By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

En poetisk udstilling i Møntergården om “den rige og de fattige kvinder”, lader væggene fortælle historien om de fattige og glemte kvinder, der boede i Pernille Lykkes Fattigboder, før der var noget, der hed pension og velfærd.

Blomsterne og historierne vokser ligefrem ud af væggene i Pernille Lykkes Fattigboder. Foto:Museum Odense.

Husene emmer af historien, om den rige adelsfrøken og de mange fattige kvinder, der gennem næsten 400 år boede i fire bittesmå rum, som formidler hver sine temaer. I udstillingen “Kvinderne og Jeg, Pernille Lykke” vil gæsterne møde vægge, der taler, et flor af papirblomster, et møbel med brudstykker af husets historie, en teglskulptur, animationsfilm og en lydcollage med nutidige odenseanske stemmer. Og nej, det er ikke spor uhyggeligt, men historier om bymiljøer og kvindeskæbner.

“Den rige kvinde, Pernille Lykke” lod i 1617 dette hus bygge i en lille bitte sidegade til Overgade – det senere Møntestræde. Og huset står stort set uberørt i dag, lige i midten af Odense, dengang var landets næststørste by.

Kvinden bag den usædvanlige udstilling, museumsinspektør Dyveke Skov Larsen har formået at give såvel bygningens udseende som interiøret og selve historien et poetisk og kunstnerisk touch. Dyveke Skov Larsen blev forleden beriget med en pris fra Dansk Folkehjælp for sin juleindsamling til de fattige.

Pernille Lykkes Boder i Møntestræde under kalkning omkring 1932. Billedet er lånt af Museum Odense. Foto: Harald Lønborg.

Mange fattige i landet
Dyveke Skov Larsen fortæller i sin intro, at så længe der har været by, har der været mennesker med brug for andres hjælp for at kunne overleve. På nogle tidspunkter i historien har den fattige andel udgjort mere end en fjerdedel af befolkningen.

Familien tog sig ofte af den fattige del af familien, men ikke alle havde familier, som kunne hjælpe. Særligt enlige kvinder og enker var udsatte. Mange af dem måtte hutle sig gennem livet med småjobs som vaskekoner og strikkersker. Andre tiggede, kom på kant med loven eller måtte ernære sig ved prostitution.

Og så var der dem, der var så heldige at få plads i Pernille Lykkes Fattigboder. Det var de heldigste af de fattige. Inden velfærdsgoder som pension og alderdomshjem blev opfundet for 100 år siden, var det mennesker som adelsfrøkenen Pernille Lykke, der lettede livet for byens fattige ved at lade små lejligheder opføre, som de kunne bo i.
Pernille Lykkes fattigboder i Møntestræde, det i dag løber lige gennem Møntergården (bymuseet) blev opført i 1617 og fungerede som bolig for fattige gennem de følgende 400 år.

Omtrent 350 år efter Pernille Lykkes socialfilantropiske indsats forenedes hendes fattigstiftelse med den ejendom, som tidligere havde været hendes byejendom.

Poetiske lydinstallationer
Dyveke Skov Larsen siger:, at “kvindernes ejendele ikke bevaret, hvilket især skyldes, at de ikke ejede noget af værdi. Derfor er det naturligt at lade huset selv fortælle historien. Og hvorfor nu det? Fordi væggene har været tavse vidner til byens fattiges historie. “Så bruger vi det kunstneriske greb, at giver dem mulighed for at tale. Det sker gennem poetiske lydinstallationer, blomstrende papirkunst og tegnefilm.

Dyveke Skov Larsen indrømmer, at det er nyt at bruge denne fortællekunst. “Men vi håber, at den form for formidling vil vække til refleksion og give en sanselig oplevelse, samtidigt med at gæsterne ser de håndgribelige genstande”.

Dyveke Skov Larsen, museumsinspektør, cand.mag. i historie og arkæologi, ekspert til formidling af historier om miljøer og menneskeskæbner, som netop har modtaget en pris fra Dansk Folkehjælp

Træder ind i middelklassen
”Når vi lader huset fortælle historien, så giver vi andre huse i byen mulighed for at gøre det samme. For som byens museum vil Møntergården vise alle sider af historien i den by, vi lever”, siger hun.
“Her i Møntergården kan man bogstaveligt talt træde ind i middelklassens liv omkring 1900-tallet. Pernille Lykkes Fattigboder er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn, Knud Højgårds Fond, Energi Fyns Almene Fond, Den Faberske Fond, Albani Fonden Bygningsfonden af 1975, N.M. Knudsens Fond og Elly og Aage W. Jensens Fond.

Fakta om udstillingen “Pernille Lykkes Fattigboder”, som foregår i autentiske lokaliteter. Pernille Lykkes Fattigboder fungerede som fattigstiftelse fra opførelsen i 1617 frem til 1940.
Ud over husly til fattige kvinder, så skulle bebyggelsen være fribolig for “ærlige og trængende kvindfolk og forældreløse drenge”.

 

Fattigboderne i Møntestræde har været en del af Odense Bys Museer (Museum Odense) siden 1954.

 

 

Related Posts

I et par mørke vintermåneder summede det af aktivitet i Den Fynske Landsby, hvor et par gårde og et...

Billeder fortæller sin helt egen historie. Også uden tilhørende tekst. Som Odensebogens...

Odensebogen 2023 er ved denne tid, traditionen tro, klar til at blive præsenteret for abonnenenter...

Leave a Reply