“Hej John, du er kommet langt væk hjemme fra – sjovt du kunne finde os. Hyggeligt at se dig… (kram…) Det er længe siden… velkommen … hvad laver du her…”.
I kender det med garanti. At den person, man (næsten) havde glemt alt om, men om hvem man ofte har tænkt;, “Gu’ ve’ hvor i verden, han befinder sig…”.
Sådan havde jeg det med Ali Shamfard, der som en anden Fugl Føniks, dukkede op foran sin møbeldesign-butik i Berlin. Det skete her for nylig, midt i begivenhedernes centrum; Frisk, fyrig, festlig, fornøjelig og farverig – og stadig en smule fynsk… forretningsmand.
“Det er efterhånden blevet snart ni år her i hjertet af Berlin, siger Alireza Shamfard, som driver “Nordic Urban”, der har speciale i skandinavisk møbeldesign samt med butik, showroom og webshop. På én gang tidløst, klassisk og moderne sortiment.
Vi forhandler især eksklusive skandinaviske møbler, lamper og tilbehør til private hjem eller virksomheder og lige nu går det faktisk så godt, at vi har for lidt plads til de de varegrupper, som kunderne efterspørger – og som vi gerne vil vise i selve butikken…
“Det varer ikke længe, så flytter vi adresse – med mere råderum. Men det er ikke så lagt herfra … det er jo et fantastisk område”.
Bloggens udsendte medarbejder i hyggeligt selskab med Ali og hustru Malu – midt i Berlin.
Farvel til café-epoken
Alireza Shamfard, som de fleste husker som Ali, fortæller afdæmpet og engageret løst og fast om sine op- og nedture i Odense – bl.a. da han i 2003 åbnede AliBi Bar, natklub og spisested i Vintapperstræde, som han og en partner på grund af succes flyttede til Brandts og kaldte stedet Supper Club – med eksotiske retter på menuen – og kendte bands på plakaten – bl.a. Magtens Korridorer.
I 2007, efter et år ved amfiscenen, mærkede Ali, hvor barsk branchen kan være, så han valgte i god ro og orden at trække sig tilbage fra cafélivet for i stedet at koncentrere sig om møbeldesign og boligindretning. Blandt andet med butikken UrbanZone i Lille Gråbrødrestræde og senere Pantheonsgade.
“Malu og jeg fik udlængsel, vi ville have ny luft under vingerne, søge nye udfordringer. Sådan har jeg altid haft det. Der skal ske noget og det gør der mildt sagt her i Berlin”.
“Nu bliver jeg her i byen med min familie – måske for altid”, siger Alireza Shamfard, som sammen med hustru Marie-Luise (Malu) og sønnen Ardi (Ardawan) på fire, bor i i en stor lejlighed i det hippe Prinzlauer Berg-kvarter bag Kulturbrauerei i det gamle Østberlin.
Hjem til Aarhus – for at blive viet
For snart fem år siden blev parret viet – det skete i Aarhus, hvor Malu som teenager havde uddannet sig til tekstildesigner. Så flyttede hun til Odense, boede hos sin tyske far og tog nogle café-jobs – og det er årsagen til, at Malu i dag taler sproget – nærmest som en dansker.
“Da vi mødtes på restauranten i Odense, fandt vi hurtigt ud af, at vi havde en fælles interesser for møbeldesign – og for boligindretning”, forklarer Ali og sender en smilende hilsen til Malu, som dengang arbejdede som tjener på restaurant Bryggeriet – på rådhuset.
Malu er født og opvokset i byen Prenzlau, godt 100 kilometer nord for Berlin. Som bare 15 årig kom hun til Odense. Nu er hun altså tilbage i Berlin – med mand og barn. Så er ringen ligesom sluttet.
Mors opskrifter i inderlommen
Første kapitel af Alireza Shamfards Odense-krønike begyndte iøvrigt, da han for godt 30 år siden, med sin mors persiske madopskrifter i inderlommen, åbnede Babylon i Klaregade, hvor han krydrede retterne med beske bemærkninger. Det blev ret hurtigt en shawamabar med kultstatus.
