Vælg en side

INTERVIEW OG PORTRÆT AF FYNSK MUSIKERIKON:

Lasse Helner er rørig og kreativ og føler sig i topform som musiker, komponist og sangskriver.
“Kroppen er intakt, sangstemmen har aldrig været bedre, det seneste album er rost til skyerne og alderen har det godt med. Jeg beklager mig ikke”, fortæller Lasse Helner, som fylder 76 begivenhedsrige år den 14. februar.

Og nærmerst som en selvfølgelighed arbejder det fynske musikerikon påpeger et ny projekt, med band, pladeudgivelse og turné.   

Med andre ord; Lasse Helner gider bare ikke læne sig tilbage. Der er nemlig masser af bid i den rutinerede tekstforfatter, komponist og bandleder, som har været særdeles aktiv i dansk musik siden slut-50’erne. Og når det går så godt som det som det kam, hvorfor så ikke bare fortsætte”, siger han., 

“Nutiden er jo som oftest formet af fortiden, og det gælder  naturligvis også i Helners musikalske udtryk, der rummer masser af referencer til de sidste seks årtiers mangfoldige musikhistorie”, skrev en anmelder meget præcist efter sin seneste album-udgivelse.. 

“Tilbage til det skarpe hjørne og de 75, for snart et år siden, som jeg jo ikke kunne løbe fra, uden at blive forpustet, så har jeg som musiker og sanger valgt at bruge det udtryk, som alderen nu en gang har tildelt t mig og det er jeg faktisk godt tilfreds med”, fastslår spillemanden fra Østfyn, der for 56 år pladedebuterede i spidsen for The Baronets.

Alder er ingen hindring
I musikerbranchen er der mange smukke eksempler på, at alder og erfaring ikke er til hindring af en stærk og personlig sangstemme.
“Det var den omvendte verden,”, forklarer han. “For da corona-pausen lagde en dæmper på koncert-aktiviteten, så blev der skabt tid, rum og   inspiration til at skrive sange til det album, som immervæk har været på vej et stykke tid. Det var altså ikke kun skidt og tristhed, der kommer ud af virus-krisen”, lyder det lavmælt fra Lasse Helner, som hjemme i sin private boble, i udkant-Lundeborg, har brugt alle kreative ressourcer på at skrive, komponere, indspille og udgive det lille mesterværk “Over the Hill – Still got the Thrill”-

Det er utroligt inspirerende legekammerater, at arbejde sammen med,  fortæller Lasse Helner t.v. om studiebandet, der nu også er koncertband. Foto: Rico Feldfoss.

Legekammeraterne
Ud over kapelmesteren selv på vokal og guitar, så består bandet af  Thomas Bundgaard, guitar, banjo og kor, Kell Dalager, orgel, piano, keyboard og kor, Torben Grønning, bassist og Nils Bo Poulsen, trommer og perkussion.  Fru Mathilde Bondo deltager på et par numre på kor, violin og bratsch.

“Herligt med så inspirerende legekammerater, som har været en nydelse, at arbejde sammen med”, fortæller Lasse Helner.

Indie, roots, folk, blues og rock
Nysgerrigheden er intakt, og Lasse Helner skal hvad stil og genre ikke klantres for at forblive i samme boldgade, men derimod roses for hele tiden at finde rum til at udforske mulighederne “henne om hjørnet”. Derfor er det blevet en stærk udgivelse med intensitet og hjerte. Numre som nu danner fundamentet på tur-repertoire.

Selv betegner han genren som “en blanding af indie og roots – eller måske nærmere et klassisk miks af folk, blues og rock”.

Imponerende 59 år efter sin første offentlige optræden, med drenge-orkestret The Baronets, lægger Aarup-knægten ikke skjul på, at han har prøvet det meste som musiker, sanger, komponist, sangskriver, producer og sågar skuespiller, lige som han også har afsløret talent som musikalsk storyteller. Altid med blik i øjet, et underfundigt smil og med Fyn, som naturligt udgangspunkt.
Uanset i hvilken sammenhæng han har optrådt, i forskellige band-konstellationer, som solist eller som en del af folk-duoen Lasse & Mathilde, har han følt det nødvendigt, at gå på kompromis med sit fynske ophav og modersmål. Snarere tværimod.

