By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Når man står på perronen med ryggen til den fredede stationsbygning i Fruens Bøge og ser hen mod villaerne på Jernbane Allé, så skal der en god fantasi til at forestille sig, at lige derhenne lå Provinsens første cykelbane. Den åbnede for 130 år siden og var en internationalt anerkendt 340 meter lang bane med to meter hævede sving.

Cykelsportsinteressen var forrygende i 1880’erne og 1890’erne, netop som væltepeteren var gået af mode og blev afløst af de moderne “safety”-modeller, der i store træk svarer til nutidens cykel med to lige store hjul og kædetræk.

Hårdt presset af den cykelglade ungdom åbnede Odense allerede i 1887 en primitiv jordbane på Heden, det nuværende Ansgars Anlæg. Kommunen ville dog ikke tillade en tiltrængt udvidelse af banen, og det politiske afslag fik i 1893 Fyens Cykle Unions bestyrelse til at købe et stykke jord ved stationen i Fruens Bøge til den nettet sum af 5000 kroner.

Fruens Bøge station var særdeles trafikeret på den tid. Især i weekenderne, hvor godtfolk fra Odense kørte til den grønne skov, hvor der var flere restauranter med dans, underholdning og keglespil. Desuden kørte der persontog fra Odense via Fruens Bøge ad to baner syd over. Togene – spøgefuldt kaldet “grisen” – kørte to gange i timen til henholdsvis Nr. Broby og Svendborg.

Publikumssucces
Fra første startskud blev cykelbanen i Fruens Bøge en publikumssucces. Sportligt blev banen landskendt for at skabe talenter og mestercyklister.
Banen var Odenses første egentlige idrætsanlæg. Efter et fejlslagent stadion-projekt ved Kildemosen i starten af 1930’erne, besluttede byrådet i 1937 at bygge Odense Stadion, hvor det ligger i dag – i Bolbro. Stadion blev indviet i 1941 og atletikstadion kom hurtigt efter.

Tilbage til cykelbanen i Fruens Bøge – ved Dalum. Straks efter åbningen af banen var publikumsinteressen så overvældende, at faciliteterne måtte udvides i 1898, så der  blev der plads til flere tusinde tilskuere.

Thorvald og Peter fra Fangel
Årsagen til banens succes skyldes først og fremmest brødrene Thorvald og Peter Ellegaard, som kom fra landsbyen Fangel. Lokale sportshistorikere er i dag overbevist om, at banen i Fruens Bøge Skov skabte fundamentet til den store cykelsportsby, som Odense har været i årevis.

En af udstillingens plancher som fokuserer på “hovedpersonen” Thorvald Ellegaard fra Fangel.

Brødrene var født Kristensen, men allerede som teenagere blev de enige om at skifte efternavn efter familiens landejendom i Fangel.

Især Thorvald afslørede usædvanlige evner på cykel. Da han som ti årig fik en væltepeter i fødselsdagsgave, var hans skæbne beseglet. Den blev ret hurtigt udskiftet med en cykel, som i store træk ligner nutidens med to lige store hjul, pedaler og kædetræk.

Thorvald Ellegaard blev Danmarks første superstar i sportens verden. Historien fortæller, at han uden for banen optrådte elegant og smilende – og at han på banen virkede dybt fokuseret og at han altid mødte veltrænet op. Tidligt specialiserede han sig i sprint, som også dengang var banesportens kongedisciplin- en løbsform, som blev afgjort efter to-tre hektiske omgange. Oftes med en tæt spurt de sidste 200 meter.

Nej til gården og livet på landet
Da Thorvald Ellegaard i 1896 fik svendebrev som murer, kunne han bruge mere tid på cyklingen og gå helhjertet ind for træning og løb.

Da faren blev svækket af sygdom tilbød han sønnerne at overtage gården, men ingen af dem havde lyst til landbruget. Derfor solgte faren slægtsgården, hvorefter de cykelinteresserede forældre flyttede til et hus tæt ved banen i Fruens Bøge, hvor faren fik job som opsynsmand.

