By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

ER MAN TIL SØDE SAGER, SÅ TA’ TIL STIGE
ForstadsTeatret er det nye navn på et 40 år gammelt teater i udkant-Odense. Et amatørteater med masser af liv og ambitioner som fejrer de to snese med en jubilæumsforestilling i Stige friskoles Forsamlingshus 15., 20. og 21. oktober. Hjemmebanen i alle årene.

Forestillingen serveres som en pose blandet fredags-slik med Jubilæums Mix med Latterugler, Store Stjerner og Musikalske Perler – dertil store mængder musik, sang, revy, trylleri, gøgl, grin og latter. Samt spor af Kim Larsen, Bamse, Shu-bi-dua, Sebastian, Sanne Salomonsen, ørehængere fra Melodi Grand Prix og andre godter fra tidligere opsætninger – det hele tilsat kunstige farvestoffer i form af lækkert scenelys.
Historien begyndte, da en flok teaterglade ildsjæle i Stige dannede Stige Dilettanterne. Tiden har været omskiftelig, men vedtægter, der blev skrevet dengang, udgør stadig fundamentet for foreningen, som har skiftet navn flere gange. Først til Stige Amatørscene, i daglig tale kaldet SAS. Navnet hang ved indtil en journalist (det var mig) i en anmeldelse skrev, at de bør slette ”amatør”, da niveauet var over amatørniveau.

Repertoire ændrede sig og gik fra at være teater, som opførte gamle travere, lejet fra forlagene, og frem til et innovativt teater, med højere ambitionsniveau. Flere stykker blev skrevet og udviklet af teatret selv og på opfordring fra journalisten (det var også mig) blev navnet ændret til SAS Entertainment. Dog måtte bestyrelsen og nogle reklame-folk erkende, at det ikke var et nemt navn at komme igennem med. Bl.a. fordi  journalister (også mig) og samarbejdspartnere kunne være i den tro, at der var tale om et impresario- eller bookingfirma. Kært barn, mange navne. Nu hedder det ForstadsTeatret. Slet og ret – og nærmest genialt. Medvirkende er René Maaløe, Lars Strynø, Donny Holst, Johannes Strøger, Troels Kjeldsen, Laura Ejstrup Liljendal og Tina Vibæk. Orkestret er Kasper Egel Andersen, guitar, Frank Petersen, bas, Kenneth Gundersen, trommer og Christian Møller Bjørk Olsen, keyboard. Korpigerne Mille Mørk og Rikke Jerløv har sat forestillingen op og står med det forkromede overblik.

 

 

KLOKKEN OPFØRES LET PÅ TÅ
Hvad er “Klokken”?
Det er et såkaldt allegorisk eventyr, skrevet af H.C. Andersen i 1845. Samme år udgav H.C. Andersen sit allegoriske eventyr, “Klokken”, hvor den er symbol på det underfulde i tilværelsen, som mødes i naturen og poesien – og i kirken. Kun to, en kongesøn og en proletardreng, finder frem til klokken, i “Naturens hellige Kirke”; teksten er panteistisk, al-religiøs.

Ventetid – inden optagelsesprøve på skolen .

I Andersen univers er Klokken” symbol på det underfulde i tilværelsen, som mødes i naturen, i poesien og i kirken. Eventyret begynder således: “Om aftnen i de snævre gader i den store by, når solen gik ned og skyerne skinnede som guld oppe mellem skorstenene, hørte tit snart den ene snart den anden en underlig lyd, ligesom klangen af en kirkeklokke, men det var kun et øjeblik den hørtes, for der var sådan en rumlen med vogne og sådan en råben og det forstyrrer. “Nu ringer aftenklokken!” sagde man, “nu går solen ned!”.

Og hvorfor nu nævne det relativt ukendte eventyr. Jo, det er fordi at Det Kongelige Teater Balletskolen Odense endnu en gang lader sig udfordre af digterens fantasifulde  pen med hensyn til, traditionen tro, at skabe årets juleforestilling på Odense Rådhus. Premiere fredag 9. december.
I balletskolens udgave, forvandles eventyret til en symbiose af “fascinerende danseforestilling i klassisk ballet og moderne dans – med en kraftig opfordring til alle unge om at finde deres helt egen vej i livet.

 

REVYMØDE PÅ HØJT PLAN
Der blev drøftet kreative udviklingsmuligheder i dansk revy på et aldeles uformelt møde, men alligevel på højt plan, da formanden for brancheforeningen RevyDanmark, direktør Lars Arvad, Odense Sommerrevy, for nylig aflagde høflighedsvisit hos sin direktørkollega Jeanne Boel fra Sønderborg Sommer Revy.

