Ingen anden bygning i denne verden ligner tilnærmelsesvis det nye H.C. Andersens Hus. Alene den kendsgerning bør Odense som by være stolt af, for den er enestående i sin unikke form, fortæller stjerne-arkitekten Kengo Kuma i et internationalt arkitekt-medie.
“Det levende træ” og egne konstruktioner er lig med dele af den nye bygning. Skitsen er en del af Kengo Kumas HCA-vinderprojekt
Fra dag 1 i projekt-processen var kommunens og museets førsteprioritet at skabe rummelige lokaliteter, især til den digitale udstillingsteknik, som formidler H.C. Andersens liv og værker på 139 sprog.
“Publikum vil lade sig tryllebinde af ny viden om digteren. Fra jeg så de allerførste tegninger, kaldte jeg det et oplevelseshus, hvor gæsterne ude fra kan fascineres af byggeriet og havens fantasifulde udformning med sine særlige træsorter, har museets tidligere formidlingschef Asger Halling Lorentzen. fortalt
Britiske Event Communications: “Huset er et forrygende arbejde i verdensklasse-lokaliteter, hvor kun væggene er lodrette”.
Vel er der forskel på et eventyrmuseum midt i Odense og et superstadion i Tokyo med 14 millioner indbyggere. Alligevel spores finurlige byggetekniske paralleller. Det gælder arkitekternes hang til at sænke byggeriet til “kælderniveau”. Museets oprindelige tegninger er korrigeret flere steder og flere gange, bl.a. for at skabe integreret i bymiljøet – der gælder bl.a. de runde bygninger i hver ende af haven.
Sådan har arkitekterne i Tokyo forestillet sig den fuldt udviklede HCA-have – her i tegnerens fugleperspektiv med letbane-spor nederst og Mindehallen øverst t.v. – nu i hvidt. Den runde bygning t.v. er café-pavillonen med facader i træ og glas. Den cirkulære bygning t.h. er børneuniverset i tre etager. Foto: Arkitekterne Kengo Kuma and Associates, Cornelius Vöge og MASU Planning.
Både japanske og danske træsorter
Kengo Kuma har opnået verdensberømmelse for sit dristige brug af naturens egne byggemateriale.
Hans brug af sit hjemlands japanske træsorter til bl.a. beklædning af vægge, vil kunne ses på såvel det olympiske stadion som på HCA-museet. I sandhed to vidt forskellige størrelser.
Japan med til Odense
Kengo Kuma har taget japanske byggetraditioner med til Odense, idet han mener de harmonerer fint med H.C.Andersens univers.
Den fremtidige eventyrhaves fire markante cirkelrunde bygninger beklædes med trækonstruktioner. En enkel og visuel teknik, han har hentet i den japanske tempeltradition.
Også klassisk fynsk byggetradition
“Det er dog ikke japansk det hele, således udføres træbeklædningen i fynsk lærk”, fortæller Asger Halling Lorentzen. “Den arkitektoniske udformning af træfacaden i den del af beklædningen, som knytter sig til de bagvedliggende glaspartier, er inspireret af fynsk bindingsværk-traditi0n samt af træernes organiske struktur.
Specifikt har det gamle bindingsværk i Davinde Vandmølle, som kan ses i Den Fynske Landsby, været den konkrete inspiration for Kuma. Vandmøllen menes bygget i 1585. Den var indtil 1829 ejet af Sanderumgård. I 1943 solgte mølleejer Peter Jensen den bindingsværksbyggede møllebygning til Odense Kommune og Den Fynske Landsby, som åbnede fire år senere, fik genopbygget vandmøllen.
Kengo Kuma har bl.a. ladet sig inspirere af den 350 år gamle Davinde Vandmølle og vandmøllegården i Den Fynske Landsby. Foto: Odense Bys Museer
Hårdhed og blødhed
I et interview med det internationalt anerkendte arkitekturmagasin “Dezeen” fortæller perfektionisten Kengo Kuma blandt andet, at de visuelle effekter er vigtige, men kun en lille del af det færdige design. Helheden inkluderer også den fysiske beskaffenhed – materialernes hårdhed og blødhed, akustikken samt materialernes dufte. Fra design-processens begyndelse tænker han ikke alene i former, men lige så meget i brugen af materialer”.
Og så fortæller mesterarkitekten, at han og teamet, hvis nogle skulle være i tvivl, i designdelen selvfølgelig også gør brug af moderne computerteknik, samt at teamet altid tager naturens originale materialer, bl.a. træstykker, med ved bordet. Han tilføjer, at “det vigtigt, vi i den fase mærker, føler og snakker om, hvad materialerne kan”.
Skæbnen vil, at Kengo, nyskabende arkitekt og designer, har to værker som åbner næste sommer.
Skal ligge ved fødehjemmet
Årsagen til museets placering netop her, mellem Hans Jensens Stræde, Bangs Boder og letbane-kvarteret, er Odense Bys Museers særønske om, at det nye museum skal integreres med det ikoniske gule hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder. Huset som regnes for H.C. Andersens fødehjem. Den 75 kvadratmeter lille bygning fra 1780’erne er sammen med den ottekantede Mindehallen fra 1929, lige bagved fødehjemmet, eneste bevarede bygninger fra det oprindelige museum, som blev revet ned for to-tre år siden.
Odense Byråd købte i 100 året for digterens fødsel 1905, det lille nedslidte hus. I 1908 åbnedes et lille museum i huset. I de følgende år voksede samlingen som følge af en ihærdig indsats. Det samme gjorde besøgstallet godt hjulpet på vej af den store nationale og internationale interesse for digteren og hans liv. Andersenmania-interessen førte til, at digterens barndomshjem i Munkemøllestræde erhvervedes og åbnede som museum i 1931. Det sidste sted Hans Christian boede med moren, inden han i 1819 drog til København med postvognen fra Overgade – for at blive rig og berømt.
På kompromis
Projektledelsen og museerne samt kommunen som bygherre, har i hele forløbet været i kontakt med arkitekten og hans europæiske samarbejdspartnere, blandt andet med henblik på at afstemme forventninger og virkelighed. Som museets repræsentant i byggefasen bemærker Asger Halling Lorentzen, at “parterne indtil videre har haft et positivt og konstruktivt samarbejde og der har været forståelse for, at man på nogle punkter må afvige fra de oprindelige tegninger”.
Og så er der turismen
Ifølge beregninger fra Odense Kommune og VisitOdense vil det nye H.C. Andersen Hus tiltrække mellem 250.000 og 300.000 nye turister til Odense. Flertallet af de besøgende vil være internationale turister – næsten 70 pct.
Af
John Borgkilde