By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Jeg tror, du var tolv, da du debuterede i filmen.
“Næh, jeg var altså kun elleve…”

“Nå, men jeg var næsten sikker på, at du var tolv – for jeg var 14”, forsøgte jeg lidt kikset og kom så i tanke om, at Tommy Kenter, 72, af alle, bedst selv måtte vide, hvor og hvornår hans livs løbebane begyndte. 

Hvorfor så lige det, spurgte han og rystede nærmest opgivende på sit kendte ansigt.

Så var det vist på tide, at fortælle sagens rette sammenhæng. Så relativt kort og godt det kan blive.

Det er jo vanvittigt, så mange år siden det er og endnu mere vanvittigt er det vi husker fra dengang. Foto: Susanne Borgkilde .

“Nå, så du var altså også med i “Cirkus Buster, det er længe siden”, replicerede han venligt og tilføjede, for at sætte sit CV på plads, at cirkusfilmen, trods sin unge alder, ikke var hans første optræden – med rolle og dialoger.

Den historie vender vi tilbage til.

Tilbage til zirkus – netop nu
Det ligger altså fast, at “Cirkus Buster” fra 1961, var Tommy Kenters første af sine indtil videre 34 spillefilm. Ifølge Nordisk Film spillede han overbetjentens dreng i et cirkus, et miljø, han sjovt er en del af lige nu, 61 år begivenhedsrige senere. Hans far overbetjenten blev spillet af Karl Stegger.

Entertaineren og skriverkarlen har i det mindste én ting til fælles, nemlig, at filmen (plakaten ses ovenfor) var vores første. Og min den eneste ene.

Da jeg kunne se, at min yndlingskunster, som har har været i hele mit voksne liv, var ganske lydhør, så tog jeg chancen og fortalte ham en historie, om ikke fra de varme lande, så fra fødebyen Roskilde. På den tid, hvor jeg som yngre teenager stod på spring til at begynde som typograflærling på byens avis. En ny verden var så småt ved at åbne sig for mig. En verden jeg stadig bevæger mig rundt .

Traskede rundt med et æsel
Jeg tog til takke med filmens allermindste rolle. Måske fordi den senere så navnkundige instruktør Erik Balling mente, at der ikke var krummer i knægten til mere end den betroede opgave, det var, at traske frem og tilbage på pladsen med et æsel, som jeg “for alt i verden” skulle holde godt fast i med et reb.

Dér gik jeg og æslet så midt i virvaret af cirkusartister, skuespillere, teknikere, elefanter, heste, dresserede hunde og ét æsel.

Jeg skulle trække det overraskende medgørlig dyr hen mod indgangen til manegen, hvor vi blev modtaget af den karismatiske cirkusdirektør, sprechstallmeister og klovn “Buster”, som i både filmen og på landevejen var identisk med folkekære Buster Larsen. De fleste af filmens indendørs scener, blev optaget i Tivolis Koncertsal – manegen blev bygget op på scenen.  Det omrejsende Cirkus Buster blev en stor succes, men Eli Benneweis, som havde ansvaret, var fornuftig nok til at stoppe mens legen var god.
Tommy, som var filmens barnestjerne, fortalte, at han mindes nogle location-optagelser på dyrskuespladsen i Roskilde, hvor cirkus-direktør Eli Benneweis, ham med hestehalen, havde slået sit store cirkustelt op. Det blev det talt om i hele byen.
Folkekære Buster Larsen stod i spidsen for cirkus –  både i filmen og den efterfølgende succesrige tourné rundt i landet.
Vi snakkede og tiden gik
“Nå, nu må jeg vist se at komme afsted. Sjovt at møde dig, godt med en tur op ad mindernes boulevard”, lød det loyalt fra Tommy Kenter, som sagde farvel og tak med et håndtryk.
Da han forsvandt ud i vrimlen, og jeg stod dér og funderede, da dukkede min gamle ven, Rudy S. Kleutzner, op fra min indre bevidsthed.
Ham I ved nok, med kaviar, det er hvad vi har… og bagefter får vi ta’tar… det kan jo smutte, det lort … men han var en god socialdemokrat. Det skider vi entertainere på …,  hvorpå han slikkede på to fingre og strøg dem gennem sin fedtede entertainer-frisure.
Og inden jeg blev færdig med fru Cristoff, der altid havde noget sært i sin taske, måtte jeg tilbage til virkeligheden.