Der er dog ikke meget fynsk dialekt over det aktuelle album, der som nævnt er på engelsk.
“Albummets melodiske lydunivers, refererer til mine mange besøg hos gode venner i New Orleans. Det gælder ikke mindst Daniel Lanois, som i flere end 30 år har været min fantastiske inspirationskilde og samarbejdspartner. Så der var god grund til, jeg valgte at nævne Daniel på coverets særlige “thank you”-liste. Daniel er ikke en mister-hvem-som-helst. Han har produceret produktioner for legender som Bob Dylan, Neil Young, Peter Daniel, Emmylou Harris og Willie Nelson. Og Lasse fra Fyn…”.

Rødderne er stadig solidt plantet i kultbandet Baronets, der var med til at opfinde den danske lyd. Nu er sangene på engelsk med et legesygt eksperimenterende orkester. Den glade spillemand stod første gang på scenen i 1959.

Deres blog-skriver er begejstret for “Over the Hill – Still got the Thrill”s originale indspilning med let skramlende sydstats-guitar- og banjo-sound, som passer genialt til Lasse Helners rå, velholdte vokal. Det gør heller ingenting, at det lyder som om han elsker det, når han fortælle sine anekdoter og historier – på engelsk.
“Men Fyn er altså stadig fin”, tilføjer han – på fynsk..

Engelsk lige som i gamle dage
Alting har en begyndelse og det har fortællingen om musiker-ikonet Lasse Helner også. Allerede som 12 årig var knægten fra Aarup Private Realskole med på noderne. Han sang nemlig på engelsk. Det var det sprog man hørte på Radio Luxembourg.

“Det var i 1958, bandet hed ”The Small Four” og det var stort, da vi vandt en amatørkonkurrence på Gribsvad Kro. Vi var to piger og to drenge i “The Small Four”, som spillede skiffle, inspireret af blandt andre Lonnie Donegan og Nancy Freightrain. Vi sang også nogle Four Jacks sange – det var dér, jeg tog “Dagbogen” til mig. Et Burt Bacharach-nummer, som vi  i 1959 høstede succes med i blandt andet Fyns Tivoli. Og så var karrieren ellers i fuld gang – uden at drengene var klar over det”.

“En snes år senere indspillede jeg “Dagbogen” på albummet ”Sort/Hvid” – en dejlig sang som stadig spilles i Danmarks Radio”.

“Tilbage til det engelske, så betød det meget for mig, da jeg var knægt, at jeg fik lov til at høre mine brødres plader. De var jo engelske hits alle sammen. Det var faktisk årsagen, at jeg senere i livet følte det naturligt for mig at synge på engelsk. Jeg var helt vild med Tommy Steele, så det var en kæmpe nedtur, da mine forældre ikke ville give mig lov til at ta’ bussen til Odense, da idolet Tommy Steele optrådte Fyens Forum – i april 1958. Det var jo helt inde i storbyen”.

“Så nogle gange måtte vi ude i Aarup nøjes med radioen som inspirationskilde”, husker oldtimeren, der allerede som 11-12 årig var voldsomt optaget af Elvis Presley, Beatles og Pat Boone – og også af Rolling Stones, i en helt anden rocken boldgade. “Til gengæld var jeg til den ener af Stones to koncerter samme dag – i Forum samme dag. Det var i maj 1965”.

Spillemand og storyteller Lasse Helner har udgivet et helstøbt værk, med substans og inspiration fra flere besøg hos bl.a. det canadiske producer-fænomen Daniel Lanois i New Orleans.