Som nyuddannet murer og tæt ved topform, blev Thorvald i 1899 udtaget til VM i Glasgow, men han måtte afbud, fordi hans mester i Odense, nægtede at give ham fri en hel uge. Alene sejlturen fra Esbjerg til skotske Newhaven Harbour ud og hjem tog tæt ved fire dage.

I stedet blev københavneren Erwin Schrader, som var reserve, sendt til Skotland og skæbnen ville, at han blev dansk idræts første verdensmester. Året efter tog Thorvald konsekvensen og opsagde sit job hos murermester Frederiksen. Det var en beslutning, som gav genlyd i fagbevægelsen.
Derefter kunne han for alvor finde tid og overskud til at deltage i de store Grand Prix’er i udlandet og han tjente mange penge som provinsens første professionelle cykelrytter.

Første VM-titel  i Berlin 1901
Ellegaard fik tid til at træne efter et bestemt program og til at køre sig i storform og i juli 1901 rejste fynboen med toget til Berlin, hvor han vandt han sit første verdensmesterskab – og så fik han virkelig stjernestatus. Med sine store lønninger kunne betale mekaniker og hjælper på et tidspunkt, hvor hjemmebanen i Fruens Bøge dannende rammen om flere af Ellegaards bedrifter.

Thorvald Ellegaard er blandt de største idrætsfolk Danmark nogensinde har fostret. Foto: Historiens Hus.

Banens succes blev knyttet Thorvald Ellegaards navn og person, og det skulle vise sig, at hans internationale triumfer skæbnens ironi var begyndelsen til enden.
Der blev længere og længere mellem hans optræden på hjemmebanen, ganske enkelt fordi han ikke kunne sige nej til de fristende tilbud fra udlandet.
Der var ikke noget som hed talentpleje, så ingen stjernefrø kunne tage over. Publikum svigtede banen som sygnede langsomt hen.

I 1908 blev Fruens Bøge opgivet 
Kun professionelle stjerner fra udlandet kunne lokke fynboerne til løb i Fruens Bøge. Løbene var dyre løb at arrangere. Rytterne skulle have store startpenge og løbene gav ofte underskud. Det var før, der var noget som hed sponsorater.

Da sæsonen 1908 blev gjort op, kunne banens ejer Fyens Cykle Union notere et klækkeligt underskud på godt 500 kroner. Det regnskab fik unionen til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge banen. Dermed var en stor epoke i dansk cykelsport slut.

Banen blev solgt og udstykket
Året efter blev banearealet solgt og udstykket til villaer. Det er dem, vi i dag kan se fra stationen. Den nye villavej, Jernbane Allé, blev ført lige gennem den tidligere oval.

Der gik 40 år indtil Odense igen fik en rigtig cykelbane. Dog blev der i 1925 anlagt en midlertidig bane i Kochsgade, som var populær blandt ryttere og publikum. Svingene var hævet en meter, men banen havde ikke international standard. Først i 1949 blev en moderne cement-cykelbane etableret ved siden af det nye Odense Stadion. Da var Thorvald Ellegaard, ikonet fra Fangel, forlængst gået på cykelpension og nød sit otium nord for København.

14.000 kroner i startpenge
I sine bedste år scoredde han op til 200 kroner i startpenge per løb, hvilket svarer til godt 14.000 kroner i nutidens penge.

Indtil 1914 sprintede han ti gange i de professionelles VM-finale og han vandt seks titler. Han var aktiv topatlet i ikke færre end 31 år – den rekord bliver aldrig slået. Ud over de seks VM-titler blev det til tre Europamesterskaber. Ikke færre end 24 gange blev han dansk mester og 11 gange vandt han det prestigefyldte Copenhagen Grand Prix på Ordrupbanen.

Imponerende eftermæle
Mureren fra Fangel var særdeles aktiv på flere af verdens store baner – i en tid med komplicerede transportmuligheder. Han nåede ikke desto mindre at køre 925 løb fordelt på ikke færre end 153 baner rundt i verden. Mange af berømte baner inviterede Ellegaard, fordi de vidste, tilskuerne ville strømme til.

