Vælg en side

Konstantin og Nina er smaskforelskede. Konstantin, håbefuld forfatter som har fået Nina til at medvirke i opførelsen af sit nyeste teaterstykke. Som publikum har Konstantin indbudt familien, husets venner og ikke mindst Konstantins mor, Irina Arkadina, feteret skuespillerinde og hendes nyeste elsker, den berømte digter Trigorin.
Publikum er ikke så koncentrerede, som Konstantin kunne drømme om. Det irriterer ham og rasende stopper han forestillingen. Lykkes han ikke som digter, hvem er han så? Hvorfor ser hans mor ikke andet end sin fremskredne alder, når hun ser på ham? Elsker Nina ham stadig? Og desperat skyder han en sagesløs måge, som lægger navn til Anton Tjekhovs klassiker på Odense Teater. Typisk for Tjekhov er, at der ikke langt fra alvor til galgenhumor i hans portrættering af mennesker i al deres usikre og rådvilde afmagt. Uden retning i livet og med følelser for de forkerte. Gennem historien, mærker vi kærlighedens eviggyldige og til tider destruktive væsen. Og ikke mindst hvordan hans brændende trang til at skabe kunst kan knuse den kunstneriske sjæl. Tjekhovs mesterværk, som han skrev i 1896, opføres i en moderne version af den prisbelønnede dramatiker Simon Stephens – med et rekordstort veloplagt hold skuespillere.

Blandt dem er Mikael Birkkjær, 65, som gør et overraskende comeback på teatret i rollen som lægen Hugo.
“Der er sjovt nok en læge med i de fleste af Tjekhovs stykker, og jeg spillede faktisk samme rolle i en opsætning på Det Kongelige Teater for ti år siden og den er dejlig at spille den igen”. bemærker Mikael Birkkjær. “Der er en god stemning på holdet, som er fyldt med dygtige medspillere. Vi har tilmed en begavet instruktør Nicolai Faber – og et suverænt godt skrevet stykke af den prisbelønnede dramatiker Simon Stephens”.
I det hele taget, befinder den rutinerede skuespiller sig godt på scenen, hvor han blev udannet tilbage i 1995. Netop det år blev uddannelsen 4-årig. Da lå elevskolen på modsatte side af Vindegade.

Der er stor forskel på disciplinerne. Jeg forsøger at veksle mellem dem så godt jeg kan. Teatret er det ufiltrerede møde mellem mennesker, hvorimod tv-serier og film er en anderledes konstrueret affære, mener Mikael Birkkjær t.h..

HAR IKKE VÆRET I HUSET SIDEN 
Bortset fra et par tournéforestillinger med Det Kongelige, så har han ikke været på den fynske landsdelsscene siden. Birkkjær betegner det som
et dejligt gensyn med et skønt teater, der ligefrem oser af atmosfære. At være tilbage i huset, er som at møde en gammel kæreste.”

“Selv om der er bygget meget i Odense, med flere nye kvarterer, så ligner byen sig selv”, fortæller den efterspurgte skuespiller, som nysgerrigt har vandret op og ned ad ungdommens gamle ruter, op og ned ad gader og stræder og har på den måde genoplevet byen”.

Da Mikael Birkkjær i 1985 blev uddannet ved Skuespillerskolen på Odense Teater, var han resten af sæsonen ansat i teatrets ensemble. Hans veludviklede sans for det vittige og dertil den naturlige sceneautoritet, bragte ham hurtigt tilbage til København, hvor han er født og opvokset og boet lige siden. Og flere teatre var klar l at modtage ham.

MED DAME PÅ OG HELE LORTET
I 1988 spillede han titelrollen i “Romeo og Julie” på Det danske Teater og året efter en central rolle i Erling Jepsens “Med dame på og hele lortet” på CaféTeatret. Derefter fik Det Kongelige Teater øjnene op for Mikael Birkkjær mangesidede talent og i 1990 blev han ansat på nationalscenen. Det skete som del af den fornyelse, som skuespilchef Ib Thorup igangsatte og unge Birkkjær blev beriget med titelrollerne i bl.a. “Ødipus” (1990) og Oehlenschlägers klassiker, “Kjartan og Gudrun” (1993). I det hele taget medvirkede han i et utal af forestillinger på Kongens Nytorv – derefter spillede han alle slags roller på en række andre københavnske teatre.

På tv har han bl.a. medvirker i seersucceser som “Sommer”, “Forbrydelsen”, “Borgen”, “Mercur”, “Broen III” og “Sygeplejerskolen”. Især huskes for sin stærke rolle som sønnen Adam Sommer i “Sommer”, som blev hans serie-gennembrud. På film har han markeret sig i “Lad de små børn”, “Oh Happy Day”, “Springet”, “All Inklusive” og “Sorgenfri”.

EN VELKENDT ANSIGT I STUERNE
De senere år tog han som konsekvens af en række smigrende tilbud fra film- og tv-produktionsselskaberne, pause fra teater-scenen, hvorefter  han blev et velkendt ansigt i familien Danmark, for sine markante roller i tv-serier og på film. I de senere år er han dog vendt tilbage som teaterskuespiller.
Selv siger han, at set med skuespiller-øjne, så er der stor forskel på de to discipliner. Mens han kalder teatret for det ufiltrerede møde mellem mennesker så betegner han tv-serien som en anderledes konstrueret affære.

At vende tilbage til samme skrå scene, han betrådte som uerfaren, men dybt engageret elev, er en særlig måde at fejre sit 40 års skuespiller-jubilæum på, siger Mikael Birkkjær, som sammen. med Mågen er landet på hans gamle læreplads i Jernbanegade.

PS: Denne artikel er skrevet og udarbejdet af Odense Teaters kommunikationsafdeling – og derefter redigeret med tilføjelser af borgkildesblog.dk, som har fået lov til at bruge artiklen.