JEG BEVÆGER mig stadig hvileløst rundt i skriverkarlenes urtehave og holder øje med om tingene gror. Vel er jeg er så småt ved at bevæge mig ind i mit livs sene efterår, men jeg er altså stadig besjælet af lysten til at skrive historien om dét jeg ser og om dem, der fortæller mig en god historie. Og så kan jeg mærke, jeg stadig er videbegærlig, har uro i mine to hårdt prøvede skrivefingre og ja, det er stadig skrivelysten, som driver værket.
DET VAR EN lun højsommerdag i juni 2018 jeg fik den skøre idé, efter nogle venlige mennesker, som så mig gå rundt om mig selv, kom og fortalte mig om bloggens muligheder – for formidling og hygge – på den gode måde. Indrømmet, så var jeg i syv sind. Dog varede det ikke længe inden det digitale fænomen vakte min kroniske nysgerrighed.
Og inden jeg fik set og tænkt mig om, sad jeg midt i et oplærende it-univers med spritny teknik, avanceret program, skarp skabelon og layout-modul – som blev grundlelementet i borgkildesblog.dk
Det hjalp vist, da de højere magter hviskede mig blidt i øret, at idéen burde afprøves. Og vel skulle den så. Bloggen. På den anen side set, så spurgte flere venligt, men bestemt; hvad det nu skulle til for. Svaret blafrer i juni-brisen. Men kære venner, så er bloggen stadig på prøvestadiet.
DA JEG på avisen havde fået et vink med en vognstang, som særlig tak for 42 års tro tjeneste (synes jeg selv), da tænkte jeg så det bragede. Som enhver vil gøre i dén situation. Hvad skal du nu, lige du.
JEG SPURGTE mig selv, at hvor i alverden skulle jeg gøre af notaterne, minderne, historierne, anekdoterne – og al det jeg hørte “ude i byen”. Al det kunne jeg da ikke brænde inden med, tænkte jeg.
DER VAR også dem, som med blink i øjet mente, at jeg hellere burde have forsøgt mig med hønsestrik, syning af klokkestreng og porcelænsmaling. Det mægtede jeg, dag den slags håndværk ville forekomme uoverskueligt.
For det blog-halløj skulle altså afprøves. Og det blev det så.
VIST FAMLER jeg mig stadig frem for at greje det hastigt opdaterede blog-system og for at finde en linje i skriveriet – den røde tråd. Den er ikke fundet endnu. Måske er den på vej? Jeg er min egen hårdeste kritiker – og er aldrig helt tilfreds. Det gider jeg nemlig ikke være. Bliver jeg det, så frygter jeg at miste gnisten og kreativiteten. Og skrivelysten som driver værket.
borgkildesblog.dk forbliver et ukommercielt åndehul og en uforpligtende legeplads for penneføreren, som har vedtaget, at han tager en sæson til .. ligesom det ligger fast, at han agter at møde endnu flere mennesker… kendte som ukendte, store som små, der har en historie at fortælle. Gerne fra de varme lande.
DET ER lykken, at få lov til at reflektere og fabulere lystigt over hverdagens kuriøse og skæve begivenheder, og se om det lykkedes, at beskrive mine oplevelser, anekdoter og minder fra Memory Lane, fra dengang verden var af lave – om al det, som. har gjort mit liv til en fantastisk historie.
Send gerne idéer, spørgsmål og kommentarer pr. mail – johnborgkilde@gmail.com
Vi ses derude