Klassikeren om hans pæne forældre
På den måde blev jeg endnu mere begejstret for at synge  på engelsk. I The Baronets, der jo var et beatorkester, sang vi som en selvfølge på engelsk – dog med få pinlige undtagelser som bl.a. “Min Amanda”.

Da Lasse Helner bladrer lidt mere i sin usynlige historiebog, fortæller han klassikeren om dengang han som langhåret beatmusiker og alternativ beklædning, var det store samtaleemne i den vestfynske stationsby. Han stod i kø hos købmanden da en midaldrende dame fra borgerskabet genkendte sognerådsformandens søn – og lettere provokeret vendte hun sig mod købmanden med ordene “han har da ellers nogle pæne forældre…”.

Foredrag om sit brogede liv
Netop dét citat er titlen på foredraget om sit brogede liv, som Lasse Helner i årevis har rejst rundt med. Det fortælles, at foredragets stikord og manuskripter kun venter på at blive finskrevet og redigeret til en “her-er-mit-liv”-bogudgivelse. I det på én gang stærke og underholdende foredrag, som bl.a. handler om sin barndom og ungdom i Aarup, om opvæksten og karrieren med bl.a. Midtfyn og Lundeborg som omdrejningspunkter, om sin svære kamp mod alkohol og stoffer og ikke mindst om sit livs bagstopper og musikalske ven, Mathilde, som han har været gift med siden 1979.

“Vist har jeg haft et fantastisk musikalsk liv med op- og nedture – de fleste lærerige. Kedeligt har det aldrig været…”, forklarer det fynske musiker-ikon, som beredvilligt  bladrer videre i sin usynlige historiebog – og fortæller så om sin far, der som byens landsretssagfører var en mand med autoritet.
”Han mente vist, at der ikke var fremtid i at rende rundt og spille pop og pigtråd. Jeg skulle have noget at falde tilbage på, så en dag sendte han mig i lære som anlægsgartner inde i Odense. Det kedede mig så meget, at jeg sprang fra kort før svendeprøven, for blive professionel musiker. Det var dét jeg ville – og det var det jeg blev. Heldigvis for det.

“Husker, jeg med bævren i stemmen spurgte min mester om han ville give mig orlov fra gartneriet. Så jeg i nogle måneder kunne ta’ med Baronets til US-baserne ved Frankfurt. Den ville han sjovt nok. Jeg fik den ønskede orlov, og det har jeg har faktisk lige siden”, fortæller Lasse Helner med sin ærkefynske lune.

“Først i 1974 begyndte jeg, ligesom blandt andre Gasolin og Sebastian, at synge på dansk. Det var dengang, jeg udgav mit første soloalbum. Jeg synger stadig gerne på dansk, men så er udtrykket også helt anderledes”.

Så blev der skrevet endnu en forstandig artikel til bloggen.

Forum satte gang i koncertmiljøet
Koncertkatedralen Fyens Forum med en kapacitet på 7.000 tilhørere, spillede i 60’erne og 70’erne en kæmpemæssig rolle for udviklingen af de unge fynske pop- og pigtrådsbands. Det gav dem først og fremmest uvurderligt reklame. Mange af fynske musikere, som spillede support, fortæller stadig med våde øjne om deres møder backstage med rockmusikkens senere superstars.

Lasse Helner fortæller, at The Baronets varmede op (som det hed) for upcoming stjernenavne som The Who, Kinks og Yardbirds i Fyens Forum, men at de også nåede at spille i KB Hallen i København. “Her var vi på plakaten med berømtheder som The Bee Gees, Procol Harum, Jethro Tull og New Yardbirds, lige før bandet skiftede navn til Led Zeppelin. Det var altså stort for nogle unge drenge fra Vestfyn”.

