By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Første gang, jeg spillede med i Rottefælden var i 1972, mens jeg drev Danehofkroen ved Nyborg Slot og sang  Ja, ja, ja nu kommer jeg, se jeg iiiler … for gæsterne, så der var nok at lave døgnet rundt, fortæller Arne Lundemann, 75, der var en populær krofar i fem år indtil han hellere ville optræde på en rigtig scene.

Den glade kok debuterede i Svendborgs revyteater sammen med Lisbet Dahl: “Somrene ’72 og ’73 var ikke kedelige, skal jeg hilse at sige. Hverken på scenen eller bagefter. Det var én lang sommerfest. Den første sommer boede Lisbet Dahl med sine to små børn på en husbåd som lå i den lille havn ved Thurø-dæmningen”.

Efter uddannelsen på Aalborg Teater og en sæson på Jomfru Ane Teatret tog hun til Svendborg, Lisbet Dahl fortæller et sted, at hun den dag i fag ikke aner, hvordan hun fik jobbet i Svendborg – men hun revydebuterede og blev fanget af revyens magi og atmosfære. Og hun bev Danmarks utronede revydronning. 

Arne Lundemann har spillet revy i adskillige forklædninger – her er han, som han selv udtrykker det, “det halve af Ærø Pigegarde”.

Flot langbenet starlet
“Lisbet var en flot langbenet starlet, der optrådte i vovet lingeri, som fik de sydfynske husarer til at spærre øjnene op”, husker Lundemann. “Hvad Lisbet ikke vidste var, at de to sydfynske somre var begyndelsen på en af de mest bemærkelsesværdige karriereforløb i dansk revys historie”.

“For mig, der allerede i 1965 var udannet kok på Hotel Nyborg Strand, var det en ny verden at træde ind i med en særlig jargon. Vel havde jeg allerede spillet en sæson på Odense Teater, det var også meget stort, men i Svendborg fik jeg smag for revyen, som jeg elskede fra første sketch.

Poul Lockhardt var instruktør og han lærte os virkelig meget. Han kunne noget med revy. Det stedsegrønne hold var med Esper Hagen, Arnold fra Matador, Gunnar Juul, journalist og tekstforfatter, Birgitte Arensbak, boghandler-datter fra Odense og unge talentfulde Bente Eskesen, som den dag i dag har succes i Nykøbing F. Revyen. I 1973 spil-lede vi “Ind i FældeSKABET” med politiske undertoner og så blev det bestemt ikke kedelige af, at Lisbet og jeg blev suppleret med Lone Helmer, Ole Ernst og Jess Ingerslev. Sikke’ hold… – og med Gitte som koreograf””.

50 år siden, jeg begyndte i revyen
“Hold da helt op, det er 50 år siden i år. Tiden går vildt stærkt, Et stort rundt jubilæum som revyskuespiller. Men okay, jeg snyder lidt. Jeg har ikke spillet revy i flere år”, bemærker Lundemann. “Det gælder jo i højere grad for Lisbet, der jo stort set hvert eneste år lige siden, har spillet revy indtil hun måtte melde fra til årets sæson på Dyrehavsbakken. Selvfølgelig vil Gitte og jeg fejre det lille jubilæet her i kolonihaven med børnene, Puk og André”, fortæller sangeren, skuespilleren og entertaineren Arne Lundemann, som trods alvorlige sygdomsforløb de senere år stadig har bevaret optimismen og smil på læben – og som stadig tager ud til foreningerne og underholder.
“Jeg har skruet lidt ned for tempoet, men jeg kan da stadig synge en god sang og fortælle anekdoter og historier fra min karriere”.

Et udstyrsnummer fra 1972 med journalisten og tekstforfatteren Gunnar Juul, debu-tanten Arne Lundemann og Esper Hagen som man godt kan se, hvem han var søn af.

“Jeg kan ikk’ la’ vær’ mæ’ det. Der er nu ik’ no’et som at se publikum bli’e gla’e”, siger han og indrømmer blankt, at det rent faktisk er 17 år siden, han spillede sin syvende og sidste Rottefælde-revy. Men han husker dem alle ned i detaljer – især de sjove episoder og dem var der mange af. Ud over de syv somre i fælden, så spillede jeg elleve revyer og cabaret’er i Kerteminde – og dertil fem revyer over hele sommerlandet – også en enkelt sommer i Cirkusrevyen. Tænk sig alle de fantastiske kolleger, som jeg har været så privilegeret at møde. Det har virkelig været berigende”.

Et langt kvantespring på 28 år
Der var folk, som i årevis mente, at Arne Lundemann medvirkede i alle Rottefælderevyerne siden begyndelsen af 70’erne og frem til 2005. Da var det altså sidste sommer med kliken.
“Efter 1973 sprang jeg rent faktisk et kvantespring på ikke færre end 28 år inden der igen var bud efter mig. Imens passede jeg jo mine sommerinteresser med operetter og musicals på Volden som”Oklahoma”, “Zigeunerbaronen”, “Grevinde Maritza” og “Frk. Nitouche”, men også revyen på Tornøes Hotel og ikke mindst med Frank Steens geniale opfindelse, “Fru Gittes Sommercabaret”, i  det store telt ved lystbådehavnen i Kerteminde”.

“Heldigvis fik jeg fem kanonår i Rottefælden med min gode ven Jan Schou. Vi var supplerede hinanden, som om vi aldrig har gjort andet. Jan og jeg swingede bare og det gør vi stadig, sådan rent privat”.