Som den store personlighed han var, gav han ofte interviews til blade, magasiner og aviser og han fortalte gerne om sit eventyrlige liv og at han kom fra fra H.C. Andersens fødeby i Danmark – og apropos digteren, så blev Thorvald Ellegaard også hædret som æresborger i Odense. Han blev desuden slået til Ridder af Dannebrogsordenen.

Thorvald Ellegaards navn og betydning for dansk idræt sættes i fornemt perspektiv, når man f.eks. konstaterer, at Dansk Idræts Forbund i 1996 placerede ham på en guldrandet top 5-liste med de største mandlige sportsnavne nogensinde. I bogen “Det 20. århundrede sportsfolk” nævnes han som én af de 100 mest betydningsfulde personer i Dammark. En liste der omfatter alle danskere, herunder politikere og kunstnere.

Den 27. april 1954 døde det fynske ikon 77 år gammel. Han blev stedt til hvile i Søllerød.

Arena med hans navn bøjet i neon
Odense Cyklebane i Højstrup blev åbnet i 1948 og siden har banen, takket være dygtige ledere og trænere, fostret en række store navne. Blandt andre 6 dages-idolet Palle Lykke Jensen, sprinteren Peder Pedersen, som satte verdensrekord i 1000 meter på tid og som vandt prof. VM i sprint, Kaj E. Jensen, VM-vinder i 4 km indv. forfølgelsesløb. Senere kom store ryttere som den tredobbelte VM-vinder Alex Rasmussen og den aktuelle Lasse Norman, som har vundet guld, sølv og bronze ved OL og VM.

Da cementbanen i Odense havde udtjent sin værnepligt, blev den revet ned og i årene 2012, 2013 til 2014 totalt ombygget til en supermoderne cykel-arena med en 250 meter træ-cykelbane, som hedder “Thorvald Ellegaard Arena”. En fornem hyldest til den største og mest vindende odenseanske sportsmand i nogensinde.

Familien Ellegaard tog fast bopæl i Paris i 1912, fordi byen qua sin placering, var et praktisk centrum for rejser til cykelstævner.
Hustru Karen Kirstine Nicolaisen nedkom i 1931 med en datter, som blev døbt France (Frankrig) og som hurtigt viste sig, at være et naturtalent inden for klassiske musik. Allerede som fem-årig blev France sendt til klaverundervisning hos de største lærere i Paris. Familien Ellegaard vendte hjem kom til København fra eksilet i Paris midt i 1920erne og i 1926 kørte han som 49 årig sit livs sidste løb – det var Ordrupbanen, der var cykelsportens nationalstadion. I årene fra 1927 til 1938 var han banens sportsleder.

Den fredede stationsbygning med originalt bindingsværk, som lå lige overfor cykelbanen. Bygningen ser præcist ud som den gjorde, da den åbnede i 1876. Flere tusinde cykelfans kom med  toget – fra Odense, Middelfart, Nyborg og Svendborg – for at se løb i Fruens Bøge. I over hundrede år var der plads til pakkeindlevering, billetkontor og ventesal. I dag huser bygningen en hyggelig kaffe-café, som emmer af Dalums byhistorie og af klassisk cykelsport fra banen – over for . Foto: EVP.

Datter med vinderinstinkt
Eksperter mente dengang, at France var født med nogenlunde samme gener som sin far, hvad angik rytme og vinderinstinkt.

France Marguerite Ellegaard, som hun retteligt hed, fik aldersdispensation, da hun som bare ni årig blev optaget på konservatoriet i Paris, hvor hun fik sin anerkendte uddannelse.

Som eftertragtet solist rejste hun verden rundt og gav koncerter i de største koncerthuse og til forældrenes stolthed opnåede hun status som en af sin tids mest feterede pianister i Skandinavien. Francde giftede sig med en finsk musiker og flyttede til Finland – og døde i 1999.