Derovre Lars, i det grønne hus, bor den gamle cykelstjerne Ole Ritter, 83, som stadig er god til at lave en dansk frokost, Foto: John Borgkilde

Med til mødet var også sommerrevyens Michelle Arvad, medejer og HR-chef og teknisk produktionschef Michael Eglin – samt Klaus Kristensen, designer og scenograf , som driver revyen sammen med partneren Jeanne Boel som også sidder i RevyDanmarks bestyrelse, som omfatter 22 revyer i Danmark. RevyDanmark styrker og udbreder revybranchen, så vi alle har adgang til samtidens satiriske underholdning.
Mødet foregik i Boel og Kristensens fritidshus i smuk bjergrig natur en halv snes kilometer nord for det mondæne Port d’Andratx og jovist var det på højt plan – nærmere bestemt omkring 272 meter over det azurblå Middelhav.

Jeanne Boel, som spillede med i Arvads vinterrevyer i 2011, 2012, 2013 og 2014, fortalte bl.a., at Sønderborg Sommer Revy traditionen tro præsenterer et julestjernespækket how på Sønderborg Teater med navne hentet fra allerøverste hylde. Det er Tommy Kenter, Lone Rødbroe, Jesper Lundgaard, Vicki Berlin, Teit Samsø og Jeanne Boel selv samt Thomas Pakulas juleband. Mon ikke der backstage bliver snakket revyer på Fyn. For mens Tommy Kenter er med i Rottefælden for første gang i historien, så tager Lone Rødbroe og Vicky Berlin endnu en sommer på Engen i Odense. Og Teit Samsø og Jesper Lundgaard er med i sommerrevyen, som iøvrigt også står for juleshowet.

“MARGRETHE” TIL ODENSE SOM MUSICAL
Den 5. maj 2017 foretog Dronning Margrete den officielle åbning af Odenses kongres og kulturhus ODEON – det skete ved en et stort anlagt galla-show, hvor Dronningen blev fortalt, at visionen med huset var at skabe et kulturelt kraftcenter. Regenten vender tilbage til huset torsdag 23. august 2023 – dog ikke egen høje person, med personificeret af op til flere skuespillere, som hver for sig optræder som H.M. Dronning Margrete II – og som repræsenterer perioder af Dronningens fantastiske liv.

ODEON har nemlig, som det ene af bare tre danske scener sikret sig, den helt nye musical, som er skabt i anledning af 50 år på den danske trone. Handlingen bygger på Dronningens livsrejse fra fødslen i 1940 og frem til i dag. Det er nok at tak’ fat på. Især omkring regentens aktuelle gøremål.

Musicalen er en musikalsk mosaik, som fortæller dronningens livshistorie om skæbne, pligt, arv og et helt kongerige.
Også om Dronningens kærlighed til Danmark og danskernes kærlighed til hende. 
Musicalen, der omfatter 24 skuespillere og 18 musikere, er ved at blive skrevet af Høg·Aagaard- Svanekier.
Den nykomponerede musik er Wolfgang Käfer i gang med at skrive. Musical-eksperten Mikkel Rønnov dirigerer orkestret og den fra Odense Teater så kendte Mads M. Nielsen iscenesætter. Den ambitiøse musical får urpremiere på Det Kongelige Teater 23. juni 2023.

Next stop er ODEON, hvor forestillingen opføres fire gange. Det bliver som led i “H.C. Andersen Festivals 2023”, der investerer et større beløb for at få forestillingen til Odense.
Med samme udgangspunkt spilles musicalen sidst i august i Aarhus, som en del af Festugen.


STOR ROLLE I PRETTY WOMAN – THE MUSICAL

Sara Gadborg har den ene af de to store kvinderoller i Broadway-klassikeren “Pretty Woman – the musical”. Mange vil huske Pretty Woman som en romantisk filmkomedie. Som musical har den fået tilført sange af rockikonet Bryan Adams. Nu har musicalen premiere i Tivolis Koncertsal. I dagene 17.-20. november opføres musicalen i Odeon, Odense.
Forestillingen er iscenesat af Heinrich Christensen, som stod bag den satiriske succes om Thomas B. Thriges Gade på Odense Teater. Sara Gadborg sanger, skuespiller, manuskriptforfatter, stylist, dubber, kostumier og lydbogsindlæser, er en garvet musical-skuespiller, som bl.a. har haft hovedroller i Evita, Killer Queen i We Will Rock You og Ursula i Den Lille Havfrue. Hun har tidligere haft stor rolle i Queen-musicalen We Will Rock You (2017).

