H.C. Andersen Museets samling beriges i starten af 2025 med et unikt portræt af digteren, som over to dage i januar 1834 blev udført af den danske maler og tegner Albert Küchler i sit studie i Rom. Küchler benyttede en sølvstift og blyant til portrættet, som i dag er det ældst bevarede af H.C. Andersen.
Da H.C. Andersen for anden gang var på Italiens-rejse og ankom til hovedstaden i oktober 1833, ville han straks søge til den danske kunstnerkoloni og da var den jævnaldrende maler en af dem, som tog deres berømte landsmand. I løbet af januar 1834 portrætterede Albert Küchler unge H.C. Andersen to gange.
Der skulle altså gå 191 år inden det magiske portræt dukkede op i Danmark – og altså i H.C. Andersens fødeby.
Seniorforsker Ejnar Stig Askgaard på MuseumOdense fortæller, at når tegningen nu indgår i H.C. Andersen-samlingerne, så skyldes det Kulturværdiudvalget, som forvalter lov om sikring af kulturværdier i Danmark, og som siden 1987 har haft til opgave at sikre, at sjældne kunstværker og kulturgenstande ikke uden tilladelse kan føres ud af landet. Heller ikke dette værk
Albert Küchlers unikke H.C. Andersen-portræt tegnet i Rom i dagene 30. og 31. januar 1834. Det viser digteren i et vemodigt og eftertænksomt øjeblik, med trætte, drømmende øjne rettet mod himlen. Med rundhåndet støtte fra Ny Carlsbergfondet og H.C. Andersens Fond, fik museet mulighed for at erhverve Küchlers dybsindige portræt-tegning, som udstilles på museet, når det har været efterset i detaljer af museets papirkonservator. Værket er usædvanligt, fordi H.C. Andersen har, hvad man i kan kalde “kunstnerisk hentehår” ligesom man aner en smule overskæg. Foto: MuseumOdense
Den udenlandske køber af Albert Küchlers portrættegning af H.C. Andersen søgte ganske vist Kulturværdiudvalget om tilladelse til at udføre tegningen af Danmark, men udvalget nedlagde eksportforbud. Det vurderede, at tegningen skal blive i Danmark.
Historien om tegningens tilblivelse er, at Albert Küchler i dagene 4.-6. januar 1834 først udførte portrættet, der i dag befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Den 31. januar 1834 udførte han med sølvstift og blyant den tegning, som Museum Odense nu har erhvervet til H.C. Andersens Hus.
Tegningen tilhørte oprindeligt Albert Küchler, men det blev senere overdraget Den Skandinaviske Forening i Rom, hvorfra den med foreningens øvrige venskabsportrætter i 2024 blev udskilt fra samlingerne og udbudt til salg.
På den baggrund valgte køberen at acceptere et købstilbud, som Museum Odense med Ny Carlsbergfondets store støtte og bidraget fra H.C. Andersens Fond havde mulighed for at afgive. Dermed lykkedes det i anden omgang for museet at købe ungdomsportrættet af H.C. Andersen og dermed sikre, at et stykke dansk kulturarv forbliver inden for landets grænser og ikke mindst i offentligt eje.
Store fonde kom til hjælp
Museet kunne ikke betale det pågældende købstilbud, men takket være rundhåndet støtte fra Ny Carlsbergfondet og bidrag fra H.C. Andersens Fond, så lykkedes det MuseumOdense, at erhverve portrættegningen, som viser digteren som 28 årig.
Der skulle neglebidning, tålmodighed og økonomisk støtte til, før det lykkedes MuseumOdense at sikre sig det værdifulde kunstværk, som forestiller den eftertænksomme H.C. Andersen. Det så ellers ikke ud til, at museet havde held til at erhverve sig portrættegningen.
Tabte budkrigen
Så sent som 10. juni i år blev det historiske portræt udbudt til salg på Bruun-Rasmussens kunstauktioner i København. Her tabte museet budkrigen og måtte derfor se tegningen gå til en anonym, udenlandsk køber. Og tonen blev en helt anden, da Kulturværdiudvalget kom ind i billedet. Udvalget forvalter “lov om sikring af kulturværdier i Danmark”. På den måde, at værne om sjældne kunstværker og kulturgenstande, så de ikke uden tilladelse kan føres ud af landet.
