By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Med Odenses størrelse og dens centrale placering har byen altid været centrum for butikshandel på Fyn.

Siden middelalderen har bønder fra nær og fjern, draget til storbyen for at sælge sine grøntsager på torvet, eller også søgte de til byens købmandsgårde, for at gøre en god handel. Meni begyndelsen af 1900-tallet begyndte detailhandlere og specialvareforretninger klar til at overtage handlen.

Torvehandlen har de fleste år foregået på Sortebrødre Torv – dog i perioder på Klingenberg. I dag er torvehandlen ved at ebbe ud, da opbakningen blandt stadeholdere ikke er ret stor. Synd da netop en farverig og velduftende torvehandel også har en turistmæssig værdi.

Odense var i mange år den mest markante handelsby i provinsen, hvilket bl.a. skydes flere større landskendte virksomheder – med tusindsvis af medarbejdere.
Den ”lille købmand” – især i udkant-Odense – var populær og en vigtig del af nærmiljøet. De små købmand, med de mange faste kunder (som kunne skylde til den første) dukkede typisk op på gadehjørnerne, hvor der i dag er  pizzarier.
I 1960’erne og 1970’erne fik borgerne nye indkøbsvaner i takt med de nye arbejdsmønstre ændrede handelslivet.

Handelsbyen Odense
Magasin, Rosengårdcentret, Tarup Centret, Ikea og Bilka blev sammen med city-butikkerne de nye store trækplastre, når den fynske familie “ude fra Fyn” skulle lokkes ind til Odense for at gøre gode indkøb – især op til jul.

IG-Husets inspektør t.v. forsøger at bevare overblikket under det store rykind til august-udsalget 1954. Foto venligst udlånt af Historiens Hus

I.G. Husets historie 
Inden Magasin kom på banen, lå samme sted det ikoniske I.G.-Huset – som var et såkaldt  indkøbsmagasin. I.G.-Husets historie stammer helt tilbage til 1892, da foretagsomme J.G. Jacobsen lagde grundstenen til en lille manufakturhandel  Vestergade 16.
Grundlæggeren hedder altså J.G. (Jens Georg), men firmaet tituleres I.G.-Huset – altså blev hans J ikke brugt, det gjorde et I derimod – ganske som H.J. Hansen længere nede ad Vestergade i folkemunde altid har heddet H.I. Hansen – selv om det staves H.J.  Det er en interessant historie, som forfatter og byhistoriker Anders W. Berthelsen har skrevet om i byens avis.

Jacobsens lille butik
Tilbage til Jacobsens lille butik der voksede sig så populær, at den en snes år senere blev udvidet – helt ind i naboejendommen, Vestergade 20.
Så gik det stærkt. Folk fik penge på lommen. Få år senere blev nr. 22 inddraget. IG-Huset var en ultimativ  handelsmæssig succeshistorie.

IG-Huset, som blev kendt som det finere borgerskabs stormagasin, var i 1930’erne overvejende baseret på det kvindelige publikum. Dog forhandlede huset også børnetøj og barnevogne samt udstyr til hjemmet, kjoler og frakker og meget andet. Lidt efter lidt forduftede det fine, og stormagasinet kom til at minde om en basar – blandet landhandel. Hvilket blev understreget ved det ”stræde”, der førte kunderne gennem butikken fra hovedindgangen ved Vestergade til husets bagside ved Klingenberg.

Magasin kom til i 1954
Ifølge en informativ artikel, forfattet af tidligere stadsarkivar Jørgen Thomsen og efterfølgeren på posten Johnny Wøllekær, så gav den positive udvikling plads til en omfattende ombygning – i 1935, hvor to markante ejendomme blev bygget sammen. Odense-arkitekten Bent Helweg-Møller tegnede ombygningen – det var også ham, som i start-50’erne slog stregerne til udvidelsen af rådhuset, og derved blev Skomagerstræde nedlagt. I.G.-Huset blev kendt over hele Fyn som Odenses fine folkelige stormagasin.

I 1954 skete en mindre revolution, da det berømte københavnske Magasin du Nord købte IG- Huset. Det var det store samtaleemne på gader og stræder, at “københavnerne” nu gjorde deres indtog på Fyn. Hvad bliver det næste? Måske den fynske attitude var årsagen til at direktionen på Kongens Nytorv valgte at bevare det ærke-fynske navn IG-Huset – indtil fynboerne var indforstået med “københavneriet”. Lang tid før det meste af handelsbyen Odense var fyldt med multinationale butikker – oftes med hovedsæde langt uden for landets grænser.

Den markante facade beklædt med flag ved et butiks-jubilæum – fra fyrrene. Stort set som facaden ser ud i dag. Læg mærke til Svaneapoteket t.h. Foto. Historiens Hus.

Magasin rev ned og byggede op
I slutningen af 1960’erne, samtidigt med åbningen af gennembrudsgaden Thomas B. Triges Gade, valgte Magasin du Nord at satse stort på Odense – ligesom de gjorde i Aarhus. De fik kommunens tilladelse til at rive flere arkitektonisk smukke ejendomme ned på Klingenberg og i Pogestræde ned, for at give plads til en ambitiøs og moderne tilbygning – som blev genbo til domkirken. Ligesom i Aarhus.
Mede al det der skete omkring Thomas B. Thriges Gade blev byen ofte kaldt “forandringernes Odense”.

Efter flere års tilløb endte det i 1969 med at IG-Huset tog navneforandring til Magasin du Nord. Det skete i forbindelse med åbningen af de store nye lokaliteter. Men da fynboerne valgte navnet Magasin, slet og ret, og blev det sådan. Altså uden du Nord.    

Fyens Stiftstidendes udsendte, som bare skulle krydse den smalle Vestergade, berettede begejstret, at “det er en virkelig smuk og monumental bygning” og skribenten konkluderede, at der er tale om byens smukkeste. Bygningen, der blev premieret som “Smukt byggeri” af Odense Kommune, var et kompliceret byggeprojekt, idet den blev rejst søjler som blev banket ned ved Pogestræde. Den markante tilbygning – ud mod bybusterminalen – blev beklædt med svensk såkaldt Kolmården-marmor og fik en elegant gitterfacade i jern. Ganske som bygningen tager sig ud i dag.
Trods adskillige protester, der var en del at protestere imod på den tid, så står bygningen der endnu, ganske som, da det blev bygget for over 5o år siden.

Al den viden om Odenses nære historie, takker bloggen d’herrer Jørgen Thomsens og Johnny Wøllekær for. Deres skribentvirksomhed er altid velskrevet, informativt og ofte med et lille blink i øjet –  når de f.eks. fortæller om etatsrådernes by. Makkerparret Thomsen og Wøllekær afslører gang på gang en fantastiske indsigt i byens nyere historie i deres omfattende skribentvirksomhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Da Lars Arvad for godt en halv snes år siden stod og manglede et topnavn til en af sine første...

For et par år siden overtog Rasmus Ullehus driften af legendariske Lørup’s Vinstue på Sortebrødre...

Jeg husker den så tydelig, den stille middagsstund i starten af november 2006, da jeg kom gående på...

Leave a Reply