister, folk og fæ, blinde og døve, løsgående hunde og bystrejfere passe bedre på  i fremtidens byliv. Selv en hyggevandring, en mørk og stormfuld aften, til Føtex Food efter dagens ret, surbrød og grønt kan få fatale følger. Synes oplagt med et “pas nu på” aftenkursus” på AOF.

FOR som min ukendte sidemand med kraven langt oppe om ørene, så rigtigt spurgte; “Gu’ ve’ om vi skal advares af en kælen kvindestemme som i en højtaler advarer; “gå ikke over sporet, der kommer tog – eller vil vi høre evindelige klokke- eller fløjtelyde eller måske båthorn – eller slet ikke advares”.
Og så kom der minsandten endnu en sporvogn og en pige til. Jo, der var skam en pige i gul vest bag styrepinden.

“ALTERNATIVET er, at vi flytter til Skibhus, Dalum, havnen, Åløkke eller hvor ved jeg, bydele som ikke er beriget med bybane”, lød det fra en familiefar, mens afkommet gnaskede en lakridspibe. “Jeg flytter ingen steder”, slog knægten fast og piben fik piben en anden lyd.

INDEN jeg tænkte færdig henne i det positive hjørne, bumlede Brunneren, Kærligheden, Eventyret, Lykken, Øjeblikket, Symfonien eller hvad vogntogene kaldes, op ad Albanigade, ud til næste station – Benedikts Plads.

MENS jeg gjorde mig klar til, en smule forundret, at forlade det postive hjørne for at krydse windy square, som lige nu er pyntes med nøgne træer, da nåede jeg at høre min anden ukendte sidemand højlydt fundere, at hvis de stadig mangler et navn til en sporvogn, så bør den kaldes “Bumleren”.

GENIALT tænkte jeg, uden at kommentere. Og kiggede mig derpå til begge side og vandrede så varsomt hen over arealet med dobbeltsporene, hvorpå der var lystig trafik i begge retninger med hastende cyklister, prustende kondiløbere og dem på elektriske løbehjul.

PÅ vej ned ad Overgade konkluderede jeg lommefilosofisk, at vist er vi på sporet af nye tider – uanset om vi vil eller ej.

PAS på hat og briller – og på jer selv. Uanset vejr og vind – og testkørsler – så ha’ en god marts måned. Foråret gemmer sig lige henne om det positive hjørne.

 

Related Posts

Da Lars Arvad for godt en halv snes år siden stod og manglede et topnavn til en af sine første...

For et par år siden overtog Rasmus Ullehus driften af legendariske Lørup’s Vinstue på Sortebrødre...

Jeg husker den så tydelig, den stille middagsstund i starten af november 2006, da jeg kom gående på...

Leave a Reply