Hvad jeg ikke vidste, var at Tommy Kenters kollega Anne Herdorf overhørte samtalen, eller måske rettere enetalen. Anne fortalte, at hun kunne se og høre, at den historie, havde jeg i mange år ventet på at fortælle netop Tommy Kenter, som viste sig at være en skuespiller med masser af power og karisma.

“Sikken begejstring du viste. Øjnene lyste ligefrem. Du blev helt lettet over at fortælle din historie”, lød det smilende fra Anne Herdorf.
Hun havde ganske ret. Vist var det sjovt, endnu engang at bladre mit livs lille historiebog.

Det er sjovt, det du fortæller…

Hyren var sodavand og cirkusbillet
Jeg ville ikke trætte kendissen med et pinligt spørgsmål om, hvad han fik i hyre for at spille den charmerende knægt med glade runde kinder. Som tilmed kunne huske sine replikker.
Derimod afslørede jeg frejdigt, at Nordisk Films rundhåndede betaling til mig for en dags arbejde med optagelser, der blev taget om to-tre gange, var et par appelsinvand og en billet til cirkus. En betaling jeg ikke alene var tilfreds med, men også stolt over at inkassere.

Sluttede hvor det begyndte
Tommy Kanter fortalte, at han allerede året før cirkus-eventyret, fik sin scenedebut i rollen som dreng (ifølge programmet) i komedien “Den forelskede kamphane” på Det Ny Teater.

Sjovt nok præcis samme scene, hvor han forrige år rundede sin enestående teater-karriere af. Det var i drømmerollen som den jødiske mælkemand Teyve – i klassikeren “Spillemand på en tagryg”. En krævende figur, han fik kæmpe succes med. Efter sidste forestilling, slog Kenter fast, at det var hans livs sidste optræden på en teaterscene.
Men han har mod på mere. Revy. Hvem ved?
Ifølge branchebladet “I Scene”, er der én komedie, han sukker efter at nå inden det er for sent. Han lovede vennen Morten Grunwald (død 2018), at spille hovedrollen i Molieres genisteg om verdens største hykler Tartuffe. Hvis han fik muligheden.
“Jeg lovede min læremester Morten Grunwald, at jeg ikke går i graven uden at have spillet Tartuffe”, fortalte Kenter efter mælkemandens sidste tur.

Tilbage til fortiden
Tommy Kenters lange karriere begyndte iøvrigt med et forkert efternavn. Det har Buster Larsen fortalt i et interview. “Der var ikke var tale om en trykfejl i hverken programmet eller på rulleteksten, da han konsekvent blev omtalt som Tommy Kanter. Det kaldte knægten nemlig sig selv – altså Kanter. Han var jo bare 10 år og kunne måske ikke tale helt rent, når han skulle sige sit navn”. “Lille Tommy” var bl.a. med et stuurt stuurt nummer med indiske elefanter.

Uanset om det var Kanter eller Kenter, så ville han noget med scenen allerede i en tidlig alder. Skolen kedede ham. Han forlod gymnasiet midt i 3. g og tog så nogle småjobs indtil han blev optaget på Statens Teaterskole (uddannet i 1970-1973. Da Tommy Kenter var 23 år og nyuddannet skuespiller, døde hans mor af kræft og kort tid efter adopterede han sine to halvsøskende, der ellers skulle havde været på børnehjem.
På den tid blev der også tid til at spille i forskellige bands – bl.a. pigtråd med Peter Belli. At han stadig er en forrygende pianist, kan publikum se og høre i det aktuelle Zirkus Nemo.

