By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“I kunsten kan livet kendes” står skrevet med bogstaver i guld oppe over Odense Teaters 108 år Store Scene.

Det gyldne citat er nærmest synonym for landsdelsscenen, som fik citatet forærende, da scenen i 1914 var flyttet fra Sortebrødre Torv til Jernbanegade. Det ikke været muligt at spore ophavsmanden til de fem vise ord.

“I kunsten kan livet kendes” er også titlen på bogværket om Odense Teaters historie, udgivet ved 200-års jubilæet i 1996, og heller ikke bogens forfattere fra Historiens Hus kommer mysteriet nærmere.

Sikkert er det dog, at i kunsten genkender man livet set ud fra forskellige vinkler og virkemidler, gennem teatret, litteraturen, musikken, maleriet eller filmen. Det er i kunsten man genkender i sig selv – og naboen.

Hverken på teatret eller blandt historikere kan vi få svar på spørgsmålet om, hvem der står fadder til det klassiske citat – som alle teatergængere gennem de mange år har funderet over. Rundviser Peter Whitmarsh, ansat på teatret siden han i 1964 var med i West Side Story, ved alt om teatret fra kælder til kvist, men heller ikke han svaret. Og det er ganske vist, at H.C. Andersen ikke står bag.

Historien om det ikoniske fortæppe
Nok om I kunsten kan livet kendes” som står skrevet i guld over teatrets ikoniske fortæppe. For netop historien om teater-kunstværket løfter borgkildesblog.dk sløret (eller fortæppet) for – og som med årene er en integreret del i det gamle teaterhus. Efterhånden tages det nostalgiske tæppe kun i brug ved sjældne lejligheder.

Fortæppets fadder, teatermaler Carl Chr. Lund (1855-1940), født i Odense, hvor han gik på Teknisk Skole og blev udlært malersvend. Kom på akademiet i København og blev sin tids mest produktive teater-maler – malede de fleste dekorationer på Odense Teater.

Det pågældende fortæppe, som er malet af teatermaler Carl Chr. Lund, forestiller Odense set fra et højdedrag ved Ejby, øst for bymidten i 1890’erne. Med skyline, markante bygninger, Odense Å, rådhustårnet og kirker anes en by i udvikling. Landets næststørste uden for Hovedstaden.

Carl Christian Lund, født i Odense i 1855, er uddannet på kunstakademiet i København i 1876. På bestilling malede Lund fortæppet og andre dekorationer til Odense Teater i årene 1915 og 1916. Altså nåede han ikke at få fortæppet klar til den officielle åbning i 1914. Det kan virke en smule besynderligt. Historiebogen fortæller om en meget travl teatermaler, så måske var de mange opgaver årsagen til den sene levering – i begyndelsen af 1915.

Sammen med sine nærmeste medarbejdere tog han selv til det nye teater i sin gamle fødeby, hvor han var med til hænge det op.

Ved premieren på den franske operette i tre akter, “Cornevilles Klokker”, kunne det fynske publikum første gang sidde i salen og betragte det flotte fortæppe, som kunstneren i øvrigt skænkede ganske gratis “i anledning af åbningen af Odenses nye teaterhus” i Jernbanegade. Så ”det smukke værk var værd at vente på”, som Stiftstidende formulerede det i sin premiere-artikel.
“Cornevilles Klokker” oversat af Erik Bøgh, som i Odense har lagt navn til en sti ved Odense Å.

Omtalen af bagtæppet i bogen, som netop hedder “I kunsten kan livet kendes”, og som er udgivet i anledning af Odense Teaters 200 års jubilæum i. 1996. Et fremragende værk som skyldes historikerne Holger Dyrbye, Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær.

