By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments
INSTRUKTØREN OPTRÆDER PÅ SCENEN
Odense Sommerrevys fyrige energibundt Vicki Berlin skal i dagene 20. og 21. maj deltage i Cannes Film Festival, hvor hun repræsenterer filmen “Triangle of Sadness”, som hun har en betydelig rolle i. Det er hendes livs første store filmrolle. Filmen blev optaget i bl.a. Ungarn under den globale corona-pause. “Triangle of Sadness” er nomineret til “De gyldne palmer” i festival-byen.
På Engen in Odense doubleres Vicki Berlin af sin instruktør Joy-Maria Fredriksen, der om nogen kender Vicky Berlins figurer – og hele forestillingen i øvrigt.

Joy-Maria Frederiksen får sommerrevydebut som skuespiller.  

“Det bliver er særlig oplevelse for mig, når jeg selv skal på scenen, men jeg glæder mig faktisk”, lyder der fra Joy-Maria Frederiksen.
Revydirektør Lars Arvad kalder det “et fantastisk eventyr, der udfolder sig for Vicki, som for sjette gang medvirker i revyen – og som har skrevet kontrakt frem til og med 2025.
“Vi vil naturligvis ikke stå i vejen for Vickis tur til Cannes. Vi er stolte over, at have en så alsidig skuespiller blandt os, og dejligt at Joy-Maria sagde ja til at springe ind i de to forestillinger”. Joy-Maria Frederiksen er en erfaren revyskuespiller, som ud at have medvirket tv-serier, film og cabareter også har medvirket ni revyer som skuespiller og i andre ni som instruktør.
“Publikum kan de to pågældende forestillinger se frem til helt unikke oplevelser med indlagte overraskelser”, afslører Lars Arvad.
HISTORIEN OM LØRUPS VINSTUE
Lørups Vinstue er andet et Kim Larsens tidligere stamværtshus. Det gode værtshus på Sortebrødre Torv drives i dag af en gruppe med Rasmus Ullehus i spidsen.
Alting har en begyndelse, det har historien om Lørup’s også.
Et smalt stræde fra Overgade til Sortebrødre Torv blev i 1935 udvidet til en decideret gade som fik navnet Claus Bergs Gade, fordi den berømte tyske billedhugger og træskærer Claus Berg havde værksted i gaden – sent i det 15. århundrede.

Så var det at frøken Johanne Lassen fra “Lasse’s Billard Salon” i starten af 1936 fik bevilget lov til at nedlægge et par lejligheder og åbne “Lasse’s Vinstue” på hjørnet i nummer 5. Efter et par handler købte forretningsmanden P.M. Lørup hjørnet i 1951 og ændrede meget passende navnet til “Lørup’s Vinstue” – en attraktiv adresse skråt over for Odenses store kultur- og udstillingscenter Fyens Forum. Da P.M. Lørup få år senere døde, overtog enken Emma Lørup vinstuen – og hun højnede straks standarden, hvad interiør, kundepleje om sortiment angik.
I sit bogværk “I byen i Odense” 1950-1980 fortæller forfatteren Torben Madsen blandt andet, at fru Lørup var så sirlig med sin restaurant, at hun i dårligt vejr kunne finde på, at bede gæster stille deres  beskidte fodtøj uden for døren.
Enkefru Emma Lørup var Odense-berømt for sine klipfisk “med det hele” og det var også hende, der som en af byens første restauratører fik bevilling til at servere vådt og tørt udendørs. Og vist var hun vinkender, fortæller dem som kan huske damen, men ud over øl og vand, så var hun allerbedst til hjemmemalet kaffe med Madam Blå på bordet sammen med den hjemmebagte kringle og dertil port, cognac eller sherry.
Men, lyder det fra  sandhedsvidner, dér bliver stadig serveret kolde øl på flaske – især Albani Pilsner og Gammel Carlsberg. Og meget andet godt til den tørre hals.

LEIF MAIBOM HAR SKREVET TEKSTER TIL ALLE LANDETS REVYER
Det kan godt være, at Leif Maibom er gået på pension som revychef og skuespiller m.m.m. i Sønderborg, men han er stadig Danmarks mest produktive og idérige tekstforfatter.

