Jeg tror, du var tolv, da du debuterede i filmen.
“Næh, jeg var altså kun elleve…”
“Nå, men jeg var næsten sikker på, at du var tolv – for jeg var 14”, forsøgte jeg lidt kikset og kom så i tanke om, at Tommy Kenter, 72, af alle, bedst selv måtte vide, hvor og hvornår hans livs løbebane begyndte.
Hvorfor så lige det, spurgte han og rystede nærmest opgivende på sit kendte ansigt.
Så var det vist på tide, at fortælle sagens rette sammenhæng. Så relativt kort og godt det kan blive.
Det er jo vanvittigt, så mange år siden det er og endnu mere vanvittigt er det vi husker fra dengang. Foto: Susanne Borgkilde .
“Nå, så du var altså også med i “Cirkus Buster, det er længe siden”, replicerede han venligt og tilføjede, for at sætte sit CV på plads, at cirkusfilmen, trods sin unge alder, ikke var hans første optræden – med rolle og dialoger.
Den historie vender vi tilbage til.
Tilbage til zirkus – netop nu
Det ligger altså fast, at “Cirkus Buster” fra 1961, var Tommy Kenters første af sine indtil videre 34 spillefilm. Ifølge Nordisk Film spillede han overbetjentens dreng i et cirkus, et miljø, han sjovt er en del af lige nu, 61 år begivenhedsrige senere. Hans far overbetjenten blev spillet af Karl Stegger.
Entertaineren og skriverkarlen har i det mindste én ting til fælles, nemlig, at filmen (plakaten ses ovenfor) var vores første. Og min den eneste ene.
Da jeg kunne se, at min yndlingskunster, som har har været i hele mit voksne liv, var ganske lydhør, så tog jeg chancen og fortalte ham en historie, om ikke fra de varme lande, så fra fødebyen Roskilde. På den tid, hvor jeg som yngre teenager stod på spring til at begynde som typograflærling på byens avis. En ny verden var så småt ved at åbne sig for mig. En verden jeg stadig bevæger mig rundt .
Traskede rundt med et æsel
Jeg tog til takke med filmens allermindste rolle. Måske fordi den senere så navnkundige instruktør Erik Balling mente, at der ikke var krummer i knægten til mere end den betroede opgave, det var, at traske frem og tilbage på pladsen med et æsel, som jeg “for alt i verden” skulle holde godt fast i med et reb.
Dér gik jeg og æslet så midt i virvaret af cirkusartister, skuespillere, teknikere, elefanter, heste, dresserede hunde og ét æsel.
Da han forsvandt ud i vrimlen, og jeg stod dér og funderede, da dukkede min gamle ven, Rudy S. Kleutzner, op fra min indre bevidsthed.
Hvad jeg ikke vidste, var at Tommy Kenters kollega Anne Herdorf overhørte samtalen, eller måske rettere enetalen. Anne fortalte, at hun kunne se og høre, at den historie, havde jeg i mange år ventet på at fortælle netop Tommy Kenter, som viste sig at være en skuespiller med masser af power og karisma.
Hun havde ganske ret. Vist var det sjovt, endnu engang at bladre mit livs lille historiebog.
Det er sjovt, det du fortæller…
Derimod afslørede jeg frejdigt, at Nordisk Films rundhåndede betaling til mig for en dags arbejde med optagelser, der blev taget om to-tre gange, var et par appelsinvand og en billet til cirkus. En betaling jeg ikke alene var tilfreds med, men også stolt over at inkassere.
Sluttede hvor det begyndte
Tommy Kanter fortalte, at han allerede året før cirkus-eventyret, fik sin scenedebut i rollen som dreng (ifølge programmet) i komedien “Den forelskede kamphane” på Det Ny Teater.
Sjovt nok præcis samme scene, hvor han forrige år rundede sin enestående teater-karriere af. Det var i drømmerollen som den jødiske mælkemand Teyve – i klassikeren “Spillemand på en tagryg”. En krævende figur, han fik kæmpe succes med. Efter sidste forestilling, slog Kenter fast, at det var hans livs sidste optræden på en teaterscene.
