By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Det lille gårdrum bag det originale gule hjørnehus, også kaldet fødehjemmet og H.C. Andersens Hus er igen kommet til ære og værdighed, efter at det for tre årtier siden opnåede noget nær verdensberømmelse, som Odense Bys Museer helst ville have været foruden.

For præcist 30 år siden kom Odense og H.C. Andersens Hus på forsiden af alverdens dagblade. 

Det var i den ydmyge baggård, der natten mellem 21. og 22. juli 1992 var centrum for et spektakulært indbrud, omskabte en omtale som museet og Odense helst ville have været foruden. Men som viste sig at være så god reklame, at der længe efter blev registeret publikumsrekorder af især udenlandske gæster.

Men som Simon Spies engang sagde, så er dårlig reklame bedre end slet ingen reklame. Bare se dengang i 1980, da stjerne-skuespilleren Danny Kaye, under et besøg i H.C. Andersens Hus, for at glæde fotograferne, lagde sig i den udstillede seng, som digteren engang havde ligget drømt i. Sikke’ et postyr. HCA-ledelsen var rystet.

Museets chefer krævede at få billederne destrueret. Det nægtdede fotograferne. Med det resultat, at millioner af gæster strømmede til Odense – og mange år senere spurgte publikum efter sengen – og de fik episoden genfortalt.

Pinligt, men mesterligt indbrud
Årsagen var, at en eller flere særdeles professionelle tyve først brød ind i H.C. Andersens Hus, hvor de i ly af en tavs tyveri-alarm og via et lille vindue og en lem i loftet, fik banet sig vej ind i museet, hvor tyveknægtene, gik til et nøje udvalgt hermetisk aflåst montre og der tilranede sig ikke færre end tre af eventyrdigterens originale manuskripter. Ganske uerstattelige.

Den ansvarlige museumschef, Niels Oxenvad, havde det ikke godt, da han dagen derpå, foran verdenspressen, skulle fortælle “at det umulige skete – og at trods højt sikkerherdniveau, kunne det lade sig gøre”.
Alle spurgte hvorfor museets tyverisikring ikke virkede. Kunne tyvene slå sikringen fra? Der blev luftet mange teorier.
Højt skattede Oxenvad forklarede, hvordan tyvene kom ind, og at man gik ud fra der var flere personer om ugerningen. Da de veltrænede tyveknægte ganske uhindret kunne begå det monsterstore kup. Uden at blive set eller hørt. End ikke forbipasserende i Hans Jensens Stræde observerede noget mærkeligt bag murene.
Det store kriminelle spørgsmål var: Hvordan var de kommet ind i baggården, hvorfra de brugte en stige til at komme op på loftet – og derfra ned til udstillingsrummet – ved siden af. Tyveriet var tilrettelagt helt ned i detaljer. Alene den kendsgerning, at tyvene skulle hele vejen tilbage igen med tyvekosterne, vækkede opsigt hos kriminalpolitiet.

Planlagt ned i detaljer
Gamle digter Andersen må have græmmet sig i sin grav på Assistens Kirkegård i København.

Det usædvanlige tyveri foregik mens danskerne nød en vild og varm sommer og en massiv fodbold-EM-rus oven på 2-0-sejren over Tyskland. Forbrydelsen i fodboldtræner Richard Møller Nielsens egen hjemstavn, lignede bestilt arbejde fra det øverste kriminelle hieraki. De stjålne originale manuskripter og klip fra Andersens kreative hånd var i høj kurs. 

Tyveriet blev i flere år efterforsket her i landet og via Interpol. På grund af manglende beviser blev sagen opgivet.
Mange eksperter gav udtryk for, at politi og efterforskere opgav sagen lige tidligt nok.

Særlige pigsten vender tilbage
Fra en foyer i den forlængst nedrevne del af HCA Museet, kunne man via et større vindue få øje på den pågældende lille baggård, ligesom man også kunne se gården fra et lille vindue i fødehjemmet. Og derfra skabe sine helt egne associationer.

Gårdrummet var oprindeligt belagt med klassiske pigsten, men de blev i de senere år samlet og lagt i depot. Netop de indsamlede pigsten bruges nu igen i den historiske gård skal have sin originalitet tilbage. Brolægning med pigsten eller knoldebrolægning anses som noget af det fineste blandt anlægsgartnere. Gårdrummet beplantes desuden med blomster og urter, så det bliver mere en baghave end en baggård. Men stadig klos op ad fødehjemmet – og farens skomagerværksted.

Baggården, som er gået så grueligt meget igennem, var altså gemt, men ikke glemt. Og kommer igen til ære og værdighed.

Det er ganske vist.

 

Related Posts

50 år er uden sidestykke i den benhårde branche. Men hvordan var det nu, historien om revy-legenden...

H.C. Andersen Festspillenes formand Rune Kallager fortæller tit og ofte, at uden sponsorer,...

Samtidigt med, at Lise Haavik så Melodi Grand Prix i fjernsynet, dukkede der et væld af festlige og...