Leif Maibom har ladet skrivelysten og fantasien sprudle mere end nogen sinde,
”Jo tak. Jeg har været mere end flittig ved tasterne end længe”, indrømmer Leif Maibom, der glæder sig til at rejse ud i Revy Danmark for at se og høre sine 25 tekster folde sig ud på scenerne – næsten gang gælder det Rottefælden – og så Cirkusrevyen, Bakkens Hvile, Kerteminde-revyen, Sønderborg Sommer Revy-Show, Nykøbing F.-Revyen, Hjørring-revyen, turné-teatret Revyperler og vist nok flere”.

 

DET LIGNER EN SÆSON MED FULDT TELT
Odense Sommerrevys store telt har 777 pladser og som udgangspunkt er der 35 forestillinger. I skrivende stund, er der solgt cirka 80 procent af billetterne. Ledelsen fortæller, at den forventer udsolgt til alle forestillinger. Det vil sige cirka 30.000 billetter. Holder den profeti stik, så er Odenses Sommerrevy placeret i revyernes Top 3.

SWAN LEE OG PERNILLE ROSENDAHL SNART FLYVEKLAR
Et af 00’ernes mest betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår ret sensationelt. Swan Lee meldes flyveklar med nyt album og koncert-turné – i 2023!  Efter 17 år i rugekasse vender Swan Lee tilbage med samme stilsikre og drømmende udtryk som vi husker – og de flyver stadig rundt i et fængende pop-univers.

De er i god tid. Den berammede turné er først i 2023. Men det er sikkert og vist, at Swan Lee giver to fynske koncerter. Kulturhuset Tobaksgården i Assens 20. april – og Posten i Odense den 5. maj. Altså præcist om et år.. Selvom Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn unægteligt skrevet som et af de mest elskede og betydningsfulde bands i dansk musikhistorie.

I 2005 var det hele overstået. Da chokerede Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck dagen før de sagde ja tak til at spille i Operaen ved Kronprinsparrets Kulturpris.
Men også i dén branche har man lov til at have et standpunkt til man tager et nyt.

 

 

MØ PÅ WORLD TOUR – INDEN HUN RAMMER ODENSE
Lige nu er Odenses karismatiske verdensstjerne MØ i fuld gang med endnu en world tour og igen med nyskrevet indiepop og en koreografi, der i dans, sang, musik, lys og farver slår alt, hvad den 33 årige superstar hidtil har præsteret. New York Times skriver i et interview, at når MØ, ikke er på scenen, er hun identisk med en rolig og eftertænksom kvinde som med sine meningers mod gerne vil argumentere, for det hun, mener er korrekt. New York Times kalder fynboen, den mest kendte dansker efter Morten Andersen, eks football-star, Victor Borge og H.C. Andersen. Og fortæller ofte stolt, at hun er født og opvokset i den by i Danmark, hvor digteren er født.

Foto: Emil Andresen

Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som MØ også hedder og som er født og opvokset i Store Ubberud – 10 kilometer vest for Odense, er hele tiden, den søgende natur med et kunstnerisk fundament, som hun tilegnede sig som frimodig og talentfuld elev på kunstakademiet på Brandts. Føde-landsbyen med tre gårde og et stuehus står i dyb kontrast til de mastodontiske storbyer, hvor hun optræder på endnu en tourné. Den aktuelle MØ tour omfatter koncerter i 10 lande på mellem-store spillesteder og hun netop givet koncerter i Washington DC, Boston og New York på den amerikanske østkyst.
MØ og hendes følge drejer også i år omkring sin fynske hjemstavn – og optræder sammen med to andre ærke-odenseanere Hjalmar og Andreas Odbjerg på Tinderbox – dog ikke samtidigt.
Tinderbox meddeler, at MØ med sit rå energi fra tiden i punk-miljøet og en forfriskende jordnærhed har hun ikke bare markerer sig som en af Danmarks største popartister nogensinde,  men også som en af landets ypperste live-performere. MØ tog i 2021 hul på et nyt kapitel i med singlerne ”Live to Survive” og ”Kindness”. Hvad har MØ og Odbjerg iøvrigt til fælles – ud over sang og musik? De er hvad der kaldes officielle ambassadører for Odense Boldklub.