Touren går til Ellegaards favoritby
Når nu vi er ved Paris, hvor familien Ellegaard boede en årrække, så ville denne historie ikke være skrevet, hvis ikke Historiens Hus med altid energiske stadsarkivar Johnny Wøllekær i spidsen, havde iscenesat en fin udstilling “Så tager vi cyklerne frem” (popsang fra 60’erne med tekst af Thøger Olesen) som fokuserer cyklens historie set med odenseanske briller – og især på Thorvald Ellegaard, som optræder på plancher med enestående fotos og informativ tekst. Også en vaskeægte væltepeteren er udstillet.
Odense leverer et oplagt spørgsmål til Trivial Pursuit om landets første cykelsti, som allerede i 1898 blev anlagt langs Sdr. Boulevard. Dengang kørte sporvognen på midten af boulevarden. 116 år senere, i 2014, blev Odense kåret som “Årets cykelby i Danmark”.

Hyldest til Nyborg
Årsagen til Wøllekærs hyldest til cyklisterne og nabobyen Nyborg er, at Tour de France (dér har vi datterens fornavn igen) for første gang rammer Danmark med tre etaper.
Nyborg Kommune har dristigt investeret godt 10 millioner skattekroner i den særlige event det er, når 2. etape lørdag 2. juli afsluttes på Storebæltvej ud for McDonald’s – byens industrikvarter.
For fire år siden besluttede et enigt byråd at bruge de mange penge på arrangementet, idet byrødderne er, eller var, overbevist om at de kommer tilbage, idet man mener det er god reklame for byen – langt ud over landets grænser. Og at der på løbsdagen kommer gode penge i de erhvervsdrivendes kasse.

Den pågældende lørdag ankommer et kilometerlangt rullende reklame-show til byen. Det defilerer forbi tilskuerne langs ruten fra broen forbi stranden, campingpladsen og Sommerbyen, hvor den følger ruten og kører skarpt til venstre forbi det gamle DSB-areal og industriområdet i udkant-Nyborg.
Lige her vil løbets sprintere efter 202 kilometers tempokørsel på en pandekageflad rute, formentlig spurte om sejren i løbets første etapespurt. Løbet rammer altså ikke selve Nyborg by, som byrådet nok håbede. Det ville være genialt, hvis der var lagt en enkelt kilometer på etapen og placeret mållinien ved havnen, med opbyggede tilskuerpladser på begge sider til fans, medier og VIP’ere.
Det ville visuelt være oplagt. Hvorfor det ikke lod sig gøre, har tour-guruen, løbsdirektør Christian Prudhomme, sikkert et klogt svar på.

Drone-billeder live fra Nyborg  
Der ligger en klar aftale mellem Nyborg by, tourledelsen og tv-selskaberne, som sikrer livebilleder fra flere drone-kameraer til flere hundrede millioner tour-seere, som kan se byens seværdigheder i fugleperspektiv – som bl.a. byens hyggelige centrum, kirken, torvet, havnen, Holckenhavn, voldgraven og Nyborg Slot.
Rytterne forventes i mål ved 17-tiden. Ud på aftenen kører reklame-kortegen, holdbusserne, rytterne og mediefolket videre til Vejle, hvorfra løbets 3. etape køres via Dybbøl – til Sønderborg. Løbet afsluttes traditionen tro med paradekørsel på Champs-Elysées i hjertet af Paris. Til den tid har rytterne tilbagelagt 3.383 kilometer.
Da det første Tour de France blev kørt i 1903 var ruten næsten 2.500 barske kilometer fordelt på bare fem etaper. Præmien var et stort beløb, der svarede til seks gange en fransk arbejders årsløn. Mellem 60 og 80 ryttere deltog i løbet, men kun omkring 20 nåede i mål.

Thorvald Ellegaard kørte aldrig touren, og deltog i det hele taget i meget få landevejsløb. Det kedede ham det lange løb.

Related Posts

Hvem var egentligt Gustav Lotze, der som iværksætter og mæcén gjorde så meget for byen – ud over at...

  Den surrealistiske historie udspillede sig den 9. november 1989 i Berlin: Det havde ulmet længe...

Der er datoer, som står stærkere i erindringen end andre. Onsdag den 29. september 1994 er en af...

Leave a Reply