Vælg en side

Disken bugner af alting. Nede bagved sidder billedekunstner Lars Peder Marcussen og nyder en kop nymalet kaffe fra hans egen kaffemølle. Med den anden hånd farvelægger noget, han lige kom på – fra kvarteret, som han elsker så højt.  
S
å snart han får øje på kunder i døren, hvor en klokke-klirren kalder på opmærksomheden. Han rejser sig fra sit gemte atelier og byder velkommen med et afdæmpet “go’dag, hvad kan jeg hjælpe med… hvis I bare vil kigge, så gør i det”.

Ser de potentielle kunder ud til at være særligt interesserede, så stiller Lars Peter koppen i nede bagved, han rejser sig og lirker sig gennem sit herlige virvar af alverdens flasker spiritus.

Lars Peder Marcussen står bag celebre smagninger i baglokalet, som også rummer mindre kunstudstillinger med skiftende kunstnere. Foto; John Borgkilde.

Bloggen har igen aflagt høflighedsvisit hos den besindige livskunstner, som på 29. år driver sin “Kunst & Håndværk” i Claus Bergs Gade, en perle af en butik med fine små værker og glaskunst. Seks trapper oppe, styrer han med stolthed sit finurlige baglokale-galleri, som også er til smagninger – i sandhed en butik, som med sjæl og farverig mangfoldighed skiller sig ud fra alle andre i denne byen.

Ved man ikke bedre, så kan butikken med sine tusindvis af værker i raffineret glaskunst og rariteter udi fantasiens kunstige verden, samt alverdens spiritus fra gulv til loft, skabe associationer om et uoverskueligt, den herligt virvar.
“Det er ikke et virvar”, kommer det besindigt fra Marcussen. “Det er en kunst i sig selv”, bemærker han. “Jeg ved skam godt hvor flaskerne står, – på gulv og hylde. Jeg har tilmed historien om al det du kan se – og jeg ved præcist, hvordan det smager. Den viden er nødvendig for mig. Den hører ligesom med”, påpeger Marcussen – og tilføjer, at “dét du ikke ser, det kan du spørge efter”.

En læskende andrik står altid klar til forbipasserende Pjuske – en lun forårsdag. Lars elsker sine stamgæster, uanset om de dropper ind for en kortere rap bemærkning  Foto: John Borgkilde.

Styr på det hele
“Jeg har styr på det hele”, fortæller Lars og skuer ud i sit unikke butiks- univers’ karismatisk, rolig og besindig, altid de uden store armbevægelser – og ord.
Han hører til de underfundige småfilosofiske handlende, som der er færre og færre af, og som aldrig kunne finde på at sige et ondt ord “om al det nye” og om Odense i det hele taget.
Intet at sige til, at Lars Peder Marcussen er et velkendt og respekteret ansigt i HCA-kvarteret, som forøvrigt også står i spidsen for kvarterets velkendte “nattevægter-laug”, som med deres gratis rundgang kaster glans og historie over det lune sommeraftene.
Dermed holder han liv i Eventyr-kvarterets fine gamle tradition

Han ser historien og traditionen fra flere perspektiver end der der foregår set fra disken i Claus Bergs Gades mest originale butik – et univers med sjæl.

“Viser du mig noget af al det, du kan se i butikken, så fortæller jeg dig hvem kunstnere er, hvad værket forestiller og hvad det koster. Det gælder også de hundredevis af flasker spiritus, fra hele verden, som står opmarcheret – gin, whisky og portvin og masser af rom. Ligesom der er et celebert udvalg i “meget fine chokolader”, som han siger, til den søde tand.

Da blogredaktøren kiggede ind, dufter butikken himmelsk af den nymalede kaffe som chefen selv har nippet til og godkendt.
“Jeg forhandler kun byens bedste nymalede kaffe, lyder det overbevisende, hvorefter han indskyder med lavmælt stemme, at han ikke er maler for ingenting.

Oppe i baglokalet, galleriet, venter fem midaldrende herrer tålmodigt til det bliver deres tur. Foran dem står nogle særligt udvalgte flasker, som Lars Peder skal fortælle om, når d’herrer skal smage sig gennem varerne. De har nemlig bestilt eksklusiv smagning af de caribiske rom med dertil hørende aktuelle facts og historier om de eksotiske dråber.

Det er en autentisk måde at begynde en hyggeaften med vennerne. Lars Peder ser meget højtidelig ud i den rolle, da han brillerer med kolossal viden om rommen, om oprindelsessted, alder, procenter, fremstillingsproces og meget mere.

Vovse får drinks i ventetiden
Når man som nysgerrig og potentiel kunde går på opdagelse i butikken, så skal man passe på ikke at ramle ind i et kunstværk eller vælte et par dyrebare flasker.
Det sker ofte, at turister på vej til eller fra H.C. Andersen-kvarteret bliver så fascineret af vindues-udstillingen og de finurlige skilte, lokker folk inden for i“Kunst & Håndværk – butik og galleri”, som butikken rettelig hedder.

Ude på fortovet serveres dagens alkoholfri drinks til hunden og gråanden , der uanset vejret hygger sig sammen.

