By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Siden 2009 og frem til sidste sommer, var Rottefælde-direktøren Mikkel Schrøder Uldal, hovedpersonen i Pejseshowet på Brædstrup Kro, hvor amorinerne summede lystigt omkring Mikkel Schrøder og Christine Astrid. De blev forlovede og i sommeren 2019 kulminerede kærligheden, da parret blev viet i Sankt Nicolai Kirke i Svendborg. I dag er de stolte forældre til to små børn og netop flyttet til Svendborg.

“Det var netop i hjertet af Svendborg, at Christine og jeg mødtes, fik talt tingene igennem og, hvor vi blev enige om, at det skulle være os to. Det var lang tid før, vi kom til at stå i spidsen for byens kulturelle fyrtårn. Børnene har fået hver sin institutionsplads, og vi er lykkelige over at være blevet svendborgensere”, forklarer i et interview med bloggen.

“Vi følte fra dag ét, at det er vigtigt for os, at være en del af bylivet – hele året, når vi er så privilegerede, at drive en institution som Rottefælden. Vi glæder os til at nyde samhørigheden med sydfynboere”, fortæller skuespilleren, komikeren, tekstforfatteren, instruktøren, komponisten, musikeren, entertaineren – og Rottefælde-direktøren Mikkel Schrøder Uldal, 47.

Målet er at udvikle revykonceptet
Ud over Mikkel Schrøder omfatter direktionen også hustru Christine Astrid, 41 samt af den kommercielle chef, Jens Lorentzen fra Odense. Partnerne er sammen med kapelmester Jens Krøyer og instruktør Carsten Friis enige om, at tegne revyen som en kunstnerisk smeltedigel af flere genrer. Altså går revyen ikke ud fra flosklen om, at vi gør som vi altid har gjort. Ganske som kollegerne i den odenseanske sommerrevy, tænkes der kunstnerisk i nye baner uden at gå på kompromis med genrens magi og historiske fundament.

“Vores revy bliver et moderne musikalsk show med satire, overraskelser, sang, musik og ikke mindst traditionel revy – hele tiden med tanke på Rottefældens glorværdige historie, som vi skal værne om. Den går trods alt 138 år tilbage og den historie glemmer vi ikke”.

Fra i år tituleres den “Svendborg Sommerevy – Rottefælden” og for bare anden gang opføres revyen på Svendborg Teater, som er et klassisk teater fra 1897 med en kapacitet til 440 gæster fordelt på tre niveauer. En smuk klassisk ramme om den gamle revy.

Har ikke génet fra fremmede
Som søn af skuespillerne Peter Schrøder og Hanne Uldal har Mikkel Schrøder ikke sit skuespiller-gén fra fremmede. Han var en knægt på bare elleve år, da han første gang stiftede bekendskab med Rottefælden.
“Jeg var endda aktiv og voldsomt nysgerrig. Jeg husker skam godt da jeg ydmyg gjorde min entré i Rottefælde-bygningen ude i Caroline Amalie Skoven, hvor min far spillede revy i somrene 1986 og igen i 1988”.

“Jeg fik heldigvis tit lov til at ta’ med ham til Sydfyn, som i mine øjne var et meget eksotisk for en københavnerdreng som mig. Revyen var ren magi. En helt ny verden åbenbarede sig for mig, selv om jeg hverken fandt rotter eller fælder. Og så er det jo mærkeligt, at jeg nu 36 år senere, står som medejer af den samme revy”, funderer Mikkel Schrøder – og fortæller videre om sine første møder med den hæderkronede revy.

Da knægten knappede bajere op
“Jeg gik sjovt nok ikke så højt op i al det, der foregik inde på scenen, hvor min far optrådte med navne som Jess Ingerslev, Susanne Heinrich og Lotte Tarp. I stedet valgte jeg, nysgerrig som jeg var, at gå på opdagelse i husets kringelkroge. Jeg dristede mig også om bag scenen, som dengang lå for enden af salen – altså modsat indgangen”.
“Det skete også, at jeg fik lov til at stå bag baren – på en ølkasse – og knappe Albani’er op. Det var stort at få overdraget en så betroet opgave. Den var jeg meget stolt af, husker jeg. Selv om det nok ikke var helt efter loven – heller ikke dengang. Men….”.

