“Første gang, jeg var med i Rottefælde-revyen var i 1972. Det var mens jeg var en ung kok med masser af mod på tilværelsen og drev Danehofkroen ved Nyborg Slot og sang ja, ja, ja nu kommer jeg, se jeg iiiler …
Den folkekære entertainer Arne Lundemann, 77, husker sine fem år som en populær krofar, indtil han valgte at optræde på en rigtig scene.
Den glade kok, der stadig steger hakkedrenge med oprejst pande, mindes et par forrygende år Rottefælden, da han spillede sammen med unge talentfulde Lisbet Dahl i 1972 og 1973 – ham, de somre var ikke var kedelige. En ung smart danne, der vidste hvad hun ville og kunne.
Arne Lundemann husker de to sæsoner som én lang sommerfest.
“Den første sommer boede Lisbet med sine dengang to små børn på en husbåd, som lå fast i den lille havn ved Thurø-dæmningen. Hun var relativ grøn i faget. Efter sin uddannelse på Aalborg Teater og et år med det eksperimenterende Jomfru Ane Teater, tog hun mod et tilbud om at ta’ til Svendborg.Den dag i dag aner revydivaen ikke, hvordan hun fik jobbet i Svendborg. Til gengæld mindes hun sin revydebut ude i den grønne skov, hvor hun blev fanget af revyens magi og hektiske atmosfære. Det var lige hende,
Arne Lundemann har spillet revy i adskillige forklædninger – her er han, som han selv udtrykker det, “det halve af Ærø Pigegarde”.
Flot langbenet starlet
“Lisbet var en flot langbenet starlet, der ikke var bange for at optræde i vovet lingeri, så hun fik de sydfynske husarer til at spærre øjnene op”, husker Arne Lundemann, hvis unge hustru Gitte, var revyens koreograf.
“Hvad Lisbet ikke vidste var, at de to sydfynske somre blev starten på et imponerende karriereforløb i revyens verden”. Lige nu forbereder hun sig til sin anden sommer i Tivoli Revyen
“For mig, der allerede i 1965 var udannet som kok på Hotel Nyborg Strand, var det en helt ny verden at træde ind – husker især den særlige jargon. Vel havde jeg allerede spillet en sæson på teatret i Odense. Det var stort, men i Svendborg fik også jeg virkelig også smag for revyens verden, som jeg elskede fra første sketch”.
Mødet med Lockhardt
“Min gode ven Poul Lockhardt var instruktør og han lærte os virkelig meget. Han kunne noget med revyen. Det stedsegrønne hold med Esper Hagen, vi kender som Arnold fra Matador, Gunnar Juul, som også var journalist og tekstforfatter, Birgitte Arensbak, mange kendte som boghandler-datter fra Odense og så unge talentfulde Bente Eskesen, som den dag i dag nyder stor revysucces”.
Da vi i 1973 spillede “Ind i FældeSKABET”, rigeligt med politiske under- og overtoner, blev det ikke kedelige af, at Lisbet Dahl og jeg blev suppleret af københavner-trioen Lone Helmer, Ole Ernst og Jess Ingerslev. Sikke’ hold…skønne minder.
50 år siden, jeg begyndte i revyen
“Hold da helt op, det er 50 år siden i år. Tiden går vildt stærkt, Et stort rundt jubilæum som revyskuespiller, men jeg snyder lidt. For jeg har desværre ikke spillet revy i flere år”, bemærker Lundemann. “Det gælder i højere grad for Lisbet, der jo stort set hvert eneste år lige siden, har spillet revy, lige indtil hun måtte melde fra til årets sæson på Dyrehavsbakken. Selvfølgelig vil Gitte og jeg gerne have fejre det lille jubilæet her i vores kolonihave sammen med børnene, Puk og André”, fortæller sangeren, skuespilleren og entertaineren Arne Lundemann, som trods alvorlige sygdomsforløb, har bevaret optimismen og det velkendte smil på læben – og som stadig tager ud til foreningerne og plejehjem og underholder.
“Jeg har skruet ned for tempoet, men jeg kan da stadig synge en god sang og fortælle sjove anekdoter og historier fra min karriere. Og det er virkelig noget at berette”.
Et udstyrsnummer fra 1972 med journalisten og tekstforfatteren Gunnar Juul, debu-tanten Arne Lundemann og Esper Hagen som man godt kan se, hvem han var søn af.
“Jeg kan ikk’ la’ vær’ mæ’ det.”, siger han og smågriner. “Der er ik’ no’et som at se publikum bli’e gla’e”, siger han og indrømmer, at det rent faktisk er 17 år siden, han spillede sin syvende og sidste Rottefælde-revy.
Men han husker dem alle ned i detaljer – især de sjove episoder og dem var der mange af. Ud over de syv somre i fælden, så spillede jeg ikke færre end elleve revyer og cabaret’er i Kerteminde, hvor vi også borede en overgang. Dejlig by og skønt tid. Og dertil fem revyer rundt om i hele sommerlandet – og så en enkelt fantastisk sæson i Cirkusrevyen på Bakken. Tænk sig alle disse store og fantastiske kolleger, som jeg har været så privilegeret at møde – og spille sammen med Det har været berigende”.
Et langt kvantespring på 28 år
Der var folk, som i årevis mente, at Arne Lundemann medvirkede i alle Rottefælderevyerne siden begyndelsen af 70’erne og frem til 2005, hvor det var sidste sommer med kliken.
“Efter 1973 sprang jeg rent faktisk et kvantespring på ikke færre end 28 år inden der var bud efter mig igen.
