”Det gør ikke noget, man er født i en andegård, når bare man har ligget i et svaneæg”.
Med disse eftertænksomme ord sluttede digteren Hans Christian Andersen sit eventyr “Den Grimme Ælling”. Ordene rummer en livsfilosofi, som alverdens læsere og forskere har brugt mange år tid til at fortolke. Eventyret var færdigskrevet den 11. november 1843 – mange mener, at det også er historien om hans eget liv,
Især under udlandsrejserne betegnede han Danmark som sit livs svanerede, ligsom han sværgede til den overførte betydning, som skabte grobunden for forfattereskabet den frie fantasi og eventyret.
‘Hvor og hvornår kom Andersen til verden. Da moderen skulle føde, fandt hun en seng
Unge Anne Marie Andersdatter, som blev betegnet som lykkesøgene, mødte den hårdt arbejdende friskomager Hans Andersen. Møderne udviklede sig in en grad så, at han i starten af september 1804 gjorde den fattige vaskekone Anne Marie gravid. Hun søgte doktor i Albanigade, som fortalte, at hun ville nedkomme i slutningen af marts 1805. Den forudsigelse var næsten korrekt, idet Anne Marie Andersdatter fødte en søn den 2. april 2005. En magisk fødselsdato som stort set alle i denne verden kender. Til gengæld ved med sikkerhed ved, hvem der den dag boede i hjørnehuset på det tidspunkt. Det var nærmest at regne for husvildebolig.
hos et par den faldefærdige rønne
Hans Christian Andersen blev født i Odense i 1805 omkring ét-tiden, natten til den 2. april.
Da Hans Christian i 1819 b
Andersen mente at være bevidst om sit ophav, men aldrig om dét sted, hvor han kom til verden.
Ikke tilfældigt, at han ofte tænkte han ofte tænkte på beskrivelsen, at “hen mod aften nåede han et fattigt lille bondehus; det var så elendigt, at det ikke selv vidste til hvad side det ville falde, og så blev det stående“- et citat som var hentet i Den Grimme Ælling”.
Måske han i skriveøjeblikket havde ladet sig inspirere af “det elendige hus”, som borgmester og biskop stolte fremviste, allerede dagen efter udnævnelsen til Odenses anden æresborger.
Derimod var H.C. Andersen ikke stolt. Hjørnehuset som byens vise fædre præsenterede Andersen for, lå også på det tidspunkt i byens mest tarvelige kvarter, hvor beboerne kom fra de laveste sociale klasser som prostituerede, soldater, daglejere, fattigfolk og tiggere.
Det var her verdensborgeren første gang skabte tvivl om fødestedet. I forbindelse med fejringen af sin 70 års fødselsdag, erklærede Andersen, at han “sandelig ikke er født i dén rønne”.
Nok oparbejdede H.C. Andersen en såkaldt kunstnermyte om, at han havde en barndom under fattige kår, men han brød sig alligevel ikke at været født i et lavsocialt morads som i Sortebrødre-kvarteret. (Johan Tobias Joensen, VisitOdense)
Anden gang var dagen efter
Anden gang var dage efter H.C, Andersens udnævnelse som Æresborger i november 1867, da
Igen i 1870 da byens vise fædre
Unge Anne Marie Andersdatter, som blev betegnet som lykkesøgene, mødte den hårdt arbejdende friskomager Hans Andersen. Møderne udviklede sig in en grad så, at han i starten af september 1804 gjorde den fattige vaskekone Anne Marie gravid. Hun søgte doktor i Albanigade, som fortalte, at hun ville nedkomme i slutningen af marts 1805. Den forudsigelse var næsten korrekt, idet Anne Marie Andersdatter fødte en søn den 2. april 2005. En magisk fødselsdato som stort set alle i denne verden kender. Til gengæld ved med sikkerhed ved, hvem der den dag boede i hjørnehuset på det tidspunkt. Det var nærmest at regne for husvildebolig.
H.C. Andersen tilbragte ikke hele sin barndom som enebarn. Da hans far i november 1805 ansøgte magistraten om bevilling som friskomagermester, anførte han blandt andet sit behov for at skaffe føde til “min Hustru og 2de Børn. Historien fortæller ikke noget om, hvem moren til det anden børn er.
Og hvem var så moren Anne Marie Andersdatter?
