Teatret river op I kvindesindet.
Odense Teater opfører “Kend din fortid og flyt din nutid”, frit efter forfatter og historiker Gry Jexsens bog af samme navn. Jessen er den ene af mange, som påstår at kvinder i al almindelighed er oversete – måske især i historiebøgerne. Det laver hun om på med dette skønt provokende udspil. Hun er overbevist om, at bogværket “Kvinde kend din historie,” giver kvinderne den plads i Danmarkshistorien de fortjener.
En kvinde på Odense Teater fortæller, at med instruktør Kamilla Wargo Brekling ved roret, skabes der en vedkommende, tragikomisk og vigtig forestilling om kvinders liv – med afsæt i bogen. Vi bevæger os ind et scenisk univers frit mellem nutid, fortid og fremtid med spot på kvinders livsbetingelser gennem tiden – på de kampe der er blevet kæmpet, på de kampe der skal kæmpes, på tanker, håb, drømme, stædighed og det mod, der skulle til – og som man skal have, for at ændre den verden, man lever i.

“Har du så hørt det”, lyder det bombastisk fra Lea Baastrup Rønne – og smækker altid uimodståelige Klaus T Søndergaard en kajerrasler, som han på atletisk vis forsøger at undgå. Søndergaard er eneste herre som har sneget sig ind på den kvindedominerede scene.. Foto: Emilia Therese.
Denne forestilling er fyldt med livsvigtige temaer som familie, uddannelse, arbejde, moderskab, sex, økonomi, retten til at udtrykke sig og bestemme over sit eget liv.
Kamilla Wargo Brekling og hendes kunstneriske team er blandt andet kendt for “Kvinde kend din krop” – damekrop-On tour, Stå fast og Ikke noget pis.
Historisk set er kvindens historie oftes fortalt af mænd og om mænd. Mange af de kvinder, der har haft stor betydning for samfundsudviklingen, kunsten, videnskaben og politik, er enten overset eller først anerkendt længe efter deres død.
Forestillingen sætter fokus på kvinder, som har været banebrydende, fra Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen og frem til seismologen Inge Lehmann, der opdagede Jordens indre kerne. Den fungerer som en slags “korrigering” af historien, hvor publikum får mulighed for at lære de kvindelige pionerer at kende og forstå, hvordan de har påvirket samfundet. Eksempelvis Dronning Dorothea som skaffede retten til Danmarks første universitet, men som først blev anerkendt for sin indsats i 2019, eller Elise Sørensen, sygeplejersken, som opfandt stomiposen og revolutionerede livskvaliteten for tusindvis af patienter eller Natalie Zahle, som kæmpede for kvinders adgang til uddannelse, hvilket i dag er en selvfølge, men dengang var en kontroversiel kamp.
Premiere; Lørdag den 12. april klokken 16.00.
PS: Onsdag 23. april Teatersalen/Odeon kl. 18.00-18.30: Mød skuespillerne Lea Baastrup Rønne og Ayshan Qvortrup og hør om arbejdet med at gøre Gry Jexens bog om kvinder igennem danmarkshistorien til en levende og humoristisk forestilling. Hvad er deres eget forhold til historien og hvordan er deres liv anderledes fra deres bedstemødre og mødres? Hvad kan historien hjælpe os med?
“Odense kend dine kvinder”
Når vi nu er ved kvinderne, så sætter redaktør og leder af Historiens Hus, stadsarkivar Johnny Wøllekær fokus på de markante kvinder, som er emnet ved den aktuelle Tordagsmik – som markerer den aktuelle bogudgivelse “Odense kend dine kvinder”. Hvem var Ester Skriver spørges der? Det spørgsmål forsøger den nye bog at besvare.

Aktuel markant kvinde
På fredag udkommer bogen, udgivet af Byhistorisk Udvalg og som består af 37 biografier om andre odenseanske kvinder. Med udgangspunkt i bogens tema guider redaktør stadsarkivar Johnny Wøllekær os igennem den kommende mik’en.
Her får du historier om kvinder, som alt for sjældent er blevet fortalt, for eksempel den om gymnastikpædagogen Ester Skriver, hvis historie er en del af Odense Teaters Kvinde kend din historie, som har premiere blot én dag efter bogens udgivelse.