By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Køn er Odenses nyeste gade ikke, faktisk er den trist og uinteressant. Men den har historiske aner – og det er meget værd i en maltrakteret  bymidte. Gaden, som i virkeligheden er et stræde, har slet ikke været her i flere end 50 år, men nu er der som Fugl Fønix dukket op igen, som en der af gadebilledet. Og så er den igen en af midtbyens ældste – det afslører gamle bykort.

Skomagerstræde set fra Albani Torv i 30’erne kort før sporvognene indtog  strædet. Ejendommene t.v. blev revet ned, da rådhuset blev udvides. T.h. Brockmanns Hotel – nedrevet i 1969. Foto venligst udlånt af Historiens Hus

Desværre har den attraktive adresse mellem byens rådhus, på ene side og en markant seks etagers karré med supermarked på den anden, ikke inspireret byplanlæggere og arkitekter til at kræse lidt om Skomagerstræde, der efter et halvt hundrede år i dvale er vækket til live.

Well er strædet belagt med en meget opdaterede klinker og fliser, som intet med det oprindelige Skomagerstræde at gøre. Kun navnet og den fysiske beliggenhed har relationer til fortiden. En slags brosten kunne måske have givet strædet et visuelt historisk præg – om “gamle dage”.

Nå’ det er nok ikke det, som er meningen med det nye Odense. Nogle mindre træer, lamper og special-designede bænke er vej.

Det spritnye gadeskilt – i al sin enkelthed – ses her i smukt historisk selskab. Foto: John Borgkilde

 

 

 

Det stormomsuste gadeforløb bag rådhuset forbinder det elegant nydesignede Albani  Torv med torvepladsen,  stadig uden navn, hvor Fisketorvet og Vestergade møder forlængelsen af Overgade.

Sandheden er, at strædets byggelinje stammer fra middelalderen og derfor er et væsentligt kapitel i byhistorien. Tilbage i 1700 og 1800-tallet var såvel skomagernes som skræddernes laugshuse samlet her.

Der kørte også sporvogne
Historiebøgerne fortæller også, at der fra 1928 til starten af 1950’erne kørte sporvogne op og ned ad Skomagerstræde og at, ved udvidelsen af rådhuset i 1955 blev den monumentale facade ud mod Skomagerstræde placeret, så gaden blev bredere – bl.a. af hensyn til den stærke trafik.

Det skete i en tid, hvor bilismen var under stærk udvikling, hvilken bl.a. var årsagen til, at ved anlæggelsen af Thomas B. Triges Gade sidst i 60’erne blev alle kvarterets ejendomme revet ned – også de markante bygninger på det oprindelige Fisketorv.

Det landskendte Brockmanns Hotel, som mange ældre odenseanere husker, blev også revet ned -. der hvor Føtex ligger i dag. Mange mindes utvivlsomt hotellet for sin prominente spiserestaurant, kulturelle arrangementer og måske ikke mindst for “Høloftet”, hvor Fyns hotteste pigtrådsorkestre spillede hver søndag til sodavandsbal.

Derved blev Skomagerstræde bogstavligt talt også lagt i graven. I stedet blev området mellem rådhuset og Torvegade (Hafniahus) og sparekassens højhus og Overgade udlagt som et åbent område – et ingenmandsland, som i årtier lå og ventede på investeringer til bebyggelse.  De kom først for 4-5 år siden.
Odenses længst siddende borgmester I. Vilh. Werner (1937-1958) havde den tvivlsomme ære, at lægge navn til den vindomblæste plads som i en lille menneskealder skilte to bydele.

Ingen parkering og ingen cykler – kun fodgængere.j

Strædets genopstandelse
Tilbage til Skomagerstrædes genopstandelse, så er et nyt og meget enkelt gadeskilt netop placeret på rådhusets bagvæg ud mod Albani Torv tæt ved Eventyrhaven, Odense Domkirke og nærmest nabo til Einar Utzon-Franks monumentale bronzestatue af Knud den Hellige (1953).,

Omme på den anden side af Albani-karréen vil letbanetog med de finurlige navne snart køre frem og tilbage i en lind strøm. Karréens indtil videre eneste lejer, er Føtex’ madtempel, hvis ydmyge personale-indgang fra strædet bryder bagvæggens ensformige rødstens-kontinuitet.

Skomagerstræde og ikke Skomagerstrædet som skiltemaleren til højre har skrevet på info-tavlen ud mod Vestergade, skal nok blive en kærkommen smutvej for fodgængere (og cyklister) som ikke vil i karambolage med letbanen eller stationen Overgade.

Af samme skiltning fremgår det, at der hverken må parkeres eller cykles i strædet. Om der gives tilladelse til af- og pålæsning vil vise sig.

Og sådan er der så meget.

 

Related Posts

Da Lars Arvad for godt en halv snes år siden stod og manglede et topnavn til en af sine første...

For et par år siden overtog Rasmus Ullehus driften af legendariske Lørup’s Vinstue på Sortebrødre...

Jeg husker den så tydelig, den stille middagsstund i starten af november 2006, da jeg kom gående på...

Leave a Reply