Ansvar for den stolte tradition
“Nu er en længere kreativ periode ved at kulminere. Meget skal på plads, når man har ansvar for hele produktionen. De første prøver er f

Christine Astrid spiller sin 14. revy som skuespiller har nu også rollerne som koreograf og  kunstnerisk ligesom hun er en del af direktionen. Hun kommer fra Odense, hvor hun som teenager spillede sit første teater. Iøvrigt med Carsten Friis som instruktør – som også instruerer Rottefælden. Sådan går tingene i ring. Foto: Lars E.

orløbet over al  forventning. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få de sidste numre til at sidde i skabet.

Og hvad bliver det så for en revy Schrøder og kompagni lægger ud med? “Jeg har dyb respekt for de revyer, som holder fast ved den klassiske revy og tør udvikle den – blandet med referencer til stand up og comedy. Vi skal turde og vi tør. Derfor kalder jeg revyen anno 2022 en kunstnerisk smeltedigel af flere genrer.”

Skuespillerne er Christine Astrid, Mikkel Schrøder, Jan Schou og Anne Herdorf – samt instruktøren Carsten Friis, kostumier Lasse Spangenberg og kapelmester Jens Krøyer. Christine Astrid klarer også opgaven som koreograf.

Lige et tilbageblik: Overraskende tilbud fra Pia Ullehus
Med smil i øjnene fortæller Mikkel Schrøder om den skønne sommeraften, helt præcist onsdag den 1. juli 2020, da Rottefældens direktør gennem 24 år, Pia Ullehus, helt uventet dukkede op på Frederiksøen, hvor han stod bag et show i “Kammerateriet”.
“Da var det Pia, lige ud af posen, kom og spurgte om jeg ville være interesseret i at købe hendes revy, som jeg selv havde spillet med i et par somre. Jeg skulle have spørgsmålet stillet én gang til. Havde jeg hørt rigtigt. Jo, det havde jeg. Og jeg følte mig vist nærmest lamslået og svarede noget i retning af, jo tak Pia, det lyder spændende. Det vil jeg bestemt gå hjem og overveje“.

Da multi-musikalske Mikkel Schrøder var yngre, optrådte han som comedykomiker, sanger, trommeslager og guitarist – lige-som han skrev tekster med bid, svirp og glimt i øjet. Al det vil han fortsætte med. Foto: Lars E.

“Jeg talte med Christine om det vilde tilbud og vi fandt hurtigt ud af, at det harmonerede fint med vores fælles drømme, som vi aldrig havde snakket højt om. At vi kunne være med til at fremtidssikre en historisk revy som Rottefælden, var helt fantastisk. Vi rådførte os med folk i branchen og med mine forældre”.

Far med stor erfaring
“Min far har stor erfaring med teaterdrift. Fra 2005 til 2017 var han direktør og kunstnerisk leder på egnsteatret Vendsyssel Teater. Han replicerede kort og godt, at “det er jo et fantastisk tilbud. Gør det dog”.

Så vi vendte tilbage til Pia Ullehus og sagde ja tak. Det vil vi gerne. Efter godt et års  forhandlinger, fik vi det hele på plads.

Selve overdragelsen skete ved en reception på Svendborg Teater den 1. oktober 2021. Det er endag vi husker som epokegørende for os”, forklarer den multi-musikalske revyejer, som i sine yngre dage optrådte som comedy-komiker, sanger, trommeslager, guitarist, konferencier og show-mager – ligesom han allerede dengang skrev tekster med svirp, bid og glimt i øjet.
Desuden er det tæt ved at være 25 år siden, han lagde grundstenen til en karriere som tilrettelægger og vært på DR’s B&U-afdelings underholdningsudsendelser –  det blev til ikke færre end godt to hundrede DR-udsendelser med Mikkel Schrøder i spidsen.

I de senere år har han været vært på “Året der gak” på tv – og i december 2021 var han og makkeren fra bl.a. Pejseshowet, Annette Heick, det sangglade værtspar i TV2 Charlies juleserie, hvor de med duetter, satire, masser af smil og et stærkt backingband gavmildt uddelte sprøde musikalske julegodter til familien Danmark. Var han ikke landskendt på dét tidspunkt, så blev han det. Og nu gælder det hans livs største udfordring.

Related Posts

Nede bag disken, der bugner af alting, sidder Lars Peder Marcussen og nyder en stille kop nymalet...

Da singer-songwriter Jan Olsen for et par år siden, efter en længere pause ovenpå en svær...

“Hold nu op. Det er jo vanvittigt. Jeg er nomineret til en Reumert og så for en rigtig teaterrolle....

Leave a Reply