HVORFOR mødtes formanden for foreningen som står bag H.C. Andersen Festspillenes formand og bloggens udfarende redaktør i sproghjørnet af den magiske friluftsscene i Den Fynske Landsby.
Det gjorde d’herrer fordi Rune Kallager har et par ting tilfælles med blog-skriveren og og det er at de begge er nysgerrige og videbegærlige og de begge ”af et godt hjerte” spørger til højre oh venstre. Fordi der vil vide mere – ikke mindst om livets underlige og måske endda vanvittige ting.
Denne simple pen ved mere end nogen, hvor meget det betyder at været nysgerrig. Og hvor langt man kan komme. Måske lige dér har vi også et par gén tilfælles med den gamle digter – nysgerrighed og lysten til at rejse ud, søge inspiration og få ny luft under vingerne
Nå, men skriveren mødtes altså med Rune Kallager, som har været formand for Foreningen H.C. Andersen Festspillene i 12 år og en del af bestyrelsen siden 2008.
John Borgkilde, som skriver dette, har som “byskriver” og journalist skrevet om H.C. Andersen, Den fynske Landsby og om HCA-festspillene i stort set alle de begivenhedsrige 43 år, han havde på avisen. Og minsandten om ikke det voksne barn hen stadig er, i nysgerrighedens simple tjeneste spørger og spørger – og stadig skriver eventyrlige linjer her på borgkildesblog.dk
Alle ungerne i civil – inden de indtager scenen i alskens skønne kostumer. Fotos: Anders Geetsen Wiuff.
HVORFOR har H.C. Andersen Festspillene for sjette gang valgt at opføre ”Hyrdinden og skorstensfejeren”?
Det er et dejligt eventyr som siden det blev offentliggjort i 1845, har glædet læsere i alle aldre rundt på kloden – og i
vores regi, er det fordi forestillingen i instruktøren Carsten Friis’ sikre bearbejdelse passer perfekt til børneskuespillernes
optræden inklusiv dans og koreografi som er skabt til friluftscenen. Eventyret er jo fortællingen om identitet og begær. Andersens tema om identitet kommer til udtryk gennem symbolikken i porcelænsfigurerne, hvis fornemste opgave er, at stå og pynte på kaminen i dagligstuen… hvor de optræder som mennesker, der forelsker sig.
HVORFOR er kultur så vigtig en del af vores hverdag?
Det uhåndgribelige begreb, kultur, er lige så uundværlig som vort daglige brød. Kultur kan ses og opfattes fra mange vinkler. Hvad enten du befinder dig i kunstens eller sportens verden eller på arbejdspladsen, så kan du være kulturbærer eller skaber. Kultur er alt fra den sproglige tone i e-mails til hvor højt du griner … og hvor. Kultur er som åndelig føde sundt, rig på vitaminer og ligesom madpakken er den svær at undvære. Og så mente Storm P. iøvrigt at kultur er noget med pudser møbler med. Kultur er et uhåndgribeligt begreb, der er lige så uundværlig som det daglige brød. Kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan være kulturbærer og kulturskaber, hvad enten du befinder dig i kunstens eller sportens verden eller på arbejdspladsen. Kultur handler om alt fra tonen i e-mails, til hvor højt du griner … kultur er som åndelig føde sund og rig på vitaminer – og ligesom madpakken er den svær at undvære.
HVORFOR er det så vigtigt, at vi er aktive i foreningslivet?
I det hele taget, så spiller foreningslivet en stor rolle i det danske samfund. En forening som vores, der arrangerer H.C.
Andersen Festspillene, er drevet af frivillige i alle aldre, som brænder for deres fælles projekt. Uden dem var Odense
en sommer-attraktion færre. Foreningslivet skaber venskab, sammenhold, livsglæde, relationer og viden på tværs af
kulture. Det bidrager også til almén bedring af samfundet, takket være større forståelse for samarbejde, for tillid,
gensidighed, respekt og demokratiske spilleregler.
HVORFOR skal vi forny og forandre – for at bevare?
Fornyelse inden for visse rammer er klogt. Vi opfører ”Hyrdinden og skorstensfejeren” for sjette gang, men alle
forestillingerne bearbejdes fra gang til gang. Foreningens kunstneriske ledelse ser altid den nye forestilling med nye
øjne, primært hvad angår scenografi, kulisser og koreografi – samt måske musikken. Derimod røres der aldrig ved
handlingen, budskabet og moralen.
Her sidder Hyrdinden og Skorstensfejeren slog funderer over det skrøbelige liv- Foto: Anders Geertsen Wiuff.
HVORFOR kommer der over 20.000 gæster hver sommer for at se festspillene?
