By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Der satses på de sikre folkelige og familievenlige musikalske kort, når Odense frem til midten af september byder på et sandt overflødighedshorn af velkendte rock- og pop-navne.

Det gælder bl.a. et festfyrværkeri af en serie på ni dobbelt-koncerter med populære navne som i løbet af en måned fyres af på den ikoniske amfiscene under bøgene i Den fynske Landsby.

Der er dømt landsbyfest, når TV2 lørdag 13. august spiller op til sæsonpremiere med en kavalkade af småt brændbare synge-med-hits. Samme aften er “Aksglæde” det lokale islæt. Jacob Aksglæde Petersen, 31, som han retteligt hedder, er født i Odense og vokset op i et rækkehuskvarter i Hjallese, bare to stoppesteder fra landsbyen. Han slog sig ned i Hovedstaden for en halv snes år siden.

Igen et giga-stort navn i Tusindårsskoven

Til retro-koncerten fredag 19. august med “Dodo & The Dodo’s” og langtidsholdbare Dodo Gad i den vokale forgrund meldes udsolgt. Imidlertid har “Danser med Drenge”, som oprindeligt var på plakaten samme aften, sendt afbud – på grund af intern uro har “Danser med Drenge” indtil videre indstillet al turnévirksomhed. Hullet i koncertkalenderen udfyldes af “Queen Machine”, der kommer med landets stærkeste bud på et originalt Freddy Mercury og The Queen-show. Musikhuset Posten og Live Culture har samarbejdet for at få enderne til at mødes i en program-rokade.

Lukas Graham – In The Round
Tusinder vil sikkert mene, at den største superstar af alle på årets odenseanske koncertliste, er Lukas Forchhammer i spidsen for sit band, der som led i “Lukas Graham – In The Round”-tourné giver koncert i Tusindårsskoven lørdag den 20. august. Bandet indtager lige nu hjemlandet på særligt udvalgte koncertsteder – som her på pladsen, hvor der senest var Tinderbox Festival. Ifølge bandets management, så venter der publikum et imponerende set-up, som tager udgangspunkt i en 360 graders scene og dertil et imponerende visuelt design.  Og Lukas selv, beskriver stadig sin stilart som ghetto pop med en snert af soul. Synes det nok

Dodo and the Dodo’s, som siden 1986 !!! begavet os med en hitliste af ørehængere, og som gang på gang og siden da, har fået os til at vågne i natten.

Derefter fortsætter det musikalske fyrværkeri med store og små brag. Som f.eks. fredag 26. august, hvor Love Shop står på plakaten side om side med Malurt ogMichael Falch. Og allerede dagen efter, lørdag 27. august, bydes på noget der kan ende med at blive en forrygende ny-pop-aften med bandet “Hugorm”, Simon Kvamm’s nye band og med Malte Ebert, som for 3-4 år siden bankede igennem som “Gulddreng”. Bands som bør supplere hinanden fint.

En lille pose støj og Jeppesen
Torsdag 1. september dækkes op til Rabalderstræde-bal med “En lille pose støj”, der siges at være landets bedste Kim Larsen-hyldest band. En Lille Pose Støj var også navnet på Kim Larsen & Kjukkens vellykkede live album fra oktober 2007.
Allerede dagen efter, nemlig den 2. september, spiller allestedsnærværende Magtens Korridorer og Kellermench, og allerede 3. september optræder Magtens Korridorer’s impresario Jørn Jeppesen med “Jeppesen & De Utrolige”.

Gnags er aftenens andet band, så det ligner en fest. Uopslidelige Gnags og sprællevende Peter AG, har med få pauser slingret op og ned ad Vestergade – siden 1966. Det er altså vanvittige 56 år siden drengene fra Skjern fødte Gnags. Med og uden vilde kaniner.

Trobaduren Poul Krebs, som lige nu er på festival-tur, rammer også denne gang landsbyen – samme aften som Dorthe Gerlach

Hvorfor kommer jeg pludselig i tanke om …..
Kom lige og sæt dig.
Kom lige og læg dig.
Kom lad mig mærke dig igen.
Kom lige og hold mig ….