Imens passede jeg mine foreninger og sommerinteresserne med operetter og musicals på Volden som”Oklahoma”, “Zigeunerbaronen”, “Grevinde Maritza” og “Frk. Nitouche” – og revyen på Tornøes Hotel og ikke mindst med Frank Steens geniale opfindelse, “Fru Gittes Sommercabaret” i et stort telt ved lystbådehavnen i Kerteminde”.
“Heldigvis fik jeg fem kanon gode år i Rottefælden med min gode ven Jan Schou. Vi supplerede hinanden, som om vi aldrig har gjort andet. Jan og jeg swingede bare og det gør vi stadig, sådan rent privat”.
Arne og André som The Lundemanns.. Foto. Odense Teater
“Jeg har mange gode minder fra de år. Glemmer aldrig da vi spillede Lasse og Mathilde. Jeg var Mathilde. Jan kom aldrig igang som Lasse. Han grinede og grinede og folk forstod ikke et ord af det hele. Det gjorde jeg sådan set heller ikke. Vi kom dog gennem nummeret og tilbage i kulissen spurgte jeg Jan, hvad han dog havde gang i. “Jamen for pokker Arne, hørte du ikke det ældre ægtepar nede på første række. Da vi kom ind på scenen, udbrød de nærmest i kor; Se, dér kommer Keld og Hilda. Det var dér jeg blev leveret”.
De bedste legekammerater
“Vi var ikke kun et umage par i højde og drøjde, men også de bedste legekammerater. Vi har altid været enige om, at det er benhårdt at lave revy, men det er også sjovt. Revy er her og nu. Du er på i nu’et – og der er kontant afregning. Men revy kræver først og fremmest gode tekster. Kiksede tekster kan ødelægge en hel revy og det er ærgerligt”, siger ærke-fynske Lundemann, som altid har kørt efter samme fremgangsmåde; nemlig den med, at man går ind, bukker, render rundt i manegen, bukker igen, siger tak og går ud i igen …. “. Storm P. havde jo fuldstændig ret.
I 2020 ville han egentligt have fejret sit 60 års skuespiller-jubilæum med et show eller cabaret om man vil, som hustru Gitte skulle iscenesætte på Odense Teater, hvor begge har været ansat – Gitte som instruktør, koreograf og sufflør. Allerede som tre-årig debuterede lille Birgitte, som hun retteligt hedder, da hun dansede ind på teatrets store scene. 2020-hyldest.forestillingen blev udsat på grund af Covid19 – og det blev den næste også. Dog ikke på grund af Covid 19.
Ikke et godt billede, men et sjovt minde. I tv-showet “Se, det er mit program” i 1992 mødte Lundemann sit store idol Dame Edna alias Barry Humphries – endda i England. “Jeg anede ikke noget, før Dame Edna stod foran mig. Det var fantastisk”.
Da han mødet Beatles, Dame Edna – og Gitte
Gitte Lundemann har med sans for akkuratesse, design, farver og detaljer stort se altid sat sin Arnes shows og kabareter i scene – med eller uden sønnen André, som de senere år har dannet kunstnerisk par med farmand. André, som mere og mere ligner en kopi af faren, besidder stadig en fremragende crooner- og musicalstemme.
“Jeg er så ked at min store jubilæumsforestilling i vinter blev aflyst i sidste øjeblik fordi blev blev skadet ved et fald. Odense Teater havde lagt op til en fin forestilling i Teatersalen på ODEON, som ville have emmet af hygge, fortæller Arne Lundemann, og tilføjer stolt, at “der er historier nok at ta’ af. Der er historien om hans optræden for The Beatles, eller da han i 1965 debuterede på Volden som Leopold i “Sommer i Tyrol” eller, da teaterchefen Kai Wilton i 1970 hentede kokken ind til Odense Teater for at spille den store rolle som Porthos i “De tre Musketerer”. Eller da han mødte ikonet Dame Edna – i England. Eller det nævnte møde Lisbet Dahl, eller måske om den dag i 1969, da han mødte sit livs Gitte. Det var under en optagelsesprøve på operetten “Paganini” på Nyborg Vold – bare hundrede meter fra kolonihave-idyllen ved voldgraven.
To unge talentfulde skuespillere mødtes for 50 år siden i Rottefælden. Det blev starten på hver deres store karriere udi showbizz og revy
Folkelig, komisk og eminent fortæller
“Lundemann har i de mange år ikke alene markeret sig som en forrygende entertainer med et særligt komisk talent, han er også en eminent fortæller som tilmed kan parodiere kendte mennesker, han har mødt på sin snirklede vej. Huskesansen er intakt. Det samme er evnen til med glimt i øjet at fortælle om navne, steder og begivenheder – også om hans egne oplevelser af farcer, operetter, musicals, tv-shows, teaterforestillinger, kabareter og revyer”.
Hvad enten Lundemann er sig selv eller på slap line på plejehjemmet, teatret eller på blokvognen, så er han vel det nærmeste man kan komme festlig fynsk folkelighed.
Når man ser og hører André, 49, på scenen, behøver man ikke at spørge om hans faderlige ophav. De har i flere år optrådt sammen. Når Arne samler kræfter i stearinlysets skær ved kaffebordet, så bryder André ud i sit velkendte Sammy Davis jun./ Presley/Winckler/ Sinatr -potpourri. Så får stemmen en oktav opad. Turen ad mindernes boulevard bliver en hyggelig tour de force – med kaffe og kage.