Vælg en side

Niels Skousen kommer til Odense.
Den legendariske musiker, sanger, komponist, skribent, skuespiller og poet Niels Skousen bliver sidste indslag i miniature-rækken af torsdagskoncerter på Brandts amfiscene. Koncerten torsdag den 18. juli, bliver en gratis fornøjelse.

Vi håber ikke, titlen på hans seneste album får indflydelse på aftenen. Den anmelderroste udgivelse fra 2022 hedder nemlig  “Blæsten og regnen”. Den er Skousens 13. album som bandleder, komponist og tekstforfatter siden det historiske gennembrud, helt tilbage i 1971 med Young Flowers og Skousen & Ingemann-hittet “Herfra hvor vi står”.

Niels Skousen er ingen årsunge. Den 28 januar rundede han 80 år – for fuld musik. Han har forlængst skrevet sig ind i dansk rocks historiebøger med afskillige kapitler. Han er altså stadig aldeles aktiv. Anmelderne kalder ham alt fra uspoleret personlighed til en solid  solist, som meldes i topform og mere vedkommede end i flere år.

Inden Skousen går på amfiscenen optræder den 60 år yngre Malte Nordtorp med det spøjse kunstnernavn “Knægt”. Han har arbejdet med navne som Lucky Lo, Guldimund og Andreas Odbjerg. I 2020 udkom debutsinglen ”Byens mindste mand”.

Hædret med ærespris i Odense
Sidst Niels Skousen besøgte Odense var, da han for kort tid siden modtog Odense Live Prisens særlige ærespris, for sit lange musikalske virke. I en årrække har han markeret sig som en lyrisk mester. Prisen han modtog på Posten, var én af mange udmærkelser og markante priser, han gennem årene har modtaget.

Knægten “Knægt” alias Malte Nordtorp modtog ved samme ceremoni en anerkendelsen som “årets talent”. Malte Nordtorp skriver på dansk, ganske som forbilledet Skousen. Han betegnes tilmed som “ung og spændende, kringlet og ligefrem”og så sker det, han optæder i storebror Guldimund’s band.

Forrige sommer gav Skousen og et forrygende band, en mindeværdig koncert, stående øverst på Wessels Trappe, nogle kalder Svendborgs svar på Den Spanske Trappe i Rom. Præcist samme sted gav han og Peter Ingemann en legendarisk koncert tilbage i 1971.

For over 60 år siden- vildt
Skousen startede sin musikalske karriere, da han i 1964 lyttede til albummet “Another Side Of Bob Dylan”. Dagen efter købte han en guitar og han begyndte straks at lære at spille. Få dage senere skrev han sine første sange. Han har ofte sagt, at påvirkningen af Bob Dylan som sanger og poet har varet hele karrieren. Skousen vælger dog det danske sprog. Han fremhæver at hans album “Dobbeltsyn” er stærkt påvirket af Dylan, men at han også er inspireret af Leonard Cohen. Der er dem som kalder ham den danske Cohen.

Hvis blæsten og regnen ellers holder sig på afstand, så ligner det et gigantisk tilløbsstykke af musikelskere i alle aldersgrupper – den 18. juli.

Det er vist ingen hemmelighed, at Bossen him self lander i Odense den 9. juli. Lige nu er “Bruce Springsteen and The E Street Band” og den 150 mand store produktion igang med “World Tour 2024”, som omfatter 22 såkaldte stadion-koncerter, skønt der ikke er meget stadion over Odenses dyrskueplads. Lige nu besøger den 74 årige rock’n roll-konge flere store byer i England og Irland.

Aften med Springsteen-hits
For fynske Springsteen-fans som ikke har råd eller tid til en koncertbillet, men som vil lytte til de gamle ørehængerne, kan mindre vel også gøre det. Det smager nok lidt af den ægte vare, når “Springsteen Jam” fyrer en perlerække af Bruce-hits af ved den første af de tre torsdags-koncerter.Det sker 4. juli på amfiscenen.

Lidt genert måske på sit pr-foto, men scenen virker Trine Lyngvig   udadvandt – især når hun synger sin hyldest til kærligheden.

Ugen efter, den 11. juli, deler topaktuelle Dopha ud af sine populære sange i, hvad der kaldes et intimt duo-setup.

Selv om det kan blive en skøn lun aften på Brandts, så er skønne Trine Lyngvig inviteret som opvarmer.
Hun udgav for ganske nylig sit andet album og flere vil huske hende for sin meget roste koncert på Dexter.

Torsdagskoncerter på Amfiscenen arrangeres af Kulturmaskinen og afvikles i samarbejde med Studenterhus Odense og Café Biografen.