Spot fra filmen: Kække Tommy i munter samtale med Buster Larsen på cirkuspladsen. (Foto: Fra filmen)

Klamrede mig til drømmene
Knægten fra Hestetorvet i Roskilde klamrede sig også dengang til sin spinkle krops indre drømme. Jeg husker det som en smuk og magisk oplevelse, at bevæge sig frit rundt i cirkus-universet.
At manden der dirigerede rundt med de kendte skuespillere, var identisk med den geniale filmmager Erik Balling, gik først op for mig, da jeg fire år senere var i  biffen for at se “Slå først Frede” og året efter “Slap af Frede” som blev forløberne på Olsen Banden..
Nå, men tilbage til filmen, artiklen handler om.
“Her er jeg med gøglervognen,
kan I kende cirkusklovnen…
Det ér Cirkus Buster…
Hele landet sang med på Niels Jørgen Kaisers, Bent Fabricius-Bjerres og Buster Larsens fællessang, som var landeplage på en tid, da den digitaliserede verden endnu ikke havde voldtaget børnenes hverdag, så de uden at blive mobbet kunne lege, drømme, bruge fantasien og lade kreativiteten danse.

Da Viggo ikke kunne skinne sig
Husker da trinde Viggo Brodthagen , der var revydirektør i Nykøbing F., vraltrede manegen rundt og rundt og den hvide klovn Torkild Bernhardt anråbte ham med “kom heeer Viggo… “, nej det kan jeg ikke, Jaj ska’ skinne mej, svarede Viggo forpustet. Hvorfor kan du så ikke komme heeer? Fordi jeg har ondt i skinnebenet…” og så grinede Familien Danmark.

Nordisk Film og Erik Balling havde dengang en særlig evne til at udnytte flere tv-succeser og forvandle dem til spillefilm  – som f.eks. “Cirkus Buster” (1961).  Wikipedia oplyser at tv-optagelserne er gået tabt, da billedebåndene er slettet og genbrugt til andet formål. Det omrejsende cirkus blev derimod bevaret i filmen Cirkus Buster.

Balling kom fra fin familie i Nyborg
Apropos Erik Balling, manden bag bl.a. “Cirkus Buster”, “Slå først Frede”, “Midt om Natten”, 14 Olsen Banden-film, 84 tv-episoder af “Huset på Christianshavn” og 24 tv-afsnit af “Matador”,  så skal det nævnes, at det legendariske Matador-samarbejde mellem Balling og skribenten Lise Nørgaard blev så vellykket ikke alene skyldes talent, sympati og puklearbejde, men også, at begge fra barnsben kendte udsigten fra et borgerskabshjem i Provinsen . Jeg kendte Nørgaard-familen fra Roskilde, bl.a. kollega Dorthe.
Erik Balling var født og opvokset i Nyborg, hvor han var søn af residerende kapellan i Nyborg, Ejnar Balling og hustru Cornelia, som var tandlæge. Præstefamilien boede først i Kongegade 10 og flyttede siden til at stor, hvid villa med tårn i udkanten af byen. Faren blev senere sognepræst på Nørrebro i København.

Jeg kunne se på dig, at den historie havde du i årevis ventet på at fortælle – og jeg er sikker på, at Tommy synes det var sjovt at høre, lød det loyalt fra Anne Herdorf.

Den blonde cirkusprinsesse 
Her bagefter mindes jeg synet af filmens unge smukke franske trapezkunstner Jasmine (Helle Virkner), som hvileløst vandrede frem og tilbage til det blev hendes tur, til at blive filmet. Travlheden skyldes, fandt jeg ud af for nylig, at hun også arbejdede på lystspillet “Støv på hjernen”, som i dag er noget nær en kultfilm.
Det korte, kuriøse møde fandt sted kort efter sydfyns-premieren på Zirkus Nemo, hvor Tommy Kenter som musiker, entertainer og underfundig cirkusklovn udfolder sit uovertrufne mimiske, musiske og poetiske talent i Søren Østergaards magiske manege.
Én ting er sikkert. Tommy blev Kenter end jeg. Og det var nok også meget godt.
———-
NB: Zirkus Nemo runder sædvanligvis sæsonen af Odense – fra 31. august til 11. september. Teltet står ved dyrskuepladsens hovedindgang. 
Kør ad Østergaards Allé … så møder du Østergaards cirkustelt.
 

 

 

 

Related Posts

“Det er det værste, der kan ske, at vores elskede eventyrslot og daglige forestillinger forflyttes...

Brian Arnold Nielsen, 43, har taget sin livs største beslutning. Fra den ene time...

Selvom grevinde Alexandra ikke har kæreste og bor sammen med sønnen Felix i Charlottenlund,. Så hun...