Kunstneren blev katolik
Ifølge Wikipedia besøgte H.C. Andersen ofte Küchler i såvel Rom som i klostret, hvortil han flyttede, da han konverteret til katolicismen og derefter blev lægbroder i Franciskanerordenen, hvor han fik navnet Pietro di Sante Pio.
I “Mit livs eventyr” skriver H.C. Andersen bl.a, at da han kom til Rom for anden gang, var Küchlers ungdomssind borte. Kun enkelte gange se man hans lune sind. I 1841, da jeg for tredje gang var i Rom, var han blevet katolik og han malede kun altertavler og fromme billeder. Nu blev indviet til tiggermunk af pave Pius 9. og drog barbenet op gennem Tyskland til et fattigt kloster(…) Gud give ham den fred og lykke, han vistnok søgte – idet han misforstår den alkærlige Gud – søger på en forvildet vej, og vil finde.”
I Rom var Albert Küchler kendt for sine billeder af byens folkeliv.
Historien om tegningens tilblivelse er den, at Albert Küchler først udførte det Andersen-portræt, som i dag befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Den 31. januar 1834 udførte han ved brug af en særlig sølvstift og blyant det andet portræt, som MuseumOdense netop har har erhvervet.
Tegningen tilhørte oprindeligt Albert Küchler selv, indtil han overdrog det til Den Skandinaviske Forening i Rom, hvorfra den med foreningens øvrige venskabsportrætter tidligere i år blev udskilt fra samlingen og udbudt til salg.
En vemodig tid
Seniorforsker Ejnar Stig Askgaard er begejstret over erhvervelsen af Küchlers portrættegning til som museets gæster kan se og bedømme om 2-3 måneder. Portrættet har stor betydning, fordi der på netop det tidspunkt indtraf væsentlige begivenheder i H.C. Andersens liv på tidspunktet, hvor det blev udført.
“H.C. Andersen oplevede netop i januar og februar 1834 sit livs største sjælekrise, idet han gennem flere breve fra Danmark blev udskammet såvel som menneske og som digter. Især gjorde et usædvanligt koldhjertet brev fra vennen Edvard Collin ham ondt. På selve dagen for portrættet skrev H.C. Andersen i sin dagbog, at han aldrig før havde følt en så undergravende følelse af forbitrelse og smerte.
Tegningen viser et vemodigt menneske med blikket drømmende rettet mod himlen. Netop på det tidspunkt begynder, den største pause i H.C. Andersens forfattervirke. Al kreativitet havde dog ikke forladt ham. For i stedet for at skrive, begyndte han at tegne. Han var det meste af sit liv glad for at supplere sine rejseberetninger med skitser til illustrationer.
Seniorforsker Ejnar Stig Askgaard minder os om, at Andersen besøgte Rom i 1834 i en depressiv periode. Da besluttede han sig for at bryde med ”opdrageriet” i Danmark som trættede ham. Det samme gjorde udmeldinger fra det collinske hus, som gjorde ham mest ondt. Det var en stor banebrydende beslutning i en tid, hvor han besluttede sig for at skrive sin første roman”. Digteren havde altså taget sin vemodige eftertænksomhed med helt til Rom, ser man på Küchers portrætter. Allerede i 1835 udkom hans første roman, “Improvisatoren” og kort tid efter udkom hans første første eventyrsamling. I de følgende år skrev han både et skuespil og romanerne “O. T.” og “Kun en Spillemand”.
Tekst til forside-tegningen – øverst:
H.C. Andersen havde som så ofte, selv sin kreative pen fremme på sine utallige rejser. Som her i Rom – et typisk Andersen-motiv af floden “Tiberen”, som også dengang løb gennem Den evige Stad. Hans mål med sin streg var, at han gerne ville fortælle historier gennem sine billeder. Værket her, er udført 18 januar 1834 ved Ponte Rotto. (Porta di Leone). Det er i H.C. Andersen Museets eje. Originalstørrelsen er 9,4 cm x 11 cm
.