Arne og André på hat med The Lundemanns, som tearet nok så frejdigt kalder far og søn-duoen. Foto. Odense Teater 

“Jeg har mange gode minder fra de år. Glemmer aldrig da vi spillede Lasse og Mathilde. Jeg var Mathilde. Jan kom aldrig igang som Lasse. Han grinede og grinede og folk forstod ikke et ord af det som skete og det gjorde jeg heller ikke. Jeg grinede også – af Jan. Vi kom dog gennem nummeret og tilbage i kulissen spurgte jeg så Jan, hvad han havde gang i. Jamen for pokker, hørte du ikke det ældre ægtepar nede på første række. Da vi kom ind på scenen, da udbrød de nærmest i kor;  Se, dér kommer Keld og Hilda. Dér var jeg  altså leveret”.

De bedste legekammerater
“Vi var ikke kun et umage par i højde og drøjde, men også de bedste legekammerater. Vi har altid været enige om, at det er benhårdt at lave revy, men det er også sjovt. Revy er her og nu. Du er på i nu’et – og der er kontant afregning. Men revy kræver først og fremmest gode tekster. Kiksede tekster kan ødelægge en hel revy”, konstaterer ærke-fynske Lundemann, som i årevis har kørt efter samme udgangspunkt, at “man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud…. “.  Storm P. havde jo fuldstændig ret”.

I 2020 ville  han egentligt have fejret sit 60 års skuespiller-jubilæum med et show eller cabaret om man vil, som hustru Gitte skulle iscenesætte på Odense Teater, hvor begge har været ansat – Gitte som instruktør, koreograf og sufflør. Allerede som tre-årig debuterede lille Birgitte som danser på teatrets store scene.
2020-forestillingen blev udsat på grund af Covid19 – og den opføres den i stedet i perioden fra 17. til 27. november.

I tv-showet “Se, det er mit program” i 1992 mødte Lundemann sit store idol Dam Edna alias Barry Humphries – endda i England. “Jeg anede det ikke før Dame Edna stod foran mig”.

Da han mødet Beatles, Dame Edna – og Gitte
Gitte Lundemann har med sans for akkuratesse, design, farver og detaljer stort se altid sat sin Arnes shows og kabareter i scene – med eller uden sønnen André, som de senere år har dannet kunstnerisk par med farmand. André, som mere og mere ligner en kopi af faren, besidder stadig en fremragende crooner- og musicalstemme.
Og nu får far og søn altså deres eget show på det teater, hvor datteren Puk de seneste 12-15 år har været suffløse og forestillingsleder.
Når portræt-showet “Livet er en cirkus”, endnu et velkendt Storm P.-citat, som Arne Lundemann elsker, opføres i Odense Teaters “Teatersalen Odeon”, så er det den garvede teater-pianist Bent Lundgaard som akkompagnerer.

“Teatersalen vil emme af hygge, som passer til forestillingens tema”, fortæller Arne Lundemann. “Salen er dækket op med stearinlys, kaffe, kage, vin og dertil et overflødighedshorn af underholdning, som “The Lundemanns”, som teatret lancerer parret. De serverer en let anretning med highlight og en rejse med anekdoter fra en lang, underholdende og meget alsidige karriere. Så mon ikke vi vil høre dengang Lundemann optrådte for The Beatles, eller da han i 1965 debuterede på Nyborg Voldspil som Leopold i operetten “Sommer i Tyrol” eller da teaterchef Kai Wilton i 1970 hentede kokken fra Nyborg ind til Odense Teater for at spille den store rolle som Porthos i “De tre Musketerer”, eller da han mødte ikonet Dame Edna – i England. Eller mødet med den langbenede starlet Lisbet Dahl, eller måske om den dag i 1969, da han mødte sit livs Gitte – det var under en optagelsesprøve på operetten “Paganini” på Nyborg Vold –  bare hundrede meters penge fra deres bedste sted i verden – kolonihave-idyllen ved voldgraven.

To unge talentfulde skuespillere mødtes for 50 år siden i Rottefælden. Det blev starten på hver deres store karriere udi showbizz og revy  

Folkelig, komisk og eminent fortæller
“Lundemann har i de mange år ikke alene markeret sig som en forrygende entertainer med et særligt komisk talent, han er også en eminent fortæller som tilmed kan parodiere kendte  mennesker, han har mødt på sin snirklede vej. Huskesansen er intakt. Det samme er evnen til med glimt i øjet at fortælle om navne, steder og begivenheder – også om hans egne oplevelser af farcer, operetter, musicals, tv-shows, teaterforestillinger, kabareter og revyer”.

Hvad enten Lundemann er sig selv eller på slap line på plejehjemmet, teatret eller på blokvognen, så er han vel det nærmeste man kan komme festlig fynsk folkelighed. 
Når man ser og hører André, 49, på scenen, behøver man ikke at spørge om hans faderlige ophav. De har i flere år optrådt sammen. Når Arne samler kræfter i stearinlysets skær ved kaffebordet, så bryder André ud i sit velkendte Sammy Davis jun./ Presley/Winckler/ Sinatr -potpourri. Så får stemmen en oktav opad. Turen ad mindernes boulevard bliver en hyggelig tour de force – med kaffe og kage.

 

Related Posts

Tanken om et påstået uretfærdigt nederlag nogen tid forinden, nagede personalet på Odense Teater i...

Allerede tidligt 1960’erne ville jeg umoden og jubel-optimist som jeg var, prøve meget og vove det...

Toget var kørt til Roskilde og mit liv tog en epokegørende vending. Jeg havde fået øje på Odense,...