Men han har mod på mere. Revy. Hvem ved?
Ifølge branchebladet “I Scene”, er der én komedie, han sukker efter at nå inden det er for sent. Han lovede vennen Morten Grunwald (død 2018), at spille hovedrollen i Molieres genisteg om verdens største hykler Tartuffe. Hvis han fik muligheden.
“Jeg lovede min læremester Morten Grunwald, at jeg ikke går i graven uden at have spillet Tartuffe”, fortalte Kenter efter mælkemandens sidste tur.
Tilbage til fortiden
Tommy Kenters lange karriere begyndte iøvrigt med et forkert efternavn. Det har Buster Larsen fortalt i et interview. “Der var ikke var tale om en trykfejl i hverken programmet eller på rulleteksten, da han konsekvent blev omtalt som Tommy Kanter. Det kaldte knægten nemlig sig selv – altså Kanter. Han var jo bare 10 år og kunne måske ikke tale helt rent, når han skulle sige sit navn”. “Lille Tommy” var bl.a. med et stuurt stuurt nummer med indiske elefanter.
Uanset om det var Kanter eller Kenter, så ville han noget med scenen allerede i en tidlig alder. Skolen kedede ham. Han forlod gymnasiet midt i 3. g og tog så nogle småjobs indtil han blev optaget på Statens Teaterskole (uddannet i 1970-1973. Da Tommy Kenter var 23 år og nyuddannet skuespiller, døde hans mor af kræft og kort tid efter adopterede han sine to halvsøskende, der ellers skulle havde været på børnehjem.
På den tid blev der også tid til at spille i forskellige bands – bl.a. pigtråd med Peter Belli. At han stadig er en forrygende pianist, kan publikum se og høre i det aktuelle Zirkus Nemo.
Spot fra filmen: Kække Tommy i munter samtale med Buster Larsen på cirkuspladsen. (Foto: Fra filmen)
kan I kende cirkusklovnen…
Det ér Cirkus Buster…
Da Viggo ikke kunne skinne sig
Husker da trinde Viggo Brodthagen , der var revydirektør i Nykøbing F., vraltrede manegen rundt og rundt og den hvide klovn Torkild Bernhardt anråbte ham med “kom heeer Viggo… “, nej det kan jeg ikke, Jaj ska’ skinne mej, svarede Viggo forpustet. Hvorfor kan du så ikke komme heeer? Fordi jeg har ondt i skinnebenet…” og så grinede Familien Danmark.
Nordisk Film og Erik Balling havde dengang en særlig evne til at udnytte flere tv-succeser og forvandle dem til spillefilm – som f.eks. “Cirkus Buster” (1961). Wikipedia oplyser at tv-optagelserne er gået tabt, da billedebåndene er slettet og genbrugt til andet formål. Det omrejsende cirkus blev derimod bevaret i filmen Cirkus Buster.
Balling kom fra fin familie i Nyborg
Apropos Erik Balling, manden bag bl.a. “Cirkus Buster”, “Slå først Frede”, “Midt om Natten”, 14 Olsen Banden-film, 84 tv-episoder af “Huset på Christianshavn” og 24 tv-afsnit af “Matador”, så skal det nævnes, at det legendariske Matador-samarbejde mellem Balling og skribenten Lise Nørgaard blev så vellykket ikke alene skyldes talent, sympati og puklearbejde, men også, at begge fra barnsben kendte udsigten fra et borgerskabshjem i Provinsen . Jeg kendte Nørgaard-familen fra Roskilde, bl.a. kollega Dorthe.
Erik Balling var født og opvokset i Nyborg, hvor han var søn af residerende kapellan i Nyborg, Ejnar Balling og hustru Cornelia, som var tandlæge. Præstefamilien boede først i Kongegade 10 og flyttede siden til at stor, hvid villa med tårn i udkanten af byen. Faren blev senere sognepræst på Nørrebro i København.
Jeg kunne se på dig, at den historie havde du i årevis ventet på at fortælle – og jeg er sikker på, at Tommy synes det var sjovt at høre, lød det loyalt fra Anne Herdorf.
Seneste kommentarer