Vælg en side

FRA DE STORE KONCERTSALE TIL DEXTER

Stine Bramsen som engang var forsanger i Alphabeat, er i fuld gang med sin første liveturné i seks år – med stort band rundt i landets største koncertsal. Det skriver hendes mangement. Ikke desto mindre er der ikke solgt flere billetter end at hendes Odense-koncert er flyttet fra Magasinet til musikhuset Dexter, tirsdag 7. februar, hvor hun præsenterer appetitvækkere fra sit nye solo-album ”Blonde and Blank”.

 

HOLD PÅ ROCKHATTEN OG BRILLER

Når 11 mands bandet The Rock Orchestra by Candelight kommer til Danmark med sit 90 minutters rock-lys-show med musik af en række store rockbands, så rammer de Odeon lørdag den 8. april. Her affyres hits fra Pink Floyd, Metallica, Rammstein, Black Sabbath, Rage Against The Machine, Linkin Park, SOAD, Led Zeppelin, Evanescence, Guns N Roses, Billy Idol, Queens of The Stone Age. Så det bliver ikke en stille-koncert, der kaldes på én gang smuk, mørk energi i legendariske rock- og metalnumre. Skeletudklædte musikere med rhinstensmasker er badet i et hav af stearinlys og skifter ubesværet mellem sublime melodier og kraftige mure af lyd. Hældende, krumbøjede tårne, svævende lanterner og kæmpemæssige headbangende dukker lægger op til en overjordisk musikoplevelse. Så pr-maskinen får på alle tangenter.

 

KULTUREN SOM MEDSPILLER
En dag spurgte jeg mig selv, hvorfor kultur så vigtig en del af vores hverdag? Og efter lidt betænkningstid svarede jeg klogt, at kultur er et uhåndgribeligt begreb, der er lige så uundværlig som væske og det daglige brød. Kultur er til fordybelse og sundt for opleveren. Kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan f.eks.være kulturbærer og kulturskaber, og kulturnyder, hvad enten du befinder dig i kunstens eller sportens verden eller på arbejdspladsen eller derhjemme. Du kan også gå en kultur-tur og nyde naturen sammen med dig selv – uanset vejr og vind. Kultur kan være din bedste medspiller. Den er god for sindet. Kultur handler om alt fra tonen i e-mails, til hvor højt du griner i en pænt selskab … kultur er som åndelig føde sund som er rig på vitaminer og kan være ligesom madpakken, som kan være svær at undvære. Med andre ord, så er kultur åndelig føde – og så meget ander. God kultu-tur.
JAN SCHOU SKAL TIL PÅ TOUR TIL NYK. F., HERNING, ÆRØ, GANLØSE. STEGE, MARIBO  OG FÆLDEN

Jeg er jo bare 70 og har masser af se til. For det er jo det, jeg elsker. 

“For at sige det lige ud, så gider jeg ikke kede mig. Det er derfor jeg bukker og nejer og siger ja tak til de engagementer, som jeg synes er sjove og som jeg kan overkomme”, lyder det fra revystjernen og entertaineren Jan Schou, som præsenterer sig selv på sit sæsonkort. Fra netop overstået vinterrevy i Nykøbing F, til Marstal på Ærø og videre til sensommershows på Møn og så høstfest i Maribo. Det er jo det her, jeg kan og det jeg kan li’.
Årets Schou-tur, er hans 17. i rækken på Østergaards Hotel, igen i selskab med Susanne Breuning, multi- musikeren Kenneth Sichlau og cirkus-.artisten Alexander Arli.
Schou skal snart på københavner-tour for møde Rottefældens sommerhold – det er de medspilende chefer Christine Astrid og Mikkel Schrøder samdiscofile Rikke Buch Bendtsen, som er tilbage i Fælden – og ikke mindst den debuterende stjerne-rotte Tommy Kenter som ikke har ikke overrendt revyerne. Det er en halv snes år siden han senest spillede revy – og først gang laver revy på Fyn. Engagementet af ikonet er intet mindre end et scoop.