Kunderne elskede den sorte selvironiske fremmedarbejder-satire. Mange husker måske også, da han satte “Better then Sex…, prøv en kold tyrker”på spisekortet. Den var populær. Vel vidende at han var født op opvokset i Iran.
“Det endte med, han skiltede med, at “gæsterne skulle forsøge at spise Ali ud af landet”. Det lykkedes næsten også. Dog først nogle år senere. I en kort periode drev han eksotiske Tripoli i CityArkaden. Lige som han ved siden af Babylon udvidede med spiserestaurant Kejseren med finere madkunst”.
Ali fra Iran og Malu fra Tyskland mødtes på en café i Odense – og her blev de enige om en fælles fremtid i Berlin. Det er nu otte år siden og de agter at blive.
Politisk engageret “fremmedarbejder”
Caféjeren Ali nåede også at bliver politisk engageret, endda i en tid, hvor Fremskridtspartiets Mogens Glistrup proklamerede, at muhammeddanerne skulle hældes ud af landet i en fart.
“Så trods svære odds konstaterede jeg som ung fynsk perser, at man ikke bare lige kunne komme af med sådan én som mig, for jeg er en stolt iraner og en glad dansker”.
Fremmedarbejderen, som han ofte titulerede sig selv, var medlem af partiet Venstre og med sine meningernes mod nåede hele vejen op på talerstolen ved partikongressen i Herning. Talen blev sendt direkte på tv og den blev der lyttet meget til ude i de små hjem. På den tid var det en sjældenhed, at en nydansker dukkede op med en budskab i det politiske landskab.
Men da partiet ifølge Ali flyttede sig markant fra sine liberale grundprincipper, droppede han medlemsskabet – og dermed sit politiske intermezzo.
En stolt iraner har fundet sin indre ro
“Jeg tænker ofte, at jeg ikke alene er en stolt iraner, som har fundet min indre ro i Berlin, ikke mindst takket være min dejlige, forstående kone, men også på, at ingen nogensinde kan få danskeren – eller for den sags skyld fynboen – ud af mig
Er selv et lille stykke verdenshistorie
Alireza Shamfard alias Ali betegner sig selv som et lille stykke verdenshistorie. Hjemme fra Iran tog han på studierejse og kom via flere kringelkroge til Odense med kufferten fyldt med sin mors kogebøger, forretningsidéer, gå-på-mod og en god portion sort humor. Dengang som i dag, gør han en dyd ud af, at fortælle sine historier på formfuldendt dansk.
“Det er da det mindste, man kan gøre, når man bor og arbejder i et land ……sådan har jeg også gjort det her i Berlin. Men her har jeg også en dygtig sproglærer ved min side – dagen igennem”
Et hjørne af salgsudstillingen – interiør med skandinavisk designede møbler og interiør. Elegant og tidløs.
Behøver ikke at ta’ lykkepiller
“Jeg bliver tit spurgt om jeg har svært ved at holde mig i ro. Næh, svarer jeg, jeg har bare svært ved at kede mig – og jeg har det så godt at jeg ikke behøver at ta’ lykkepiller”, siger Ali Shamfard, som med sine rolige øjne ligner er mand, som elsker Berlin, butikken, familie, kunderne, vennerne og konen – og som forlængst har gjort John F. Kennedys berømte ord “Ich bin ein berliner” til sine.
Kan du fortælle, hvad der er årsag til, at danskere i hobetal tager til Berlin for at studere, købe lejlighed eller feriere – igen og igen?
“Det er meget nemt – for ser vi bort fra byens fantastiske historie, så er det fordi der er så højt til loftet i denne by. Berlinere er et dejligt imødekommende folkefærd. Det kan danskerne godt li’. det er derfor der ter så mange danskere i denne metropol”
“Selv om vi danskere betragter os som frisindede, så ejer berlinerne ingen kulturelle begrænsninger. Det kan vi godt li’, fordi det på én gang er udfordrende og inspirerende. Her er rammerne bare større, men der er aldrig tale om anarki. Rammerne er på plads”.