Det er sådan jeg glæder mig til at gå foråret i møde, lyder det fra besindige  Lars Marcussen, her siddende ved sit runde Madam Blå-farvede bord ved bydelens originale islæt. Foto: John Borgkilde

Rom… er gedigen kunst og håndværk 
Uanset mærket og prisen, så er der altid en god historie at fortælle”,  lyder det fra Lars, som retter på brillerne og tilføjer, at alene den omfattende proces med at destillere og brænde spiritussen både er kunst og håndværk.
Han har i årevis stået for hundredevis af smagninger, også ude i byen og sågar ombord på historiske sejlskibe. Det er dog ikke kaffe og spirituosa altsammen. Han er også stolt forhandler af et større te-sortiment med flere forførende aromaer.
“Og så kan du godt skrive, at det ikke er for syns skyld, jeg har byens mest blankpolerede kaffemølle. Den virker helt efter hensigten og skaber en hyggelig duft af kaffe, og lyden fra møllens snurren er klassisk. Jeg maler bønnerne efter helt kundens ønske”, fortæller butiks- og galleriejer Lars Peder Marcussen, som også er illustrator, maler, foredragsholder, te-, kaffe- og rom-ekspert – og livskunstner af Guds nåde.

Farverige kasser og hylstre
På det oplagte spørgsmål om, hvor mange mærker rom butikken ligger inde med, svarer han uden tøven, at han har ikke færre end 90 forskellige rom og at de kommer fra lidt over et halvt hundrede destillerier rundt i hele verden.
“De fleste labels er fra Caribien, Mellem- og Sydamerika. Rom er min store passion”, siger eksperten som god vil nyde, hvad han kalder “en god velskænket rom”, men han indrømmer, at det er sjælden

I H.C. Andersens veludviklede fantasiverden har digteren forvandlet “Hyrdinden og Skorstensfejeren” til porcelæns-figurer, som står til pynt i en dagligstue. Parret er forelsket og bliver forlovede. Således begynder eventyret, som billedkunstneren Lars Marcussen er stærkt inspireret af.

Han lægger ikke skjul på sin fascination af kvarteret, hvor hver et gade og stræde, oser af historie, og han fortæller gerne om al det gode ved H.C. Andersen-området og ved byen i det hele taget.
“Jeg gider ikke folk, der taler ned om Odense. Vi bor jo i en by, som hvad hygge og charme angår er uden sidestykke i dette land”.

Beklagelser er jeg for gammel til at høre på. I vore dage er relativt nemt, at finde noget at brokke sig over. Surhed skaber dårlig stemning”, mener han.

“Vist har jeg en mening om af det som i denne by. Det vil være mærkeligt med al det som sker omkring os. Min private mening holder jeg for mig selv”, lyder det lavmælt fra ærke-odenseaneren, som, når foråret dukker op, trisser ud i strædet og sætter sig ved det runde Madam Blå-bord, hvor han, når ånden er over ham, og det er den tit, skaber nogle sine typiske akvareller, flest inspireret af kvarterets byhuse, hvor nogle af H.C. Andersens velkendte eventyrfigurer minsandten også dukker op.
Et lille bitte billede, til venstre for butiksdøren, viser “Hyrdinden og Skorstensfejeren” på tagryggen af et et byhus henne på torvet. Hvor ellers.

Her ved bagindgangen til TID – bymuseet, ses han ofte slå en sludder af med museumsfolket,  forbipasserende borgere – og turister fra hele kloden. Især på torvedagene samles venner af huset ved det runde bord. Et skue, som er med til at gøre det idylliske kvarter levende og seværdigt.

Eventyrlig butik
“Kunst & Håndværk – butik og galleri” er også nabo til det landskendte værtshus Lørups Vinstue, som betegnes som et eventyr i sig selv.
Butikken er en tidslomme, hvor Lars Peder med pen og sirlig skrift noterer sine handler i sin originale protokol. Det morderne digitale isenkram gemmer han i underdiskens skuffe – mobiltelefon, computer, IPad og elektrisk regnemaskine passer ikke ind i helhedsbilledet.
Dog følger han i sine stille stunder med livet på Facebook.
Det kan jo være, at en fast kunde skal have en kommentar eller et tillykke med på vejen, eller en besked om at den bestilte kaffe eller Jamaica Rom nu er klar til afhentning.

Blandt finurlighederne i Lars’ forunderlige univers er dette fuglehus-lignende “skab”, som han kalder “Vægterens trøst”. Spørg ham hvorfor? Foto: J. Borgkilde.

I sommersæsonen supplerer han sine fortællinger med reelle oplysinger om hjertebarnet, “De historiske Nattevægtere”, hvis uundværlige støtteforening han er en dybt engageret formand for. Derved er han også garant for bevarelse af originale, historiske og kulturelle aktiviter i kvarteret  I dette tilfælde endda ganske gratis.

Manden ved den runde bord
I det hele taget, så er Lars meget bevidst om H.C. Andersen-kvarterets udvikling, ligesom han mener, at det nye HCA Museum bliver et gevaldigt plus for turismen og for omsæt-ningen i kvarteret, for hele Odense, for Fyn og for landet”.

Nu hvor solen er brudt gennem skyerne, er der et godt lys til at tegne og et nyt postkort med “Hyrdinden og Skorstensfejeren” anes i Lars’ velkendte streg.Denne signatur når at tilføje, at det netop eventyret “Hyrdinden og Skorstensfejeren” som festspillene i juli og august opfører på landsbyens friluftsscene.

Asiatisk besøg 
“Jeg vil putte det kort her i en fin lille guldramme”, lyder det lavmælt, da et par asiater stopper op og betragter arbejdet med pensel og farvelade. De smiler, taler indbyrdes, tager billeder – og lister ind i butikken. Lars tømmer kaffekoppen og går efter de potentielle kunder. Måske de vil se på en flaske rom eller et billede af H.C. Andersen.

Bloggens udsendte siger farvel og tak for frikvarteret i livskunstnertens tidslomme. 
Ude i det virkelige liv, herfra min verden går, er der tegn i sol, måne og stjerne på en lun fynsk forsommer.