Der var engang, da avisen havde plads til kuriøse artikler, om kuriøse møder med kuriøse mennesker. Som dengang, for snart 25 år siden, da avisens kuriøse medarbejder forsøgte at arrangere et tilfældigt møde mellem skuespilleren Anders W. Berthelsen og journalisten Anders W. Berthelsen, der på det tidspunkt var ansat hos Tante Berlingeren.
Iscenesat i kantinen
Indrømmet. Historien blev iscenesat en grå novemberdag 1994 i Odense Teaters kantine i muntert selskab med fynske Anders W. og pressechef Michael Harris, der fortalte, at den anden Anders W. kom til byen et par dage senere. Det var dengang, der kom journalister i teatrets kantine. Dér fik jeg i al beskedenhed den skøre idé, at iscenesætte et tilsyneladende helt tilfældigt træf mellem de to AWB’ere på det landskendte Franck-A.
Michael Harris havde inviteret skuespiller-AWB til et møde på Franck-A, når han alligevel var i byen.
Ups sagde jeg, og fik en fiks idé. “Så ses vi på Franck-A – og jeg tager kollega AWB med. Nemlig den tids Fyns-redaktør på Berlingske.
Vi fik placeret de to AWB’er i hver sin ende af Laugsstuen. Den ene ved langbordet, den anden ved vinduet.
Jeg husker skam joken. Det var dengang journalisterne kunne droppe ind i teatrets kantine.
PW glemte sin rolle
Værten Poul Werner Hansen alias PW var med på idéen – og indprentede ham, at når telefonen ringer, så skal han ta’ den med direktør-seriøs stemme, som han havde for vane og derpå råbe ud i lokalet; “Der er telefon til en hr. Anders W. Bertelsen”. Så var meningen jo, at begge skulle fare til telefonen – og begge bemægtige sig telefonrøret. Dén konfrontation havde jeg set frem til.
I sin befippelse, måske fordi han havde en kendt skuespiller fra København på besøg, glemte PW desværre instruksernes detaljer.
Sædvanligvis ulastelig klædt med elegant jakkesæt, golfsko, hvid skjorte, stribet slips og charmeklud i jakkelommen, listede han ned til skuespilleren Anders W., lænede sig ind over ham og nærmest hviskede; “der er telefon til Dem, hr Berthelsen – dér oppe ved baren”.
Dér mistede joken sin glans.
Bagefter hyggede vi alle fire os over en kold Albani eller to.
Historien kom i avisen, og den blev der nok talt om over aftenkaffen ude omkring i de små hjem.
Det kunne ske at man med blokken i hånden krydsede Jernbanegade for at hente en historie på den anden side af gaden. Foto Ole Bagger.