 

 

SØREN HUSS ER KLAR TIL FORÅRSTOUR
Der har været en del stilhed omkring fynske sanger, sangskriver og musiker Søren Huss, som har været mentalt underdrejet på grund af en depression, som bl.a. betød aflysning af en større tourné.  
Efter et psykologforløb er den nyborgensiske spillemand nu klar med band, nye sange og forårstur med 12 koncerter, hvor han blandt andet gæster Magasinet fredag den 14. april.
Inden Søren Huss, som efterhånden har rundet 47 år, udgav sit første soloalbum i 2010, var han forsanger i det succesrige rockbandet Saybia, som med få undtagelser har holdt pause siden 2008. “Jeg glæder mig vildt meget til at komme ud og spille igen”, fastslår han i en video, han har lagt op på Facebook. Han tyvstarter dog med en mini-turné, idet han den 13. december gør comeback med tre koncerter. Meget passende har han valgt at lægge ud i kulturhuset Bastionen, bare 250 meter fra sit hjem i det centrale Nyborg.
De efterfølgende dage giver Huss-orkestret koncert på Bremen Teater i København og i Musikhuset i Aarhus. Så må den museale rust være banket af.

 

OUTLANDISH I NY UDGAVE 

Outlandish har kreeret spritny musik, arrangeret ny tourné og indspillet ny single, som agerer forløber for det længe ventede album,der er ude i september. Bandet lander på Magasinet i Odense fredag den 7. oktober.

Duo’en Waqas og Lenny (og det veltrimmede band, som d’herrer har spillet med i en halv snes år, er med ved Odense-koncerten, hvor de serverer en blanding af de store hits og ny musik, heriblandt Aicha, Guantanamo, Walou, I Only Ask Of God, Callin’ U, Look Into My Eyes, Warrior/Worrier, og ikke mindst det nye hit “Might Not Be Right”.

 

ILDFUGL SVÆVER I I JERNBANEGADE
“Stjernedanseren Maxim-Jo Beck McGosh, prisbelønnet og anerkendt danser fra et af Danmarks mest anerkendte ensemble, er en klar opkvalificering. Hun er stjerne på den moderne dansescener”, fortæller Inge Fjord, forstander på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense,

Maxim-Jo har den profil, vi har søgt til vores fakultet af undervisere inden for den moderne dans.
Med Maxim-Jo tegner vi en stærkere og mere komplet profil indenfor den moderne dans og den klassiske ballet. Maxim-Jo er uddannet moderne danser og har danset over hele verden med de største og mest anerkendt huse og koreografer herunder stjernenavne som Tim Rushton, Itzik Galili og Marcos Moreau. Mange husker hende som ‘Ildfuglen’ i Dansk Danseteaters opsætning, og hun har da også været en fast del af Dansk Danseteater igennem 10 år.
De professionelle danseben er lagt på hylden for at blive en fast del af undervisningsensemblet på Balletskolen i Jernbanegade. Maxim-Jo Beck McGosh fortæller, hun er vild med at arbejde med semi-professionelle unge mennesker. Det er ikke inspirerende at arbejde med unge, der sætter deres sjæl, hjerte og engagement i dansen, det er magisk, siger hun.

 

TO MILLIONER ER GÅET I FÆLDEN 
Ægteparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid har sluttet deres første sæson som  ærter og ejere af Rottefælderevyen, som ifølge historiebøgerne så dagens lys i 1881 – det var oppe i Caroline Amalie Lunden. Dermed er det såvidt vides verdens ældste revyteater. Schrøder fortæller, at fælden dagligt havde 43 medarbejde med i sommer. “Vi arbejder med revy året rundt. Kort efter premieren begynder vi på næste års revy på Svendborg Teater. Mikkel Schrøder fik sin uofficielle Rottefælde-debut, da han som 11 årig stod på en ølkasse og hjalp til i baren, mens hans far Peter Schrøder var på scenen. I 2023 klapper Rottefælden for 137. gang og så er revyen snublende tæt ved at ramme to millioner gæster siden åbningen af Rottefælden.

