Vælg en side

Da Camilla Bendix for otte år siden stod foran sit livs første revy, det var i Hjørring Revyen, da havde Michael Meyerheim netop kaldt hende ind som gæst i et talkshow på TV2. Her fortalte hun forventningsfuldt, at hun som revydebutant var klar til at kaste sig ud i den for hende nye genre, som revyen var. Hun glædede sig til sit livs første møde med den folkelige genre. Forstillingen i Vendsyssel var en kollektiv succes, som blev indstillet til “Årets revy i Danmark”. 

“Jeg havde netop indspillet en børnefilm, da jeg fik lyst til at springe ud i en helt ny genre og dermed udvide mit skuespiller-repertoire. Jeg ville prøve noget nyt og tøvede ikke med at sige ja da chefen Henrik Baloo Andersen spurgte om jeg ville lave revy, Heldigvis viste det sig, at Hjørring Revyen var en rigtig god læreplads”, husker Camilla Bendix.

“Det som er spændende ved genren er, at revyen henvender sig direkte til publikum – med kontant afregning. Revyen er dybest set en collage med en snes små selvstændige historier samlet i én forestilling”.

Nu, syv somre efter debut’en i Vendsyssel, står den alsidige film-, teater- og tv-serie-skuespiller foran sin kun anden revy – nemlig Odense Sommerevy 2024.
“Om jeg glæder mig. Ja helt vildt…”

Hun ser på de intime detaljer
“Selvtilliden er intakt og det er lysten til at lære endnu mere også. Jeg arbejder på flere projekter lige nu, go det er noget jeg indtil videre ikke må fortælle”, lyder det hemmelighedsfuldt.
“Til gengæld må jeg gerne fortælle dig, at jeg har uddannet mig til intim-koordinator – på film. Ja, det hedder det altså. Jeg er endda en af de første som herhjemme har den uddannelse.”.

Intim-koordinator?
Det lyder intimt. Hvad kan du med den uddannelsen?
“I Danmark er det en uddannelse, som streamingstjenesten “Netflix står bag, fordi filmbranchen i de fleste lande har efterlyst den. Netflix står bag en række al de mest populære serier, film, animation, dokumentarer og meget mere. Og da jeg som nævnt, ikke kan lære nok om filmbranchen, så gik jeg igang med den uddannelse”, fortæller skuespilleren, som ved alt om, at visse scener nemt kan føles grænseoverskridende – for alle parter.

Hun fortæller, at i kølvandet på MeToo, har der været flere interne og offentlige diskussioner om, hvordan man kan sikre ordentlige forhold under filmindspilninger. Derfor er det blevet kutyme at have en såkaldt intimkoordinator til stede, især når der optages intime scener. Vedkommende følger typisk sexscenernes gang sammen med instruktøren, så skuespillerne præcis ved, hvad de skal, og hvor deres egen og medspillernes grænser går. Det er et nybrud i filmindustrien, som de fleste har stemplet som et stort skridt i den rigtige retning”. Det er det ikke alle som er enige i den udvikling. Med den slags overvågning.

Overrasket og glad
“Jeg blev overrasket og glad, da jeg fik tilbudet fra Lars Arvad. Det er jo et dejligt hold, jeg skal spille sammen med, så det kan kun blive godt, fortæller Camilla Bendix, uddannet fra Aarhus Teater (1994), ligesom sin nye chef Lars Arvad (2006). Begge har iøvrigt også spillet klassisk teater på Grønnegårdsteatret.
“Hold da helt op, hvor jeg glæder mig til at spille revy i et stort smukt telt, det må være noget ganske særligt. Og så i Odense. Kunne vi dog snart komme igang med prøverne”, siger hun og smiler højlydt. Vel vidende, at der velsagtens er ti måneder frem til premieren 2024.

Jeg kender Tom Jensen særdeles godt fra revyen I Hjørring. Han er dygtig og kan det meste  – han har fortalt meget godt om sommerrevyen i Odense. 

Lars Arvad betegner sit nye navn på revy-plakaten 2024 som en dygtig og charmerende skuespiller, der  samtidigt besidder såvel sødme som et smittende væsen.
“Os på holdet ser frem til at arbejde sammen med Camilla”.
Det gælder måske især Tom Jensen, der igen i år skal optræde som den idérige instruktør og skuespiller, der er fyldt med substans og humor, som en anmelder sidste år beskrev han.
Som karakterskuespiller huskes den garvede skuespiller Camilla Bendix for sit folkelige gennembrud, som Anna Krog Møller i DR’s dramaserie “Sommer”, der kørte over tre sæsoner fra 2008, ligesom hun har spillet markante karakterer i populære serier som “Rejseholdet”, “Mit liv som Bent” og “Nikolaj og Julie”.  Og så har hun været med i en snes biograf-film ligesom hun har spillet flere musicals.

Flyttede til Båring
Camilla Bendix bor med sin mand, tekstforfatter og sangskriver Ulrik Bencard på Amager. De har to voksne børn sammen.
Mens revygenren stadig er en relativt ukendt kunstnerisk land for Camilla Bendix, som meget sjælden optræder på fynske scener, så er den fynske muld ikke ukendt land for den private Camilla, som i sin barndom boede i Sønderjylland indtil hun rejste med sine forældre og tre søskende til Nordfyn, da hendes far Georg Bendix blev ansat som højskoleforstander i Båring – ved Middelfart.

Det var i de glade teeanger-dage, hvor hun sprang ud som punker med tre millimeter hår på hovedet og hul i næsen. Men da hendes mor døde som 51 årig, lagde hun sit liv om. Og søgte mod en skuespilleruddannelse. Og den fik hun – men hun er ikke færdig med lære noget nyt og anderledes.