 

AKSGLÆDE GLÆDER SIG TIL AT KOMME “HJEM”
Når den suveræne sanger og sangskriver Jacob Aksglæde (billedet) lørdag den 13. august indtager friluftsscenen i Den Fynske Landsby, så vil han takket være en let brise kunne høres hjemme i baghaven – ude i Hjallese, hvor han gik i skole og voksede op.

Selv om han efterhånden er faldet til i hovedstaden, så fortæller han ofte, at han er stolt over at være “ovre fra Fyn”. Vist hedder hans anmelderroste debut-album “Ting ændrer sig”, men den kendsgerning intet ikke ved popcharmørens forkærlighed for Fyn, Odense og Hjallese. Selv om han efterhånden betegner sig som fastgroet københavner.

Aksglæde er ret sikker på, at han aldrig vil glemme sit ophav. Til TV2Fyn har han bl.a. fortalt, at “inde i mit hjerte er Fyn stadig mit hjem. Jeg kender det sted i hjertet, og der er jeg helt hjemme. Det er følelsen af en sen varm og tryg sommeraften – og man så lige får sig en kold Albani Classic med vennerne”.

I Den Fynske Landsby er Aksglæde på programmet samme aften som legendariske TV-2 går på scenen.
“Og jo vist glæder jeg mig til at komme hjem”, fortæller Aksglæde med et smil. Den 23. juli spreder han glæde ved open air i Svendborg – og på Harder’s igen i Svendborg den 1. november.

UDFSIGT TIL BLÆST I KONGENS HAVE
H.C. Andersen Festivals oplyser, at ud over hit-mager Rasmus Seebach, så er popbandet Blæst engageret. “Der mangler stadig stærke navne til HCA-festen, som foregår fredag 26. august i Kongens Have”, meddeles det. Blæst alias Fernanda Rosa, Lauge Kjærulf, Anders Bondo og Valentin Buchwald. Singlen”‘Ikke sige nej’ var første sang, kvartetten lavede. Vil du vide mere: http://www.hcafestivals.dk/…/rasmus-seebach-bliver…
TEATER I DEN GAMLE DANSESAL
Sofie Alhøj og Peter Kunz, teater-par fra Odense, har rykket deres teaterforening ”Skuespil og bevidsthed” ind i Leo Dahls historiske danseinstitut i Lille Gråbrødrestræde (Vestergade 21). En genial løsning på et centralt og rummeligt lokale som dels fungerer som øvelokale for lokale skuespillere og dels som åbent mødested ved foreningens arrangementer. Peter Kunz har i snart 24 år har været dramalærer ved Skuespillerskolen i Odense og Sofie Alhøj, er uddannet på teaterskolen.
DE FYNSKE REVYER STÅR SAMMEN 
Med udgangspunktet, at det må være bedre at samarbejde end at modarbejde, så står vi stærkere”, lød det enigt fra de fynske revy-direktører, da   direktør for “Svendborg SommerRevy – Rottefælden”, Mikkel Schrøder Uldal, blev budt velkommen i den fynske revyfamilie. Det skete ved et møde i Odense med Mads Nørby, som siden 2005 har været drivkraften i Kerteminde Revyen samt adm. direktør Jani Lykke Methmann og ejer og revydirektør Lars Arvad, begge Odense Sommerrevy. Janni Lykke er desuden adm. direktør for RevyDanmark med 22 revyteatre.
“Det var et idéudviklende møde”, forlød det fra revyspidserne, som glædede sig på vegne af branchen, over det glædelige budskab om, at 2022 er et år uden restriktioner. Der var enighed om, at revyernes positive billetsalg allerede nu, vidner om, at der er plads til alle tre revyscener på øen. Fynboerne vil hygge sig, forføres af revyens underfundige magi og igen have noget at grine af.
SÅ FÅR SARA GADBORG REVYDEBUT
Sara Gadborg, musical-diva med adresse i Bolbro, får langt om længe får sin fortjente revydebut – det sker til sommer på Ganløse Kro, hvor hun bl.a. skal spille sammen med Martin Knudsen, fynbo som snupper i sin 16. revy. Sara Gadborg skulle have været med i Rottefælden 2020, der blev aflyst på grund af Covid19.
KLENODIER I VELOUR I BAREN
To velour-betrukne biografstole har fundet sin plads for enden af den nye bardisk i “Vin-yl Bar” hos “RecordPusher”.