DIGTERENS KVARTER
Apropos der var engang … så er det ikke for ingenting, at området kaldes “H.C. Andersen Kvarteret”. Det var just her han som dreng løb om med træsko på, som der står at læse på Fattigskolens væg i Påskestræde og det var såvidt vides i det lille gule hjørnehus henne om hjørnet, i Hans Jensens Stræde, at den senere nationaldigter fødtes den 2. april 1805.Og bare otte-ni år senere kom den ranglede knægt Hans Christian i Fattigskole, hvilket han ikke havde meget lyst til. Han skulkede ofte, fordi han var mere nysgerrig efter at se verden uden for – uden lektier og spanskrør. Og så var det såmænd nede for enden af Overgade, hvor gaden i dag går ud i ét med Sct. Jørgens Gade, at bare 14 årige Hans C
hristian fik så meget udlængsel, at han den 4. september 1819 vinkede farvel til sin alkoholiserede, men kærlige mor. Med bare 13 rigsdaler gemt i inderlommen og masser af optimisme og livsmod gemt i hjertet, steg han på Postvognen til Hovedstaden – det var hans erklærede mål, at rejse ud i den vide verden, at skrive med fjerpen… og at blive rig og berømt. Og det blev han.
Om de handlende i Overgade bliver rige og berømte vil vise sig. Men som én af dem optimistisk konstaterer, så er det først nu, hvor brosten og fliser igen kommer til ære og værdighed, at vores rigtige eventyr begynder.
Og jo, det er ganske vist.

 

MORGENROCK-PREMIERE MED DISSING & LAS

Morgenrock’en er snart tilbage på Dexter som musikalsk efterårsbudbringer. Fyns bedste musik-tradition lægger ud lørdag 29. oktober med “Dissing & Las” – som dermed er til-bage i Vindegade.

Så er der dømt hygge, skønne rytmer og underfundige tekster. Svært at forklare, hvad det er, de gør, d’herter, men de skaber en særlig stemning fra det øjeblik, de går på scenen. “Vi glæder os til igen at spille sange fra vore albums, som fungerer så godt i det særlige morgenrock-miljø.  Og mon ikke også Svante kigger forbi denne formiddag, det tror jeg”, forudser Rasmus Dissing.
“Når det hele flettes sammen, så løfter sangene sig på magiske måder, som alle, også os, kan mærke, og tage med hjem”. Og så en slags kulinarisk ouverture er Morgenrock selvfølgelig identisk med en bugnende brunch-buffet.

 

KULTUR SOM MEDSPILLER
En dag spurgte jeg mig selv, hvorfor kultur så vigtig en del af vores hverdag? Og efter lidt betænkningstid svarede jeg: Kultur er et uhåndgribeligt begreb, der er lige så uundværlig som væske og det daglige brød. Kultur er til fordybelse og sundt for opleveren. Kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan være kulturbærer og kulturskaber, hvad enten du befinder dig i kunstens eller sportens verden eller på arbejdspladsen – eller derhjemme. Sammen med dig selv. Kultur kan være en god medspiller. God for sindet. Kultur handler om alt fra tonen i e-mails, til hvor højt du griner … kultur er som åndelig føde sund og rig på vitaminer og er ligesom madpakken, svær at undvære.  Med andre ord, så er kultur åndelig føde.

 

 

For 42 år siden gav TV-2, det tidligere Taurus, sin første koncert i Odense. Mange husker sikkert  den minderige koncert, hvor kvartetten med den ganske særlige lyd og den ganske særlige forsanger Steffen Brandt fyldte Magasinet med poetisk Aarhus-rock og firnurlige sange. Lige siden har TV2 alias Sven Gaul, trommer, Hans Erik Lerchenfeld, guitar, Georg Olesen, bas og mesteren selv, som ud over at synge og fabulere og spiller mundharpe og keybords, været populære gæster i Odense. Selvironien er stadig intakt, så nu er ”Danmarks Kedeligste Orkeste” opgraderet til ”Danmarks Lykkeligste Orkester”. TV-2 omgiver sig ofte af en horn-sektion eller solister, men i anledning af de 40 år på landevejen (lidt forsinket jubilæum på grund af jubilæum)  tænkes der stort, og orkestret indtager i foråret 13 af landets større spillesteder sammen med ingen ringere end Danmarks Underholdningsorkester. Det ambitiøse projekt sender konstellationen til Odense, hvor den lørdag 18. marts giver koncert på Odeon i Odense.
Related Posts

Jeg husker den så tydelig, den stille middagsstund i starten af november 2006, da jeg kom gående på...

“Havde det ikke været for min skønne datter, Freja-Sofie, så ville jeg ikke have stået her i min...

Nede bag disken, der bugner af alting, sidder Lars Peder Marcussen og nyder en stille kop nymalet...