Vælg en side

Torben Iversen. Hvordan begyndte dit liv med H.C. Andersen?
“For det 
første elskede jeg at læse de fleste eventyr som dreng. Dem glemmer man ikke. Den drømmeverden, han skabte som digter satte gang i min fantasi. Det var dén, der optog mig mest, husker jeg”.

“Det var den fascination, der optog mig, men som stor teenager, anede jeg ikke, at H.C. Andersen blev så stor en del af mit liv som den er blevet”.

Skolelæreren fra Nyborg har altid gerne ville spille teater, men det lykkedes ham aldrig at blive optaget på nogen skuespilerskole. Den kendsgerning kunne dog ikke stoppe begejstringen for teatret og for at optræde.

Torben Iversen er i suverænt eksempel på, at man kan nå langt som autodidakt – takket være kreativitet, gåpåmod og begejstring. Som da han i start-80’erne optrådte som bingovært på Kanal Fyns tv-bingo, der gjorde ham landskendt på Fyn som bingo-konge. Kanal Fyn var ejet af Stiftstidende og al overskud fra spillene tilfaldt børn og unge under SIKO (Samvirkende Idrætsklubber i Odense).

—————————————————————————————–——————————————————————
Thi de skriftkloge havde fundet ud af, at Odense, eventyrets hovedstad, så dagens lys 100 år forinden. Byen blev illumineret, ganske som da digteren blev udråbt til Æresborger.
Unge Torben Iversen uden fra Nyborg var om nogen oplagt til eventyr og skabte sin H.C. Andersen Parade med børn og unge, som ville spille teater – og den idé inspirerede ham til at kravle ind i digterens egen ranglede figur og så bjergtog han og sin parade både folk og fæ fra hele den store vide verden.
Se det blev et rigtigt eventyr i digterens egen fødeby, et eventyr som tilmed har sin rigtighed, og som er forsat dag efter dag
————————————————————————————————————————————————————-

Da Odense i 1988 skulle fejre byens 1000 års jubilæum, kom der mange gode idéer på bordet. Formand SIKO Jens Erik Petersen spurgte bingo-Torben om, har kunne være interesseret i at iscenesætte et folkeligt indlæg under jubilæet, som borgerne ville huske, med amatørskuespilere – børn og voksne.

Da var det jeg spurgte”Er den nogen, som har tænkt på at lave noget med H.C. Andersen, som jeg må have ment, ville være helt oplagt. Da lød det overraskende svar ; Næææææ…..  det har vi slet ikke tænkt på
Nå, replicerede unge Iversen, så snupper jeg digteren og lige siden den dag i 1988 har
Iversen og Andersen gået hånd i hånd – og dannet par. Det har været det perfekte par.

Vi har fulgtes ad, verden rundt flere gang. Jeg har så godt jeg kunne forsøgt at formidler ham som person, og hans eventyr, så godt jeg kunne. Nu på 36. år er jeg i fuld gang med at udfylde rollen som figuren Hans Christian Andersen – på en folkeligt plan. Med kostyme, høj hat og en tyk digterbog i hånden. Det er foreløbigt blevet tik over 7,500 gange. 

Torben Iversen, 62, er skuespiller, instruktør og dramalærer – han arbejder også som konferencier ved store kulturbegivenheder og som julemand med shows – og julebørn.
Han grundlage H.C, Andersen Paraden som har optrådt med mere en 6000 shows overalt i verden – alle med Iversen som Andersen. Hver sommer i 7 uger står han for to daglige forestillinger i Eventyrhaven i Odense, der hvert år ses af 100.000 gæster. I 1992 grundlagde han teaterskolen Den Flyvende Kuffert, hvor han fungerede som kunstnerisk leder, instruktør og dramalærer. I 2011 slog han teaterskolen sammen med HCA Teaterskolen, der fik navnet Teaterskolen TOPPEN. Han var også grundlægger af Rosengårdscenterets Juleteater samt Nordisk Eventyr/Dikter/Barnkultur Festival (2012). Han har bl.a. modtaget internationale ærespriser som Klods Hans Prisen, Skt. Georgs Landsgildetings, Prix Européen des Cultures Regionales og Hans Christian Andersen Prisen – samt kåret til Årets Fynbo af Stiftstidendes læsere.
“Jeg har aldrig bildt mig ind, at selv om jeg har spillet rollen tusindvis af gange, at jeg er selve H.C. Andersen, jeg vil heller aldrig kunne nå Andersens kunstneriske klasse til knæhaserne. Men det har været mit svineheld og mit lykkelige lod, at det er mig, der fik ham som livsopgave – mit livsværk. Og det er jeg lykkelig for. At tilfældighederne har  bragt os sammen,. Jeg elsker historien om hans fantastiske liv. jeg er fascineret af hans værker, som jeg læser igen og igen. Andersen skabte verdenskunst. At få lov til at spille hans rolle og fortolke hans historier er fantastisk.”, lyder det lige fra Torben Iversens hjerte.
Slottet, som i sommer har været paradens scene, er i virkeligheden det tredje slot – på 35 år.
“De to andre slotte havde vi slidt ned”, fortæller Torben Iversen, som er lykkelig over, at både han, spillerne og et stort publikum har vænnet sig til midtbyens hyggelige park, tæt ved Odense Å, rådhuset, Flakhaven og domkirken, som faktisk er samme rislende vandløb, som digteren dengang lod sig inspirere af, da han skrev “Klokkedybet”. Han var han dybt fascineret af åen, og fantasien må have slået gnister, da han som dreng løb og legede i området.
Netop i eventyret  “Klokkedybet” skriver H.C. Andersen de berømte ord: I åen vokser gule åkander, brunfjerede rør og den sorte, fløjlsagtige dunhammer, så høj og så stor; gamle, revnede piletræer, svajede og drejede, hænger langt ud i vandet på Munke Mose side og ved blegmandens eng, men lige overfor er have ved have, den ene anderledes end den anden, snart med dejlige blomster og lysthuse, glatte og pæne”. Og så videre og så videre. Jovist, åstedet var der dengang – og er her stadig.

Den idyllisk beliggende slotsscene står klar til at tage imod ukuelige H. C. Andersen alias Torben Iversen og hans parade.

Nej til pension – ikke tale om
På spørgsmålet om, han har tænkt, at stoppe og gå på pension, svarer han ganske prompte:
“Jeg har rundet 62 og det er jo ingen alder. Jeg har det godt med mig selv, med min familie og med eventyret. Jeg har hørt, at man går på pension, når man bliver gammel – og det er jeg langt fra”.

“Jeg fortsætter med at underholde folk alene og med paraden, synge og læse op, og det agter jeg at gøre så længe jeg kan og synes det er sjovt, og det er det lige nu. Derfor fortsætter jeg med at være høj i hatten”, siger han og tilføjer, at han er født som en eventyrlig optimist med masser af energi, som bl.a. er hentet ved de daglige svømmerture på Klosterbakken om vinteren og ud i friluftsbadet om sommeren.

“Jeg cykler skam frem og tilbage til friluftsbadet – mellem forestillingerne i Eventyrhaven. Jeg cykler også fra privaten til slottet”.