By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

” Vi har ansat stjernedanseren Maxim-Jo Beck McGosh, prisbelønnet og anerkendt danser fra et af Danmarks mest anerkendte ensembler. Det er en klar opkvalificering, at en stjerne fra de moderne dansescener, vælger at slå sig ned hos os”.

Det fortæller Inge Fjord, forstander på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, på balletskolens hjemmeside.

Inge Fjord tilføjer veltilfreds, at Maxim-Jo har den profil, vi har søgt til vores fakultet af undervisere inden for den moderne dans. Med ansættelsen af Maxim-Jo tegner vi en både stærkere og mere komplet profil indenfor den moderne dans og den klassiske ballet”.

Maxim-Jo er uddannet moderne danser og har danset over hele verden med de største og mest anerkendt huse og koreografer herunder stjernenavne som Tim Rushton, Itzik Galili og Marcos Moreau. Hun har en lang og imponerende dansekarriere bag sig, hvor hun har høstet mange anerkendelser. Mange husker hende som ‘Ildfuglen’ i Dansk Danseteaters opsætning, og hun har da også været en fast del af Dansk Danseteater igennem mere end 10 år. Nu lægger hun de professionelle danseben på hylden og bliver en fast del af undervisningsensemblet på Balletskolen i Jernbanegade.

Maxim-Jo Beck McGosh, fortæller, at hun er vild med at arbejde med semi-professionelle unge mennesker.
“Der er ikke noget mere inspirerende end at arbejde med unge, der sætter deres sjæl, hjerte og engagement i dansen, det er magisk. Jeg glad og stolt over, at være en fast del af skolen i Odense.

Maxim-Jo Beck McGosh har siden august varetaget en del af undervisningen på Balletskolen og hun bliver samtidig tilknyttet de unge STX’ere på DGU/Danse Grunduddannelsen.

– Nu er ansættelsen gjort permanent og jeg er slet ikke i tvivl om, at vores skole bevæger sig fremad i arbejdet for at komme op på de internationale dancescener, slutter Inge Fjord.

Related Posts

Når Sara Gadborg i al sin pragt og vælde har kastet juleglans over julefrokostshowet i starten af...

Laura Kjær, 22 årig odenseaner, (billedet her over) og Lue Støvelbæk, 23 årig skuespillerelev på...

Leave a Reply