Fordi det er en tradition, som aldrig går af mode. Typisk tager børnene forældre eller bedsteforældre i hånden og oplever eventyret sammen. Festspillene, som i år omfatter 26 forestillinger, har siden midt i 1960’erne været er en årlig Odense-begivenhed. Publikumsrekorden er 37.500 på en sæson. Selvfølgelig betyder det også en hel del, at men stor del af publikum heldigvis kombinerer forestillingen med en vandretur i ”landsbyen”.
HVORFOR og hvordan kan kunsten noget som rammer os mennesker?
Musikere, sangere, forfattere, skuespillere, dansere, fotografer, malere eller noget helt syvende, skaber hver deres stemninger, oplevelser, indre billleder og følelser. Enhver kunstners største opgave er at underholde, overraske, skabe glæde og debat – og inspirere til fordybelse. Hvad angår de yngste, så stimulere kunsten til nysgerrighed,
selvstændighed og skaberkraft. Det er også dét kunsten kan.
HVORFOR kan festspillene stadig spille såkaldt børneteater?
Så længe publikum i alle aldre føler sig underholdt og tryllebundet og så længe de oplever et professionelt, opdateret
teater-set up, så stimuleres interessen helt automatik. Selv i vores digitaliserede tidsalder med muligheder og
udfordringer, vil der altid være brug for den ægte vare i drømmenes teater. Som skaber minder.
HVORFOR og hvordan blev H.C. Andersen Festspillene skabt?
De blev skabt af skuespilleren Klaus Pagh, der som ung filmstjerne (bl.a. Ung leg, 1956) var færdig på Odense Teaters
elevskole i 1962. Han fik ansættelse på teatret indtil 1966, da han rykkede Aalborg Teater. I 1964 fik Klaus Pagh så den guldrandede idé til at opføre et årligt friluftsspil i “Den Fynske Landsby”, frit efter et eventyr af H.C. Andersen. Han iscenesatte den første forestilling, “Svinedrengen” i 1965, som blev en stor succes med Klaus Paghs onkel, Freddy Albeck som H.C. Andersen, der oplæste eventyret. Dermed var et langt eventyr begyndt. Klaus Pagh fik ingen økonomisk gevinst ud af sin indsats. Lige bortset fra en check på 300 kroner, som han fik med i inderlommen, da han stoppede efter 1967-forestillingen.
Klaus Pagh indløste den aldrig, fortalte han senere. Derimod lærte han iværksætterens svære rolle, først som direktør på ABC Teatret i København og senere som producent og teaterchef i London.
HVORFOR gik H.C. Anderen med høj hat?
Det gjorde han fordi han ville markere sin plads i samfundets hierarki. Han ville ses og opfattes som høj i hatten – bogstaveligt talt. Allerede da digteren var ganske ung, havde han sin høje hat med på sine rejser, al den stund, at hatten var symbol på velstand og associeret med overklassen.Også selv om den høje hat blev båret af satirikere, tryllekunstnere, komikere og sociale kritikere – nemlig som symbol på at ta’ gas på kapitalismen. Alligevel forblev den høje hat på digterens markante ansigt. Om ikke andet, så havde han sin høje hat tilfælles med sin bekendt, Søren Kierkegaard.
HVORFOR synes du friluftsscenen her er noget ganske særligt?
Fordi scenen og amfiteatret er det hyggeligste i dette land og fordi, jeg har et hav af minder herfra. Jeg har heldigvis
overværet en række dejlige HCA-forestillinger, hvor jeg har glædet mig over mange spirende stjernefrø. Nogle af mit
livs største koncertoplevelser, har jeg fået netop her. En sand stjerneparade har optrådt på denne scene. Det gælder
funklende navne som Tracy Chapman, Katie Melua, Van Morrison, Bob Dylan, Runrig, Bryan Ferry og Tom
Jones. De to sidstnævnte overstrålede alle andre
HVORFOR og hvornår blev friluftsscenen etableret?
I forbindelse med de fleste europæiske frilandsmuseer er der anlagt et amfiteater til den pågældende bys
kulturelle begivenheder under åben himmel. Mange ældre vil huske alsangsstævnerne, der var populære
under besættelsen og årene efter. Da samledes titusinder for at synge fædrelandssange som understregede
sammenhold og nationalfølelse. Den Fynske Landsby åbnede officielt i 1946, men friluftsscenen stod
allerede klar til alsangsstævner i 1944. Netop her på amfiteatret fejrer Danmarks-Samfundet hvert år,
Valdemarsdag, det danske flag, under deltagelse af faner og fanebærere fra en lang række Odense-
foreninger.