 

 

 

NOGET OM DIGTERENS KVARTER
Området ved Sortebrødre Torv blev lanceres som “H.C. Andersen Kvarteret”. Det var just her han som dreng løb om med træsko på, som der står at læse på Fattigskolens væg i Påskestræde og det var såvidt vides i det lille gule hjørnehus henne om hjørnet, i Hans Jensens Stræde, at den senere nationaldigter fødtes den 2. april 1805. Bare otte-ni år senere kom den ranglede knægt Hans Christian i Fattigskole, hvilket han ikke havde meget lyst til. Han skulkede ofte, fordi han var mere nysgerrig efter at se verden uden for – uden lektier og spanskrør. Og så var det såmænd nede for enden af Overgade, hvor gaden i dag går ud i ét med Sct. Jørgens Gade, at bare 14 årige Hans Christian fik så meget udlængsel, at han den 4. september 1819 vinkede farvel til sin alkoholiserede, men kærlige mor. Med bare 13 rigsdaler gemt i inderlommen og masser af optimisme og livsmod gemt i hjertet, steg han på Postvognen til Hovedstaden – det var hans erklærede mål, at rejse ud i den vide verden, at skrive med fjerpen… og at blive rig og berømt. Og det blev han. Om de handlende i Overgade bliver rige og berømte vil vise sig. Men som én af dem optimistisk konstaterer, så er det først nu, hvor brosten og fliser igen kommer til ære og værdighed, at vores rigtige eventyr begynder.
Og jo, det er ganske vist.

MILLE GORI MED FØRSTE FORESTILLING I BØRNEHØJDE PÅ TEATRET
Der er dem som mener af danseren, entertaineren, tv-værten med meget mere, Mille Gori, er dansk teaters grimme ælling, Måske er der noget om snakken. Hendes herlige Motor Mille-figur med vildtet hår, motorbriller og farvestrålende kjoler tryllebinder stort set dagligt børn og barnlige sjæle hjemme i stuerne, bl.a. denne skribent, når hun og fantasien folder sig ud i udsendelsen “Ramasjang” – som er den fumlende stjerne i DR’s børneunivers.

Mille Gori rykker ind på Odense Teaters Store scene med en poetisk gendigtning af Den Grimme Ælling. Uden motor.

Nu skal I bare høre: “Langt om længe klækker andemors sidste æg. Men ællingen, der kommer ud, ligner ikke de andre. Den er alt for stor og styg, dens fjer er mørke, og det går ikke at skille sig ud i den lille andegård”.
Så begynder tanker og fantasi at arbejde nede på de bløde stole.

Måske er den 32 årige sønderjyde ikke selv den grimme ælling, men hun er rent faktisk med egne ord “Vild med H.C. Andersens fantastiske eventyr om Den grimme ælling” – og det er netop en poetisk gendigtning af dette eventyr, som Mille Gori fortæller på Odense Teater, som også har stærke historiske tråde til digteren.
Det er altså endnu en god nyhed fra det 110 år gamle teater i Jernbanegade. Nemlig for første gang at opføre en forestilling for de mindste. Der er endda tale om en stor fortælling, iscenesat som kan blive en eventyrlig teateroplevelse for de yngste, men også de lidt ældre – og alle dem derimellem. Som teaterdirektør Jacob Schjødt siger igen og igen; Teatret er for alle.,.

Fra 11. februar til den 12. marts med forestillinger kl. 10 og kl. 12.

.

STIG ROSSEN, PHILLIP FABER OG BURHAN G. SYNGER JULEN IND – altså den i år
Julen varer længe, synger vi. Nogle mener den varer til påske. Og andre, at den varer til næste jul og så er der dem, som mener at julekoncert-markedet mættes i december 2023. Fordi publikum gerne vil julen, som åbenbart er kommet for at blive. Noget helt andet er Store Bededag. Hvor længe vi har de varme hvedebrødsdage, Sikkert og vist er, det at østfynske Stig Rossen i november er klar med sin 29. julekoncert-tur med sit seks mands juleorkester Stig Rossen rammer Odeon den 3. december.
I den mere analyserende ende af skalaen, dukker det velkendte tv-ansigt Phillip Faber op på Odeon med piano og talegaver. Han fortæller ikke alene om julens skønne sange, men også deres enestående historier. Evigt smilende og syngende Faber lægger op til fællessang mandag den 11. december Her fortolker sangeren Burhan G. danske juleklassikere i spidsen for Danmarks Underholdningsorkester fredag den 15, december. Vil man være sikker på at løse billet, kan man alle nu være hurtig på aftrækkeren. Mon ikke der er nogle sommerkoncerter, vi skal nyde i forvejen.