Det gav genlyd på landsplan, da The Baronets i 1965 fik selveste Peter Abrahamsen som manager. Alle der læste “Børge” og de andre popblade vidste hvem han var. Abrahamsen flyttede til Odense, hvor konen åbnede modebutik i Frederiksgade. Og han åbnede booking- og managerkontor, hvor The Barnets var topnavnet. Lige dér havde vi medvind. Da Abrahamsen joinede i 1967 Scandinavian Booking Agency alias Beatles-arrangøren Knud Thorbjørnsen, Niels Wenkens og Anders Stefansen, blev vi en del af Danmarks største booking-selskab og SBA skaffede os pladekontrakt med Sonet, som satsede vildt meget  på beatmusik. Det var dét, folk ville ha’. Abrahamsen var vores manager til vi lukkede orkestret i 1969. Midlertidigt – skulle det vise sig mange år senere.

Coveret på den første Lasse & Mathilde-plade fra 1977 – som slet og ret hedder Lasse & Mathilde.

Sangskatten på verdenskortet 
Peter Abrahamsen blev seks år senere manager for “Lasse & Mathilde” og stod bag indspilningen af Tove Ditlevsens “Pigesind” for Gyldendal, som blev en kæmpe succes. Han blev direktør for forlagets nye pladeselskab Exlibris, som stadig er ejet af “Edition Wilh. Hansen” – Danmarks ældste musikforlag.
Når vi er ved Exlibris, så er det ikke alene selskabet som udgiver den legendariske duo “Lasse & Mathilde”, men også det selskab som udgiver “Over the Hill – Still got the Thrill” – og så er vi så småt ved at være tilbage, hvor denne fortælling begyndte.

Et omvandrende klenodie, som med passende dele stolthed, alvor og finurlighed fortæller om sit unikke liv. Og tak for det Lasse – et forløb, hvor hustru Mette Mathilde Bondo har været tro følgesvend siden midt-70’erne, hvor parret med stemme og strengeleg har været med til at sætte den danske sangskat og fynske hjemstavn på det musikalske verdenskort.

Med sans for livets herligheder bor musikerparret i den skønneste idyl i skovbrynet i udkanten af Lundeborg – i den hvidkalkede “Bjergeskovgaard”, med  toppede brosten på gårdpladsen og fritgående høns i haven. Her er ingen stress, men plads til fordybelse, inspiration til nye sange. Og til familie og venner på fransk visit.

Og ikke mindst plads til at snakke minder og erindringer. Eller nye sange og projekter. Alder ingen hindring.

Når vi nu er ved det. Så gentager Lasse Helner gang på gang, at han ikke har i sinde at lægge op. Sige stop.

“Det kunne aldrig falde mig ind. Det går jo godt, så hvorfor det”, spørger den gamle spillemand fra sit østfynsk landsbyidyl.

Kort og godt: Tilbageblik
Lasse Helner er en personlighed i dansk musik. Hans musikalske karriere er lang og betydningsfuld, og nedenfor følger blot et kort uddrag
I 1964 dannede Lasse Helner bandet The Baronets, og det blev starten på en livsbane, hvor musikken blev en livsstil og en levevej med pladeindspilninger, TV og radio, teaterforestillinger, engagementer i udlandet og turnéer rundt i Danmark og meget, meget mere.

Lasse Helner har spillet opvarmningskoncerter for store udenlandske grupper som The Who, Kinks, Pretty Things, Procul Harum, Bee Gees, Jethro Tull, New Yardbirds (Led Zeppelin) med flere.

1970’erne bragte Moondust med Jørn Mader, det første soloalbum og musik til Tove Ditlevsens ”Pigesind” sunget af Mathilde. Derefter (nu) 45 år som Lasse og Mathilde med et hav af udgivelser og koncerter i ind- og udland. Programmet i Parken i København 1984 bød samme dag på Lasse & Mathilde, Joan Baez, Bob Dylan og Santana. Lasse & Mathilde var iøvrigt også med-initiativtagere til Midtfyns Festival i 1976.

Lasse Helner modtog en DMA for bedste Countryalbum i 2006 og igen i 2007 for Dreamtime og Hot nights in Memphis.