Musikken rykker ind i revyteltet på Engen i Fruens Bøge.
“Det er meget enkelt. I 5-6 uger har vi vort dejlige telt stående med fremragende akustik, de allerbedste publikums- og scenefaciliteter samt hyggelig forhave og rummelig kapacitet til 888 siddende gæster. Dertil vådt og tørt inden vi byder på “Musik i Teltet”, fortæller revydirektør Lars Arvad.
Odense Sommerrevy spiller sin10. revysæson fra 9, maj til 19. juni. Revydirektøren fortæller, at revyen hver uge i spilleperioden har 3-4 friaftener. Det er de dage, vi fylder teltet med musikalsk underholdning af høj kvalitet og populære bands og solister.
Hans Thomsen, som har ekspertise fra flere end 40 år som koncertarrangør, supplerer det nye tiltag med afvikling, råd og dåd.
Der meldes foreløbig om fire koncerter på “Musik i teltet”-plakaten. Yderligere et par events meldes i støbeskeen.
Premiere med revyhistorie
Søndag 25. maj tager Odense Symfoniorkester publikum med på en tidsrejse gennem revymusikkens fornøjelige historie, hvor solister som musical-stjernerne Kim Hammelsvang og Betty Glosted samt datteren Sibylle Glosted hjælper os på vej. Sibylle, med sine fynske rødder, har som koloratursopran og skuespiller i årevis har haft succes på især på svenske operateatre, men har også gjort sig bemærket med suveræne partoer på Det Kongelige Teater, ligesom Betty Glosted og Kim Hammelsvang sammen og hver for sig, har optrådt med cabaret, som teater, musivals – og ikke mindst revyer. Det er netop den klassiske revy som hædres den dag – på provinsens største revyscene. Netop i år har revyen eksisteret i 170 år. De fynske esser optræder som solister med egne favoritter, akkompagneret af symfoniorkestret. Tankevækkende bliver det at lytte til sange fra Poul Henningsens legendariske bagkatalog med revygenrens evergreens og samfundsspidende og satiriske sangperler som her er på hjemmebane .
“Musik i teltet” fortsætter mandag 2. juni med “Stig og Vennerne”, som stadig er en original hyldest til Bamses Venner og hans musik. Dermed vender Stig Rossen tilbage til det revyteater, han for et par somre siden var en del af – på Engen og i Aalborg. Efter Bamses uventede død i 2011, var Stig Rossen hurtig til at samle vennerne, som i årevis spillede med Flemming Bamse Jørgensen. De har lige siden været på landevejen med udødelige hits som “En lille både der gynger”, “Vimmersvej” og “Kongens Have”, som Kim Larsen skrev til Bamse.

Evigunge Lis Sørensen – still ging strong .
Fredag 20. juni befinder vi os i en helt anden boldgade, når evigunge Lis Sørensen og band endnu engang tager sine fans med en tur til “Tæt på Ækvator”, sangerindens silkebløde superhit fra 1985. Selv er hun tæt ved at være rock-pop-scenens langtidsholdbare good old star. Med sin sødme og kælne stemme er hun stadig efterspurgt på alt fra spillesteder, koncertsale, havnefester og festivaler, hvor hun fører sig frem stadig giver den med hele sin sjæl i hver en tone. Og så runder hun såmænd 70 lige om lidt med stemmen og charmen ganske intakt.
Lørdag 21. juni bliver der gang i Rabalderstræde og tilstødende gader, når det populære Kim Larsen Tribute-band “En lille pose støj” indtager scenen med et musikalsk festfyrværkeri af syng-med-sange, som alle i dette land forbinder med ikonet Kim Larsen. En stjerneparade af sange Kim Larsen spillede solo, med Gasolin, Bellami, Bel-Star og Kjukken.
Ryster vi posen er det vel “Kvinde Min”, “Pianomand”, “Papirsklip”, “Midt om Natten”, “Masser af Succes”,. “Susan Himmelblå” og “Rabalderstræde”, hvor den slet slet ikke får for lidt af høj energi. Siden forsanger Clus Balslev og bandet tømte posen for støj hos os i 2019, har vi forsøgt at ramme hinanden. Det er lykkes nu.