KATRINE SCHMIDT FRA AALBORG TIL AUSTIN – OG ODENSE
Siden 2012 har Katrine Schmidt været en aktiv del af den danske folk- og roots scene, medvirkende i flere konstellationer som sanger og sangskriver! Lørdag den 8. april er pladeaktuelle Katrine Schmidts på plakaten på Dexter.

I marts 2021 udgav hun sit debutalbum – Laying My Burdens Down. At være menneske i sine følelsers vold… Netop dette er centralt i Katrines liv, såvel som musikken. Katrine kommer ud af et miljø og en opvækst som har været fyldt med kraftige inspirationer fra de traditionelle amerikanske genrer. Især de mandlige barytonstemmer inden for country, folk, jazz og roots-musik har været en røst som den 30-årige sanger har kunne spejle sig i. Sammen med sit band glæder hun sig til fortsat at komme ud på de danske scener og præsentere sine sange og sit bud på country music. Side 33: “At det rent faktisk kan lykkedes, har jo f.eks. Ester Brohus og Rebekka Thornbech tidligere bevist, og nu melder Katrine Schmidt sig med sin debutplade seriøst på banen, som førsteudfordrer til den hjemlige country-dronning trone. For selvom der er mange miles fra hendes hjemby Aalborg og til Austin, så lyder dette sublimt håndspillede debutalbum rent faktisk mindst lige så godt, som meget af det der kommer fra selve country musikkens moderland”. Bandet der Katrine Schmidt: Vokal, Johannes Aaen Jensen, Klaver, orgel og kor, Mikkel Bøggild, guitar, kor, Thyge van Dassen, violin, Mark Kühn, kontrabas og Jonas Kardyb på trommer.

CHRISTINE ASTRID OG MIKKEL SCHRØDER LAVER OGSÅ REVY I ARHUS
“Min hustru Christine Astrid og jeg føler os privilegeret over, at vi nu driver revyteatre i Svendborg og Aarhus”, fortæller Mikkel Schrøder,  ejer og producent, skuespiller, komponist, tekstforfatter og comedy-komiker samt instruktør, musiker og tv-vært.

“Der går ikke en dag, hvor vi ikke arbejder med revy og det er et fantastisk liv”, lyder det fra deres nye kontor midt i Svendborg. Mens det er Rottefældens 137. sæson i Svendborg så er det kun anden sæson parret står i spidsen for sydfyns kulturelle fyrtårn. Og første gang i Tivoli Friheden i Smilets. By, der landets nyeste revy sættes op. Navnene som skal få århusianerne til at smile  er igen med Mikkel og Christine på scenen samt underskønne Shirley – og mon ikke Carsten Svendsen og Henrik Kofoed er leveringsdygtige i smil, spøg og skæmt.

Ud over Rottefælden på Svendborg Teater, så står ægteparret også for driften af den nye Aarhus Revy, som i april 2023 har premiere på spillestedet Hermans i Tivoli Friheden. “Hermans er et fremragende sted, at spille revy”, bemærker Mikkel Schrøder.                    Foto: Have kommunikation og pr

KULTUREN SOM MEDSPILLER
En dag spurgte jeg mig selv, hvorfor kultur så vigtig en del af vores hverdag? Og efter lidt betænkningstid svarede jeg: Kultur er et uhåndgribeligt begreb, der er lige så uundværlig som væske og det daglige brød. Kultur er til fordybelse og sundt for opleveren. Kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan være kulturbærer og kulturskaber, hvad enten du befinder dig i kunstens eller sportens verden eller på arbejdspladsen – eller derhjemme. Sammen med dig selv. Kultur kan være en god medspiller. God for sindet. Kultur handler om alt fra tonen i e-mails, til hvor højt du griner … kultur er som åndelig føde sund og rig på vitaminer og er ligesom madpakken, svær at undvære.  Med andre ord, så er kultur åndelig føde.

