Det siges, at journalistik kan føre til alt. Om ikke andet kan skriveriet stimulere ens nysgerrighede – har det vist sig. Som nu forleden, da en usædvanlig kvartet var med til at præsentere den 30. udgave af “Odensebogen”.
Ved bogens præsentation løftede dagens vært, historiker, redaktør, forfatter, stadsarkivar og leder af Historiens Hus, Johnny Wøllekær, sløret for et unikt socialdemokratisk forfattersamarbejde mellem fynske Trine Bramsen og Anders W. Berthelsen, som med hver deres historiske og faglige indsigt, kaster lys over en skælsættende kongres, som foregik tilbage i 1923 i Fyns Forsamlingshus.
Kongressen var sat i scene af partiet top, som længe havde hungret efter at overtage den politiske magt. Venstre-manden Niels Neergaard var landets statsminister – og meningen var, at Thorvald Stauning skulle køres i stilling som Danmarks første socialdemokratiske statsminister. Derfor fik den karismatiske københavner med det store skæg særlig opmærksomhed ved arbejderbevægelsens kongres for hundrede og ét år siden i Odense. Da stod Stauning bogstaveligt talt på spring til at blive historiens første socialdemokratiske statsminister.
Odensebogens redaktør og historikeren Johnny Wøllekær er fotografen bag dette finurlige billede, hvor den fyldte koncertsal danner rammer om et par af de markante bidragydere til årets bog,. Tv. landets ældste aktive skuespiller Finn Nielsen, der skriver om sin tid på Odense Teater og komikeren Andreas Bo, som også stammer fra Fyn.
Danmarkshistorisk møde i 1923
Nu skruer vi den digitale kalender frem til 1. maj 2024, til Trine Bramsen og hendes røde tale i Kongens Have, hvor hun gav publikum et historisk perspektiv med fokus på Socialdemokratiets førnævnte kongres med Thorvald August Marinus Stauning i hovedrollen – som indfaldsvinklen.
Dengang i i 1923 var han den markante taler i byens nye forsamlingshus på hjørnet af Dronningensgade og Kongensgade, som byens borgerlige spidser 25 år forinden fandt midler til at rejse – en moderne bygning, som blev åbnet juli 1900 og som de første mange år primært blev brugt af partiet Venstre.
Trine Bramsen, som lagde op til en parallel fra dengang til nu, fortalte at meningsmålingerne dengang var lidt bedre for socialdemokratiet end de i dag. Der var til gengæld færre partier. Hun mindede om, at den 1. maj 1924 var der lagt op til en fest – med store forventninger. Skulle det endeligt lykkedes at styrte den konservative regering. Fagbevægelsen og socialdemokratiet stillede overskuelige krav, som skulle indfries – bl.a. de otte timers arbejdsdag. Arbejderne skulle kunne mærke forskel i hverdagen.
En af de intenst lyttende under træerne i haven var partiets ny formand i Odense, Anders W. Berthelsen, som ikke alene benyttede lejligheden til at hilse på den tidligere minister fra Thurø, men han spurgte også ind til hendes valg af emne til talen, hvor hun bl.a. sagde gjorde opmærksom på, at kampen ikke stoppede her fordi Stauning ikke flertal. Vi kæmpede videre. Selvom det efterfølgende valg blev tabt, så kom Stauning stærkt igen og gjorde historisk stor forskel for arbejderklassen.
“I dag skylder vi de mænd og kvinder, som dengang kæmpede, den største respekt. Dengang var det ikke omkostningsfuldt, hverken at være fagforeningsaktiv eller for den sags skyld, socialdemokrat. Nu har vi bolden”, lød det optimistisk fra den røde talerstol. “Vi fortsætter kampen, som Stauning startede”.
Kort efter kom Anders W, Berthelsen frem fra sit skjul ved baren, da hun nysgerrigt spurgte, hvordan hun var kommet frem til Stauning og Odense. Trine Bramsen svarede, at hun var fascineret af de 100 år som var gået siden Staunings parole på kongressen i Odense, som var begyndelsen på en ny politisk periode i landet”
“Nysgerrig spurgte jeg, hvor mødet blev holdt og det viste sig, at det anede hun ikke. Det er en fantastisk historie og da jeg heller ikke vidste, hvor Stauning talte dengang, besluttede i en ånd af samarbejde, hver for sig at undersøge sagen”, fortæller den pensionerede S-veteran “med ordet i sin magt”. Den 8. april 2024 blev han valgt til den magtfulde post som formand for partiet i Odense, som ser frem til en dramatisk kamp om borgmesterposten. Samme aften blev borgmester Peter Rahbek Juel genvalgt til Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved næste kommunevalg”.
Thorvald Stauning var socialdemokratisk statsminister i 1924-26 og fra 1929 til sin død i 1942. Han er den længst siddende statsminister i historien. Særligt for arbejderne var hans liv et inspirerende symbol på den sociale, kulturelle og demokratiske udvikling, han og Socialdemokratiet stod i spidsen for siden århundredeskiftet.
Når man er på sporet af en god historie, skal man ikke opgive på halvvejen. Netop nysgerrigheden har i årevis draget skribenten AWB rundt i journalistikkens andegård.
“Det var faktisk mig som i første omgang ikke kunne styre min nysgerrighed. Efter Trine Bramsens tale, spurgte jeg, hvordan hun havde fået den originale idé til Stauning-talen, som, ikke ret mange odenseanere husker. Allerede den 6. eller 7. maj gik Trine og jeg på jagt efter sandheden. Hun fordybede sig i landets 1., mal-taler på Arbejdermuseet i Rømersgade og jeg var en tur i Historiens Hus arkiver – i Odense. Det viste sig, at vi nøjagtig samtidig opklarede sagen. Nemlig, at det Danmarkshistoriske møde foregik i Fyns Forsamlingshus – som kuriøst nok, var partiet Venstres højborg. Og så er det ikke engang løgn”, ler Anders W.
“Vi besluttede at skrive historien om mødet, hvorefter vi var enige om at tilbyde Johnny Wøllekær, at vi sammen skreven artikel til “Odensebogen”. Den giver os et unikt tilbageblik, men også et stykke interessant Odense-historie med fokus på Thorvald Stauning.
Artiklen er som nævnt forfattet af partikammeraterne, tidligere minister Trine Bramsen (S) og Anders W. Berthelsen, der som forfatter og journalist er vant til at føre en skarp pen.
Bramsen og Berthelsen kendte hinanden, som man har ry for at gøre i det socialdemokratiske partisystem, hvor man traditionen tro lægger vægt livets sociale aspekter.
Efter udgivelsen modtog Bramsen og Berthelsen flere buketter klimavenlige roser, for makkerskabet – dog har de såvidt vides ingen planer om at fortsætte det litterære samarbejde.