Nå ja, det må være fordi trobaduren fra Samsø, Poul Krebs, kommer forbi. Han har lige nu travlt med de fleste festivaler. Fredag 9. september deler han graciøst aftenen med Dorthe Gerlach, kendt for sin krystalklare stemme og branchens mest omtalte frisure.

Lilholt er klar efter sygdom
Dagen efter, lørdag 10. september runder den glade spillemand Lars Lilholt sæsonen af på landsbyens ikoniske scene.
69 årige Lars Lilholt var i foråret gennem et længere sygdomsforløb og to operationer og efterfølgende komplikationer krævede syv ugers indlæggelse på sygehuset i Skejby.
“Heldigvis er musikken og vores publikum min bedste medicin”, sagde han under genoptræningen, som forløb perfekt.

“Lægerne gav grønt lys for, at Lars kunne genoptage sin turné, som han nu er i fuld gang med”, meddeler hans Panduro Management ApS. Turnéen omfattede 25 sommerkoncerter – bl.a. landsbyen i Odense.

Da “Danser med Drenge” sendte afbud efter interne kontroverser, blev der plads til “Queen Machine”, som stod klar i kulissen.

Live Culture som stå bag
Bag landsby-koncerterne står event- og oplevelsesvirksomheden “Live Culture” for. “Live Culture” er en del af Odense Sport & Event. Eventsortimentet indeholder et bredt spekter med comedy, koncerter, talks og shows. Ud over Der fynske Landsby benytter man typiske venues som Jyske Bank Arena, Odense, Magasinet, ODEON, Svendborg Kulturhus, Svendborg Teater og Den Fynske Landsby.

En lang række af de allerstørste internationale pop- og rocknavne har siden 1992 optrådt i Den Fynske Landsby.

Dengang åbnede kommunen for rock- og pop-koncereter på amfiscenen, som er en del af frilandsmuseet. Det skete først og fremmest, da arrangøren JVB skulle stå inde for, at sikkerheden var top ved hver eneste event. Sikkerheden omfattede brandfaren i det gamle landsbymiljø med mange stråtækte huse. Derfor har arrangøren siden da, takket være strikse vagter og kontrollører, holdt publikum på gangstien – til og fra koncertområdet.

Van Morrison, Tracy Chapman og Bob Dylan
Blandt de estimerede stjerner, der har funklet foran de 2200 fans, som der er plads til på Danmarks smukkeste amfiscene, er navne som Procul Harum (2001), Van Morrison (2000 og 2001), Deep Purple (2008), Tracy Chapman (2009), Katie Melua (2010), Bob Dylan (2011), Status Quo (2012), Bryan Ferry (2012) og Tom Jones (2012). Dertil en række af tidens populære danske navne som blandt andre Lars Lilholt Band, TV2, Tina Dickow, Gnags, Poul Krebs og Kim Larsen, som elskede at spille her.
“Ude i landsbyen har jeg publikum i øjenhøjde og det kan jeg godt li’ “, sagde Kim Larsen så ofte.

“Live Culture” arbejder tæt sammen med Albani, står desuden som arrangør af resten af året med Mads & A-holdet, Huxi Bach, Helmut Lotti samt flere shows med Nikolaj Stokholm i Odense og Svendborg.

Masser af musiske fristelser
Odenseanerne og byens besøgende beriges de kommende par sommermåneder med en række koncerter og shows – bl.a. GRØN med Carpark North, Tessa, Andreas Odbjerg, D:A:D og Christopher samt koncerter i forbindelse med H.C. Andersen Festivals uge 34, hvor musiker krydres med bl.a, lysshows, gadeteater, comedy, Spoken Word og samt den store familiekoncert fredag 26. august med Rasmus Seebach og Mads Langer, som passende kan nydes fra en bænk i Kongens Have.

Tilbage til amfiscenen i Den Fynske Landsby, så er der masser af nykomponeret eventyrmusik i børne- og familiemusicalen “Hyrdinden og Skorstensfejeren”, som opføres fra den 13. juli til 6. august. H.C. Andersen Festspillene er en årlig familietradition, hvis historie kan føres tilbage til midten af 60’erne.

 

 

 

Related Posts

Når Sara Gadborg i al sin pragt og vælde har kastet juleglans over julefrokostshowet i starten af...

Laura Kjær, 22 årig odenseaner, (billedet her over) og Lue Støvelbæk, 23 årig skuespillerelev på...