Hørt ude i byen, at flere og flere skuespillere er overbevist om, at i en grå tid, som den vi oplever lige nu, er underholdning, sang og musik en effektiv humør-pille, som vi tilmed kan få – uden recept. Afhængighed kan ikke udelukkes. Vi må frem for alt ikke glemme den underfundige danske humor, de skæve jokes, sunde grin og det gode humør, lyder opfordringen.

STÆRKE NAVNE I BAGGÅRDEN – VED BØGEN
For et par år siden dristede Bondestuens ejergruppe sig til at arrangere en række open air-koncerter, på pladsen  bag restauranten med siddende gæster og stjernenavne på scenen. Eksperimentet lykkedes.

Koncertpladsen med scenen – bagved anes bøgen. Foto: Jan Outzen – fra Bondestuens hjemmeside

Til sommer lægger “Sømændene” ud 26. maj med glad musik og bølgegang. Aftenen efter er Lis Sørensen med silkestemmen på  plakaten. 2. juni fyrer rock-bandet Keinstein den af og dagen efter sørger “Back in Black” for rendyrket AC/DC  a’la carte og  6. juni går den nye udgave”Danser med Drenge” på scenen. 7. juni er der noget galt i Danmark med Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen, som han også var det på filmen “Så længe jeg lever”. Den 1. september er popduoen Sko/Torp og Halberg and Freinds på scenen . Dagen efter slipper Michael Falch de vildeste fugle løs i et brag af et punktum på sommer-koncerterne ved bøgen.

 

OG SÅ ER DER MUSIKKEN PÅ LANDSBYENS SMUKKE SCENE
Fra stor-arrangøren lyder det nu at posen med de første navne til sommerens rock og pop på friluftsscenen i Den Fynske Landsby er fyldt til randen – og at vi kan forvente af samme smag – og flere nye navne og forfriskende overraskelser. Her er de første syv navne fordelt på fire aftener. Det er TV2 og Jung, Lars Lilholt Band, Queen Machine, Jacob Aksglæde og Nicklas Sahl og Tribute to Dire Straits.

 

DER HAR VÆRET JULEKNAS I KALENDEREN – UDSAT TO MÅNEDER

Sara Gadborg, musical-diva, ustyrlig, talentfuld, alsidig skuespiller og manuskriptforfatter. Lige nu skriver hun på årets juleforestilling på Teater95B – i baggården. Det er den 10. knas-komedie i rækken. Det er dem, hvor alting kan ske.
Og sker- i en stjernemunter juleforestilling, hvor julen per tradition ikke nævnes med et eneste ord om jul. Om der er forvilder sig et afpillet juletræ inden for i Fyns mindste, men hyggeligste teater vil vise sig. Det passer helt fint med spilleperioden, som fra 7. til 14. februar 2023. Den sandhed bør ikke afholde bartenderen fra at mikse en julecocktail, måske endda tilsat skotsk whisky, til det højtidsstemte publikum.

“Jeg slipper fantasien løs, når jeg skriver dreje bogen. Og jeg hygger mig, når de skøre tanker vælter frem i pennen,”, indrømmer  Sara Gadborg”, som tilmed lover at knas-historien får en storyline … men også at meget går galt”.

Allerede i foråret var der knas i kalenderen. Derfor er julen udsat til februar. “Udsættelsen passer os fint, eftersom teatret altid proklamerer, at julen varer lige til påske. Denne gang dog kun til februar”

 

PRINS HENRIK BLIVER EN SKØN ROLLE AT ARBEJDE MED
Peter Schrøder, 76, har prøvet meget, spillet mange store titelroller, men ikke siden han for over 30 år siden udbasunerede onlineren: “Det’ fand’me uhyggeligt, du” i DR-TV’s satireserien “Den Gode, Den Onde og Den Virk’li Sjove” har den erfarne skuespiller overrasket så meget, som da han for nylig sagde ja tak til sin måske mest markante rolle i sin 49 år lange karriere.

Foto: Rønnov-produktionen.