Hvis ikke chefen selv skulle ta’ et fortjent hvil i en  blød Kino-stol – hvem skulle så. Foto: John Borgkilde.

Især fredags-baren er et tilløbsstykke takket være musikken, det sublime udvalg i øl og spiritus samt intimiteten. “Stolene er vores VIP siddepladser”, siger Bo Ellegaard med et smil. “De må dog gerne benyttes af alle gæsterne – også dem, som ikke er så glade for at sidde på de nye høje barstole”, fortæller chef-pusheren, som efter tre år med Danmarks første vinyl-web-butik i privaten i 2014 valgte at realisere drømmen om en vinyl store i Overgade. Siden har Bo Ellegaard med kreativitet og idérigdom udvidet butikken, så den nu fremstår som en af handelsgadens mest karismatiske niche-butikker, som trækker vinylens feinschmeckere til fra hele landet. Tilbage stole klenodierne fra 50’erne. Bo Ellegaard, direktør og spillevende musik-leksikon fortæller, at han dagligt tilføjer butikken noget originalt for øret og for øjet. Rariteter, billeder, magasiner, plakater samt ikke mindst unikke box-set og sjældne vinyl-nyheder.”Stolene købte jeg privat i Lyngby. En gimmick, som passer i konceptet. De stod i Scala i Svendborg, byen hvor jeg i ti år drev “MobyDisc”.

 

STYLIST-VALGFAG TIL FILM-BRANCHEN – I ODENSE
Optagelserne til filminstruktør Bille Augusts kommende film, det romantiske drama ‘Kysset’, som lige nu optages i henholdsvis Ungarn og på Fyn, blev startskuddet til et nyt stylist-valgfag – målrettet filmbranchen.

Stylister og frisører i ny uddannelse. Foto: FilmFyn.

Tilmed søsættes et efteruddannelseskursus for frisører, som er målrettet filmindustrien. Dermed ønsker Syddansk Erhvervsskole at folde film-konceptet ud over flere uddannelser. Filmen “Kysset” bliver er premieren på stylist-faget for de frisørelever som drømmer om at blive en del af filmbranchen.
Eleverne lærer, hvad film-produktion går ind på, og hvilken kontekst der skal arbejdes med som filmstylist og hvad jobbet iøvrigt kræver af evnen til samarbejde. Esben Smed og Clara Rosager har hovedrollerne i filmen, hvor Odenses garvede Kurt Dreyer er på rolle-isten. Filmen får premiere 18. august 2022.

ODENSE-REVY EKSPORTERES IGEN TIL  AALBORG”
Odense Sommerrevy er en eksportvare. Ligesom i 2021 sendes årets sommerrevy-forestilling fra Engen til Aalborg Kongres & Kulturcenter, hvor den spiller fire aftener – sidst i august og først i september 2022.

Sommerholdet skal en tur til brændevinens hjemby.

Odense Sommerrevys adm. direktør Jani Lykke Methmann har forhandlet deltaljerne på plads med AKKC-chefen, direktør Nicolaj Holm, og parterne er tilfredse med, at samarbejdet fortsætter for fuld styrke. Desuden er parterne enige om en markant ændring af navnet- for når den fynske revy i tilpasset udgave dukker op i Aalborg, så hedder den “Sommerrevyen i Aalborg”. Genialt ikke. Nordjyderne skal nemlig ikke gå rundt i byen og tro, at der er tale om en lokalrevy fra Odense – næh, det er skam en landsrevy – deciderede Odense-numre fra Engen erstattes af spritnye revynumre med relation til Aalborg – og Nordjylland.

 

 

 

,
Related Posts

Nede bag disken, der bugner af alting, sidder Lars Peder Marcussen og nyder en stille kop nymalet...

Da singer-songwriter Jan Olsen for et par år siden, efter en længere pause ovenpå en svær...

“Hold nu op. Det er jo vanvittigt. Jeg er nomineret til en Reumert og så for en rigtig teaterrolle....