Efterspurgt teatermaler
Carl Christian Lund var en efterspurgt teatermaler og kunster, især på de københavnske teatre – ikke mindst Det Kongelige Teater. I 1873 forlod han Odense og rejste til Hovedstaden for at blive uddannnet – og han blev inkarneret københavner.
Allerede i 1883 debuterede billedkunstneren ved Dagmar Teatrets åbning, hvortil han kreerede sine første af “lang en række malerier”. Han lod sig ofte inspirere af den aktuelle forestilling og til Dagmar malede han et ungarsk bjerglandskab som passede fint til operetten “Let Kavalleri”.

Det var ikke ualmindeligt at kunstnerne malede bagtæppet til den enkelte forestilling og efter sidste forestilling blev tæppet så destrueret. Det skete ikke i Odense.

Det fortælles, at en af tæppets foundrere engang højlydt skulle have givet udtryk for, at “det er s’gu mestendels alle pengene værd at sidde og se på fortæppet”.

Som skriverkarl er jeg begejstret for historien, for billedet og tæppets magi.
Årsagen til at netop denne historie har fundet vej til denne blog er, at jeg som titusinder andre før mig, har siddet i salen og tænkt, hvad pokker der mon, lige om lidt, dukker op omme bag tæppet. Alene min kroniske nysgerrighed skabte magien.

Nyheder bag klummens “fortæppe”
Siden jeg for godt et år siden forsøgte at skabe en kultur-nyheds-klumme, har jeg efter bedste evne forsøgt at finde et fast og genkendeligt “baggrundsbillede” til denne klumme. Jeg forsøgte bl.a. med aktuelle fotos af aktuelle personer. Men var ikke tilfreds.
Da jeg i maj var i teater og jeg sad og ventede på forestillingen skulle dukke op omme bag fortæppet, fordybede jeg mig i Carl Chr. Lunds klassiske værk. Mit magiske tankeværk slap mig ikke. Det akkurat dét “fortæppe” jeg kan bruge som “det genkendelige billlede” til kultur-nyheds-klummen på bloggen.
Jeg forestillede mig straks, at hvis blog-læserne vil vide mere om kulturlivet, stort som især småt, så skal de lade tæppet gå og læse det, som står skrevet inde bagved. Så jeg fotograferede tæppet – og spurgte teatret om lov til at benytte det i min ukommercielle blog. Derpå svarede teatrets pressetjeneste; Du må godt bruge billedet (af fortæppet), hvis du tydeligt skriver, at det er fra Odense Teater.

Jovist, blev den aldrende blogmager en smule stolt over, at få lov til at bruge Carl Chr. Lunds 108 år gamle klenodie.

I aftalen er der ingen klausuler. Og så gik jeg på jagt i min egen kreative tankevirksomhed for at finde den ultimative titel. Den har jeg ikke fundet endnu.
Lige nu kalder jeg rubrikken/klummen for “SET – OG HØRT” – og så korte aktuelle henvisninger til det, der er på scenen inde bag tæppet.

Fakta om teatret
Odense Teater har fem scener. Store Scene i Jernbanegade med plads til omkring 500 gæster. Teatersalen, Odeon er en integreret del af kulturhuset Odeon med plads til omkring 250 gæster. Værkstedet med indgang fra caféen i Jernbanegade har plads til omkring 80 gæster. Undergrunden ligger også i Jernbanegade – med plads til omkring 50 gæster. Foyerscenen findes på teatrets 1. etage ved baren. Plads til cirka 50 gæster.

Som landsdelsscene er teatret forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire med danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge samt musikforestillinger og dans. Altså hele paletten. Salen med Store Scene har til huse i teaterbygningen i Jernbanegade fra 1914 – med plads til omkring 500 gæster. Odense havde fra 1795 og frem til 1914 sit komediehus på Sortebrødre Torv – og Odense Teater er Danmarks næstældste.

 

 

Related Posts

“At spille i et ensemble er en livsstil, man ikke kan ændre fra den ene dag til den anden. fortæller...

julehyggestemning omkring Sortebrødre Torv         Oplev det nostalgiske H.C. Andersen...

Anders Gjellerup Koch deler sit travle liv op i fire kapitler. Familien, teatret og wellness og...

Leave a Reply