Han skal spille Prins Henrik i “Musicalen Margrethe”, som opføres i landets tre største byer i anledning af dronningens 50 års regentjubilæum. Musicalen får urpremiere på Det Kongelige Teater, Gamle Scene, 23. juni 2023 og opføres derefter 17.-20. august i Odeon i Odense.
“Jeg er forbavset, for jeg ligner ham jo slet ikke, så hvorfor har de  lige valgt mig”, var Schrøders første reaktion ved lanceringen på Det kongelige Teater. Mens dronningens figur varetages af fire forskellige skuespillere, som repræsenterer fire af regentens aldre, så er der kun én som spiller Prins Henrik – Peter Schrøder. “Det er jo ingen look-a-like konkurrence, så det er Prins Henriks karakter jeg spiller. Det er med stor respekt, jeg har sagt ja til rollen. Kongehuset gør det godt. Jeg har hilst på dronningen flere gange. Prins Henrik var dødhamrende kultiveret og morsom, så det er en skøn rolle jeg skal arbejde med”, siger Peter Schrøder, hvis søn er identisk med Rottefældens direktør og ejer Mikkel Schrøder.

 

TO MILLIONER ER GÅET I FÆLDEN 
Ægteparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid har sluttet deres første sæson som  ærter og ejere af Rottefælderevyen, som ifølge historiebøgerne så dagens lys i 1881 – det var oppe i Caroline Amalie Lunden. Dermed er det såvidt vides verdens ældste revyteater. Schrøder fortæller, at fælden dagligt havde 43 medarbejde med i sommer. “Vi arbejder med revy året rundt. Kort efter premieren begynder vi på næste års revy på Svendborg Teater. Mikkel Schrøder fik sin uofficielle Rottefælde-debut, da han som 11 årig stod på en ølkasse og hjalp til i baren, mens hans far Peter Schrøder var på scenen. I 2023 klapper Rottefælden for 137. gang og så er revyen snublende tæt ved at ramme to millioner gæster siden åbningen af Rottefælden.

SMÅFILOSOFISK
Hvorfor er kunst og kultur så vigtig en del af vores hverdag, blev jeg for nylig spurgt? Jeg kløede mig i nakken og forsøgte så med: Kultur er jo et uhåndgribeligt begreb, som er lige så uundværlig som det daglige brød. Kunst og kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan være kulturbærer og kulturskaber, hvad enten du befinder dig i kunstens eller for eksempel sportens bevægelige verden – eller på arbejdspladsen. Kulturministeren er også sportens minister. Kultur handler også om alt fra tonen på kontoret, i omklædningsrummet, i en e-mail, på kontoret – til hvor højt du griner. Kultur er som åndelig føde; sund og rig på vitaminer. Kultur er ligesom madpakken svær at undvære. Og feder ikke. Læste engang at Robert Storm Petersen alias Storm P skal have sagt noget i retning af, at kultur, er noget, man pudser møbler med? (det var det i 30’erne), hvorefter han tørt konstaterede; kunst er det, man ikke kan, for hvis man kunne, så var det jo ingen kunst. Den lader vi stå et øjeblik.

TV-2 PÅ ODEON MED STORT ORKESTER 
For 42 år siden gav TV-2, det tidligere Taurus, sin første koncert i Odense. Mange husker sikkert  den minderige koncert, hvor kvartetten med den ganske særlige lyd og den ganske særlige forsanger Steffen Brandt fyldte Magasinet med poetisk Aarhus-rock og firnurlige sange. Lige siden har TV2 alias Sven Gaul, trommer, Hans Erik Lerchenfeld, guitar, Georg Olesen, bas og mesteren selv, som ud over at synge og fabulere og spiller mundharpe og keybords, været populære gæster i Odense. Selvironien er stadig intakt, så nu er ”Danmarks Kedeligste Orkeste” opgraderet til ”Danmarks Lykkeligste Orkester”. TV-2 omgiver sig ofte af en horn-sektion eller solister, men i anledning af de 40 år på landevejen (lidt forsinket jubilæum på grund af jubilæum)  tænkes der stort, og orkestret indtager i foråret 13 af landets større spillesteder sammen med ingen ringere end Danmarks Underholdningsorkester. Det ambitiøse projekt sender konstellationen til Odense, hvor den lørdag 18. marts giver koncert på Odeon i Odense.