Vælg en side

Svendborg Sommerrevy Rottefældens ejere Christine Astrid og Mikkel Schrøder, er tilbage i Caroline Amalie Skoven – med revyens 141. sæson. Sammen med resten af holdet er de netop rykket ind i landets mest traditionsrige revyteater.

“Det bliver noget at leve op til. Sidste år blev Rottefælden udpeget som Årets Revy i Danmark. Vi havde satset alle vore sparepenge samt  krop og sjæl på, at den forestilling skulle lykkedes. Det gjorde den. Og nu er vi godt igang igen”, lyder det fra revyægteparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder.

“Årsagen til det gode salg er mange” siger Mikkel Schrøder. “Vi tror på, det kan være fordi vi sidste år producerede årets bedste revy i Rottefældens historie, hvor publikum følte sig underholdt på en ny og forfriskende måde, med dejlige rytmer og suveræne tekster. Og så kan det også være fordi, vi som et særligt scoop præsenterer et par af dansk revys største navne de sidste fyrre år, nemlig Jan Schou og Pernille Schrøder.

Vi glæder os til for første gang at optræde i Rottefælden – sammen.

“Du har al det, som kan løfte vores 2025-revy”, lød det nærmest jublende fra den ene Schrøder til den anden, da aftalen kom i hus. Alsidige Pernille, som i ikke færre end fire årtier i revyernes tjeneste, har sat fut i et væld af landets revyer, komedier, farcer, musicals og lystspil.

Efter den velkomst, lød det mere afdæmpet, at hun så godt hun formår vil forsøge at udfolde sine komiske, skæve og underfundige sider. Tilsat en god portion dans og sang.Pernille Schrøder er ikke i familie med sin nye sommerchef, men de ser revyen med samme øje. Den garvede og festlige comedienne nåede under fintællingen sidste år, op på ikke færre end 55 revyer rundt i landet. Så hun. ved alt om, hvordan revyens hjerte slår.
Hun har f.eks. kastet glans over en halv snes cirkusrevyer på Bakken ligesom hun har haft 11 sæsoner i Nykøbing F. (Revykøbing) og samme antal vinterrevyer i Aalborg. Revygenren har altså forlængst bidt sig fast i Pernille Schrøder, som første gang optrådte i Rottefælden helt tilbage i 1996 – med d’herrer Kai Løvring, Max Hansen og Flemming Krøll.

Instruktionen er igen lagt i hænderne på Carsten Friis og revyens musikalske udtryk leveres af en trio under ledelse af kapelmester Jens Krøyer. “Vi glæder os helt vildt til igen at byde publikum velkommen i det smukke historiske revyteater”, lyder det forventningsfuldt fra skuespillerparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder.

Det bliver en Jan Schou-sommer  

Pernille Schrøder vender tilbage til Svendborg efter 29 års Rottefælde-pause.

Jan Schou har rundet 73 somre, men han føler sig still going strong og han har ikke tænkt sig at gå på pension foreløbig. Det kan jeg gøre, når jeg bliver gammel”, siger han med en undertone af alvor. For Jan Schou bliver det en ganske særlig sommer. Hans  26. og sidste i fælden. Hvad han så skal, det ved han ikke. Officielt.
“Mon ikke nogen ude i showbizz-landskabet kan bruge én som mig. Vel har jeg idéer og planer – og jeg har da også fået nogle fine tilbud, mere kan jeg ikke sige lige nu”.

Jan Schou får sit helt eget farvel og tusind tak show, hvortil billetsalget er i fuld gang. En lang række kunstnere som han har spillet revy sammen med er med i showet. (Se mere på Rottefældens hjemmeside)

 Mister Rottefælden fortjener mere end nogen andre, en usædvanlig applaus, fortæller Mikkel Schrøder. Og den får han. Jan fejres efter alle revykunstens regler. Så han kommer til at sætte sit særlige præg på sommeren, hvor han også kan fejre sit 50 års skuespiller-jubilæum.
Så længe siden er det, da han med 4-toget fra Silkeborg ankom på Odense Banegård for at gå de to hundrede meter ned til Jernbanegade for at begynde på Odense Teaters skuespillerskole. “Jeg kunne umuligt have fået et bedre springbræt til livet – som skuespiller og som menneske.
Hvad mødet med Odense angik, så var det kærlighed ved første blik. “Herfra min verden går. Jeg har boet i skønne Odense lige siden og kunne ikke finde på andet”, siger han til bloggen.