Historien om H.C Andersen begyndte i al fredsommelighed, da Anne Marie Andersdatter i efteråret 1804 begyndte at flirte med den unge skomager Hans Andersen mens hormoner og amoriner fløj lavt – så lavt, at det lykkedes skomageren at gøre den 30 årige Anne Marie frugtsommelig, som det hedder i beretningen.
Allerede som 8 årig var Anne Marie sendt ud og tjene hos flere familier og omkring Odense. I 14 år var hun ansat hos kromanden Rasmus Ibsen i Vestergade.
Lige før julen 1898 søgte hun selskab hos pottemagersvenden Daniel Rosenvinge, som var en driftig herre. Trods sin unge alder var han far til tre børn – uden for ægteskab.
Nu havde han også gjort Anne Marie gravid og under sin graviditet valgte Anne Marie at flytte hjem til sin mor og stedfar som i perioder boede i hjørnehuset i Rosengade (senere Hans Jensens Stræde). Samme hus som senere blev verdenskendt som “H.C. Andersens Hus”. Hun nedkom i september 1799 med pigen Karen Marie, som senere blev udpeget til at være H.C. Andersens halvsøster.
Anne Marie skulle som nybagt mor ud og tjene penge og samme år fik hun plads hos købmand Anders Bircherod henne i Nørregade, Datteren blev passet af moren og stedfaren.
H. C. Andersen er med sin frodige fantasi og for sin tid radikale og moderne syn på kunsten en af de mest interessante personligheder i dansk kulturhistorie og har ikke alene bidraget med litterære værker, men også med tegninger, papirklip og billedbøger. Når du besøger hans hus i Odense kan du se et bredt udsnit af alt det, han skabte i løbet af sit eventyrlige liv.
Sådan nogenlunde var det hektiske livet for lykkesøgende Anne Marie Andersdatter møder skomager Hans Andersen.
Huset er beliggende på adressen Hans Jensens Stræde 45 5000 Odens
Mange ved meget om Hans Christian Andersens forfatterskab, liv og levned – helt ned i detaljer. Forfattere, forskere, litterater og historikere har i årevis søgt at finde sandheden om den rejseglade kulturpersonlighed fra Odense – lige fra seksualitet til skonummer (47) til hans ekstreme frygt for sygdom, brand og søsyge. Sandheder som ikke harmonerer med glæden ved at lade sig befordre titusindvis af kilometer med ubekvemme rejsevogne og dampskibe på de syv have.
H.C. Andersen rejste for at forvandle barndommens drømme til virkelighed. I perioden1831 til 1873 foretog han ikke færre end 31 større rejser til udlandet – ofte komplicerede rejser over flere måneder. Han brugte rent faktisk over 20 år af sit eventyrlige liv på at rejse. H.C. Andersen var på sin største udenlandsrejse gennem Tyskland, Italien, Grækenland og helt til Det Osmanniske Rige, hvor han besøgte hovedstaden Konstantinopel (nutidens Istanbul).
Siden H.C. Andersen kom til verden i Hans Jensens Stræde 45 i det lille hjørnehus,
Forældre: Anne Marie Andersdatter, Hans Andersen
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Det antages, at H.C. Andersen er født i hjørnehuset mellem Hans Jensens Stræde og Bangs Boder, det hus, der indtil det modsatte er bevist, udgør grundstammen i Museet H.C. Andersens Hus. I det gulkalkede hjørnehus boede tre familier, deriblandt noget familie til Andersens mor. Men om det virkelig er fødestedet, er aldrig dokumenteret.
Andersen selv har kategorisk afvist fødestedet. Helt autentisk er derimod barndomshjemmets adresse i Munkemøllestræde, hvor Andersen boede fra han var to år, i 1807 og frem til foråret 1819. Derimod er det ganske vist, at Barndomshjemmets interiør ikke stemmer overens med det originale, som var Hans Christians hjemlige univers frem til den dag, han som 14 årlig – med fuld oppakning- vinkede farvel til moren fra droskens stoppested i den østelige ende af Overgade. Han ville til Kongens København for at leve sit livs eventyr fuldt ud
H.C. Andersen tilbragte ikke hele sin barndom som enebarn. Thi da hans far i november 1805 ansøgte magistraten om at få bevilling som friskomagermester, anførte han blandt andet behovet for at skaffe føde til “min Hustru og 2de Børn”.31. dec. 2